Allegro 30 til salg SOLGT!
Topudrustet sejlbåd til salg
Ny 2019 Volvo Penta D1-30 motor, nye Raymarine farveinstrumenter (2018/2020), hynder og meget andet. Se herunder for den meget lange og omfattende udstyrsliste, hvor det meste er helt nyt eller udskiftet indenfor de sidste par år.
BÅDEN ER SOLGT!
Utroligt rummelig båd, og lige så stor indvendigt som mange andre både på 34-35 fod (det lyder utroligt, men det er rigtigt!). Jeg er f.eks. 1,88 cm. høj og har ståhøjde.
En båd som både fungerer herhjemme, på kanalsejlads i Europa eller på de store oceaner. Vi har sejlet over det hele, fra Finland og Norge til Middelhavet og Caribien. Selvom båden har sejlet langt, fremstår den alligevel pæn og alt det dyre er opdateret de sidste to år.
Den langkølede konstruktion med hængslet ror gør båden kursstabil, stærk og tryg. Et dybt cockpit giver desuden en stor tryghed. Med de to forsejl på hver sin rulle er det let altid at tilpasse sejlarealet efter vinden – også uden at gå på dæk. På platlæns kan der f.eks. sejles med to forsejl udspilet til hver sin side.
Alt det nødvendige og dyre udstyr som f.eks. solpaneler, vindror og redningsflåde findes. Fyld vandtanken og køleskabet, så kan du sejle hvorhen i verden du vil med denne båd!
Cockpittet har fem stuverum hvor specielt det ene er gigantisk! Fast vindspejl giver god udsigt. Et cockpittelt og LED belysning gør cockpittet brugbart også i havn på dårlige dage.
Billeder ude:
Indretning
- 6 køjer
- Stort pentry
- Ståhøjde
Ved nedgangen er der knager til at hænge vådt sejlertøj. På bagbord side døren til toilettet som er med håndvask, nyt Jabsco toilet og skabsplads. På styrbord side er et stort L-formet pentry med to håndvaske, skuffer og skabe. Bag pentry i styrbord side er en stor dobbelt agterkøje med vindue som kan åbnes, skabe og hylder.
Foran toilettet er der navigationsplads med kontrolpaneler, kortbord, rum til søkort, skuffer mm. En 10” skærm viser søkort og anden data. Autopiloten kan også styres inde fra båden.
Salonen har u-formet sofa i styrbord side og sofa i bagbord side. Ved begge sofaer kan ryglænet åbnes så de let konverteres til store køjer. Herinde er der i hver side en lille LED-læselampe. Sengetøjet kan ligge bag ryglænene når ingen sover. Under hver sofa er der stuveplads. Et stort salonsbord med klapper er imellem de to sofaer og der er desuden masser skabe og hylder.
En lille gang med hylder til tøj mm. leder fra salonen frem til forkahytten. Forkahytten er utroligt lys og indbydende med sine vinduer i siden og gennemsigtige forluge. Der er to fine køjepladser her (dobbeltkøje) og selvom der både er vandtank og bovpropeller under forkøjerne, er der endnu mere stuveplads.
Alle seks køjer i båden har “slingregrej” så man sover behageligt i selv meget dårligt vejr.
Kølsvinet er dybt, og selvom der både er en dieseltank og en vandtank her er der meget stuveplads. Kølboltene kan let inspiceres.
Billeder inde:
Data
- Type: Allegro 30
- Byggeår: 1985
- Længde på dæk: 9,45 m (overaltlængde inkl. bovspryd: ca. 11 m)
- Bredde: 3,15 m
- Dybgang: ca. 1,60 cm.
- Pris: 275.000,-
Udstyr
Motor
- Ny Volvo Penta D1-30 (2019)
- Ny propeller, propelleraksel og black jack (2019)
- AquaDrive: Fleksibel kobling og trykleje som blandt andet giver mindre belastning af motoren og færre vibrationer.
