Drømmen er fuldført

Jeg har nogle gange tidligere skrevet om eventyrer, forfatter og songwriter Benedicte Riis, blandt andet i forbindelse med hendes sejltur fra Sydafrika til Brasilien. Senest har hun kørt i en 23 år gammel Chevy-van fra Alaska til Kap Horn. En stor del af vejen kørte hun ensom. Den 22. december er 2 ½ års rejse slut, og hun lander i Kastrup igen.

Jeg overlader ordet til Benedicte:

Det har været en vild og spændende tur hele vejen ned langs Stillehavet på fire hjul og til sidst for sejl rundt om Kap Horn. Musik og koncerter for børn og voksne på skoler og barer, har åbnet for møder med magiske mennesker, børns drømme, gamle folks traditioner, unges angst og voksnes bekymring.

Jagten på ideer og inspiration er lykkedes ved at opleve verden i sammenhæng og med egne øjne. Bevæge sig rundt midt i den voldsomme natur og mærke på egen krop, hvordan mennesker og klima forandres sammen, og hvordan naturkatastrofer kan ændre folks liv på få sekunder.

Turen er gået fra Alaska i nord til Kap Horn i syd. Gennem 24 lande og stater med forskellige rejsekammerater, gæster fra Danmark, hitch-hikere og venner fundet undervejs har jeg tilbagelagt 48.000 km i den gamle bus. Jordskælv, tsunami, mudderkatastrofe, vulkanudbrud, mord, røveri, motorstop, benzinmangel, hold ups, vejspærringer, sygdom, død, skilsmisse og ny kærlighed er bare nogle af turens hændelser

Blandede smagsprøver fra kørebogen

ALASKA
“For pokker. Erling er fløjet hjem!” Jamrer jeg i telefonen til min søn.

“Er du ok, mor?” Spørger han bekymret. “Kan du køre videre selv?”

Naturligvis kan jeg køre videre selv. Jeg kan reparere min båd alene – på åbent hav – så kan jeg vel også finde ud af at smøre og køre en gammel Chevy bus. Men det var ikke min mening at køre denne tur alene … Gennem Canada og USA går det vel nok, men Mexico og Mellemamerika bliver barsk, for ikke at tale om Columbia og Chile.

Jeg fortsætter langsomt, besøger indianerskoler, spiller og synger, snakker med lærerne i små canadiske flækker som Klukwan og Quilpest. Det er egentlig udmærket at køre alene. Jeg føler folk passer på mig. Dog, en nat sover jeg på en parkeringsplads ned til en lille havn. Jeg bliver vækket af to højrøstede stemmer, en mand og en kvinde i stort skænderi. De kommer fra et af fiskerhusene, løber rundt på pladsen og er temmelig fulde. Jeg falder i søvn igen, men blir vækket af et lyshav af blå og røde blink, larmende sirener, politi og ambulance. En båre bliver kørt ud fra huset. Da det lysner går jeg op til den lille købmand efter en kop kaffe og et varmt brød. “Hvad skete der?” Spørger jeg købmandsdamen.

“Han skød hende,” svarer hun, og ser mig lige ind i øjnene.

LAS VEGASLasVegas

Jeg hentede Edison i lufthavnen i Los Angeles og vi besluttede at køre direkte til Las Vegas. Gennem den stenede Nevadaørken fik vi talt sammen, og opdateret verden siden vi sidst sejlede sammen i Stillehavet. Vi tanker op og spiser en sandwich ved solnedgang, og diskuterer om vi skal stoppe og sove inden vi rammer Vegas. Måske er det klogest at køre ind i byen fra morgenstunden, så vi bedre kan finde rundt. Men Edison vil fremad og ikke sove, og hvad søren, det er jo Las Vegas, her sover man alligevel aldrig.

To timer senere kører vi hujende og råbende op ad “The Strip” i min gamle Chevy Van fra 1992. Neonskiltene blinker og farverne ruller over enorme skærme i alle regnbuens nuancer, musikken banker ud af oplyste hoteller og barerne er propfulde af glade, festlige mennesker. Excalibor, Hard Rock Hotel, Luxor, MGM. Vi parkerer foran en liquor-store og går ind efter en flaske whisky og en pose is. Så sidder vi med åbne sidedøre og skåler og hilser på Elvis Presley, Marilyn Monroe, Mickey Mouse og alle de andre celebrities der fuldkommen uanmeldt kommer gående forbi.

MEXICO
Vi er seks timer Nord for Acapulco og Mexico viser sig fra sin smukkeste side. Min brasilianske ven kører, solen står højt på himlen og alle vinduer er rullet ned. Vejen er snirklet og hugget ind i klippesiden, smal, hullet og uden autoværn. Til min side falder klippevæggen stejlt ned og ender i en gul sandstrand med store blå brusende stillehavsbølger og kridhvidt skum. Til hans side hæver klippen sig højt op, bevokset af sammenfiltret grøn og blomstrende regnskov, som indimellem rækker helt ud over kørebanen. Så begynder vi at møde små grupper af mænd med skinnende lange mexicanske knive i hænderne. Deres brune bare overkroppe er svedige, og de ser ud som om de hugger buskene ned langs kørebanen, men noget føles forkert. Er det i virkeligheden guerillagrupper klar til angreb? Er knivene ikke redskaber men våben? Vi kører i tavshed, vi tænker det samme. Vejen går nedad og følger bjerget lidt ind i landet. Regnskoven bliver tæt og mørk på begge sider, og først, da vi er helt nede ser vi vejspærringen. Stabler af sandsække ligger på hver side af kørebanen, blå plastik, sandsynligvis regn eller soltag vifter sørgmodigt i sommervinden. Sorte geværløb stikker ud mellem sækkene.

“Be prepared to run”, siger brasilianeren …

PATAGONIEN
I Chile begynder turen at bide sig selv i halen. Børnene i de sydchilenske skoler ligner på en prik børnene i Alaska. De gamle damer rokker afsted på samme måde, stiller de samme nips frem i vinduerne. Naturen er rå og frisk. Sæler, hvaler og pingviner begynder at vise sig igen. Mændene fisker og roder med firhjulstrækkere, kvinderne filter uld og strikker strømper til turisterne. Patagonien minder om Yukon med tusindvis af kvadratkilometer grøn pampas – fuldkommen tom. Verden er jo kæmpe stor og ganske ubeboet både i nord og syd. Hvis ikke de fleste mennesker flyttede ind til millionbyerne, ville der være jordlodder nok til alle her i verden. Store køkkenhaver med friske grøntsager, marker med plads til en ko og en gris. Luften ren og klar. Vandet frisk og gratis, børnene kunne lege og gå i skole, ride på hest, bade under vandfaldene og bygge huler…

Benedicte Riis er 57 ÅR og tidligere ide-kvinde og leder af børneorganisationen Tante Andante med projekter i 12 lande, nu overgivet til nye generationer. Hun er forfatter til 45 bøger om bl.a. Madagaskar, Amazonas, Grønland, Sydafrika, hendes sejltur over Sydatlanten og en bog om Karen Blixens far blandt de nordamerikanske indianere. Hun har indspillet 30 CD-ere med Tante Andante Band og er aktiv på landets festivaler.

Læs mere på www.benedicteriis.dk

Benedicte Riis er også med i Hold kæft og rejs hvor hun kommer med rigtigt mange tips til hvordan man selv kan realisere et rejseeventyr.