Kong Neptuns angreb

“Naturen er så skøn som Andalusien i maj,” skrev Columbus til kong Ferdinand og dronning Isabella, da han fandt det nye land i 1492. Alt hvad han skrev hjem til det spanske kongepar blev sammenlignet med Andalusien. Og nu er vi her, selvom de fleste sikkert kender Spaniens sydkyst som Costa del Sol.

Mathilda-Mallorca

Mallorca har med sit klare vand, mange ankerbugter og rige dyreliv fået en stor plads i vores hjerter. Derfor var det også fint at vi kunne akklimatisere med stop på Ibiza og Formentera inden vores lange sejltur her til.

Formentera

Der er ingen vind, men vi kan ikke gå de 300 sømil for motor, så efter et par timer sætter vi sejl. Vi har jo tid nok. Om turen tager tre eller fire dage betyder ingenting. Det giver en boblende fornemmelse af frihed i maven, at have så meget tid foran sig. Normalt regner vi med at sejle 5 knob, men nu glider vi ud over det mest blå hav man kan tænke sig i kun tre. Med vinden i ryggen ser vi Ibizas høje bjerge langsomt forsvinde i havet bag os. Jeg går ned for at sove til middag, så jeg kan holde mig vågen på nattevagten, men hurtigt bliver jeg vækket af livlig aktivitet på dækket. Der er lige så meget aktivitet i vandet.

Selskab i havet

“Delfiner!” råber min datter Mathilda flere gange og jeg hopper ud af køjen. I underbukser, med solen bagende på ryggen, ser jeg hvordan der svømmer et par delfiner rundt om Anna Lisa. Ved siden. Under os. Foran os. Det er som om de griner. “Kan I virkelig ikke sejle hurtigere?”

Næste gang jeg ligger i køjen og hører råbet, er det en delfinmor med unge som svømmer om kap med os. De er lige så nysgerrige på hvem vi er, som vi er på dem. Det er som taget ud af børnebogen om Anja og Pelle som jeg arbejder på. Bortset fra at det i bogen er opdigtning og det her er virkelighed. Det minder mig om, at vi lige nu udlever drømmen. Når jeg ser på mine børn Troels og Mathilda, som begge lyser om kap med solen over mødet med vores nye venner, lyser jeg også af glæde.

Senere er det havskildpadder, som med langsomme åretag med store luffer, svømmer fremad i overfladen. Så er det flyvefisk. I stimer letter de ud af en bølge, for at svæve hen til den næste. Senere kommer der store fisk som jager lige under Anna Lisa. Selvom vinden nu er tiltaget, og vi sejler 6-7 knob, er de alligevel overlegne. Som torpedoer på en meters længde kommer de bagfra i forrygende hastighed, overhaler os, og forsvinder ned i det dybe blå igen. Er det doradoer? Eller tun? Jager de noget, som Anna Lisas mørke undervandskrop sætter gang i? Vi står alle på agterdækket og ser fascinerede på de hurtige fisk.

Kong Neptun angriber

En vinflaske ruller rundt i kølsvinet. Dunk dunk. Når vi sejler med vinden bagfra er det uden krængning. Til gengæld gynger vi konstant fra side til side. Selvom vi har slingregrej, opspændt stof som skal holde os fast i køjerne, er det svært at finde en behagelig stilling at sove i. Dunk dunk, fortsætter vinflasken. Genuaen flagrer et øjeblik, for derefter at fyldes med vind. Spilerstagen, som holder genuaen udspilet, gir sig i beslaget på masten. Klik. Klik. Vandet perler forbi skrogsiden få centimeter fra mit hoved. Så er der stille i et minut. Kroppen slapper af og jeg falder næsten i søvn. Så kommer der en bølge og giver Anna Lisa et ordentligt dask. Vandet perler igen forbi skroget, og vinflasken ruller igen. Dunk dunk. Jeg orker ikke at stå op for at flytte den. Jeg rækker armen over på den anden side af slingregrejet hvor Troels sover. I søvnen kommer hans ben tilbage til mig.

Sjosjuk

Kong Neptun har testet Troels. Flere gange blev han stukket med treforken, og det fik ham til at kaste sin mad op flere gange. Han råbte af frustration ud over havet, og Margareta og jeg fik ondt i maverne over at se ham sådan. Men lige nu har Troels vundet over Neptun. Han har både spist og er faldet i søvn.

Havets konge har derfor udset sit næste offer. Mig. Selvom jeg ikke kaster op så mange gange som Troels, så er jeg alligevel helt udmattet, og inden jeg ser mig om, har jeg sovet andendagen af vores fine sejlads væk. Min kone Margareta bærer det store læs den dag med udkig og madlavning. Det hjælper at få sovet. Da natten kommer er jeg frisk og tager en syvtimers vagt. Kong Neptun angriber mig ikke igen, og pludselig er vi i Andalusien.

Ferien slutter på Costa del Sol

Den kunstige havn Almerimar, og husene som er kommet til omkring den, fandtes slet ikke da Columbus sejlede ud lidt vest for hvor vi er nu. Det bliver nok heller ikke her vi vil lede efter Andalusiens skønhed, men alligevel har havnen sin egen charme. Havnepengene er som i Danmark, så et par dage har vi nok råd til. Vi kan frådse med ferskvandet – både på Anna Lisa og på os selv. I morges var Mathilda i land. En seddel med teksten “Jeg løber en tur” lå på bordet. Margareta har set mere af byen end vi andre har, og Troels tager sig en gang imellem en lille tur i land. Vi er ikke afhængige af jollen.

Vatten

 

Vi savner livet for anker, men det har også sine fordele at ligge i havn.

Både på børnenes skole hjemme og på skibsskolen er der første skoledag i morgen. Det betyder at skolens rektor Margareta har måttet bruge dagen på at forberede sig. I aften skal børnene tidligt i seng, for kl. 9 begynder det, og man skal være der i tide.