- Bovpropeller Lewmar
- 75 l dieseltank med inspektionsluge (tømt og rengjort 2019)
- Omdrejningstæller, elektronisk stop (2019)
- Tankmåler (2016).
Sejl og rig
- Rigget med en stor genua og en mindre fok på hver sin Seldén-rulle.
- Genua, ny UV-beskyttelse 2018.
- Cruising fok sidder på og “racing”-fok (med vertikale sejlpinde) følger med.
- Storsejl med gennemgående sejlpinde og tre reb.
- Alle sejl serviceret af Lundh Sails med ny UV beskyttelse mm. Er garanteret at holde yderligere en tur til Caribien.
- Flere ekstra/reserve sejl følger med.
- 2 x Furlex 200 rullesystem
- System for selvslående fok (Rutgerson)
- Alle fald, rebeliner mm. ført til cockpit. Rebning mm. foregår sikkert fra cockpittet uden at nogen skal gå på dæk.
- Lazy jacks
- 4 x Andersen spil i rustfrit.
- Mange nye fald, aflastere og vanter (2017-2018)
- Ny bompressenning til storsejl (2018)
- Kaleche/pressenning til begge rulleforsejl
Instrumenter/elektronik
- De allerseneste farveinstrumenter fra Raymarine (2018/2019)
Ekkolod, log, temperatur, vind
Raymarine Axiom GPS/plotter
2 x Raymarine P70s farve TFT display
Raymarine VHF med DSC
Raymarine iTC5
Raymarine EV-100 autopilot med ACU100 computer - Alt er nyt 2018/2020 og installeret i SeaTalkNG (NMEA2000) netværk
- 10″ Android skærm for reservesøkort og visning af navigationsdata ved navigationsplads. Autopilot kan også styres indefra båden.
- Nyt elsysystem fra motor/batterier til kontrolpanel (2019)
- LED lamper i hele båden (2012-2018)
- Stereo med højttalere i salon og Jamo højttalere i cockpit.
- 230 v med rigtig sinus (300 w)
- 12v strømstik ud over hele båden og ved alle køjer til f.eks. ladning af mobiler mm.
- Hella LED lanterne og ankerlys i mastetop (2015)
Batterier og ladning
- 4 x 75 Ah batterier til forbrug (2018)
- 2 x 70 Ah batterier til start og bovpropeller (2016)
- BattMan batteriovervågning/status
- Batterilader
- 2 x 50 w solpaneler
- Rutland 914 vindmølle som er meget lydløs (det er den virkelig!!!)
- Rutland laderegulator
Komfort
- Nye hynder (2019)
- Nyt køleskab (2019)
- Nyt komfur med ovn og to kogeblus (2018). Ekstra følger med.
- Nyt Jabsco toilet (2017)
- Septiktank
- AeroHeat 4kW dieselfyr med tre varmeudtag (2015)
- Kalorifier – varme fra motor til kahyt (2014)
- Toilettank (50 liter)
- To vandtanke (30 + 90 liter)
- Cockpitbord i teak med Lagun. Ekstra helt nyt bord følger med.
- To vandhaner i pentry: Ferskvand og havvand. Sparer utroligt meget vand når man er på havet.
- Slingregrej ved alle køjer (2016)
Sikkerhed
- 6 pers Viking offshore redningsflåde (Vikings topmodel! Dog ikke service i år)
- Gribebøjle i kraftigt rustfrit stål over sprayhood
- Løbeliner på dækket
- Ringe til sikkerhedsliner i cockpit
- Manuel og elektrisk lænsepumpe
- Med mere
Dæk
- Flot teakdæk
- Teak på ruftag
- Teak i cockpit
- Faste vinduer i sprayhood (bedre sigt i dårligt vejr)
- Cockpitkaleche med tre vinduer.
- LED belysning i cockpit (behøves i troperne)
- Agterplatform i kraftigt rustfrit stål med teak. Giver et dejligt agterdæk, et sted at rense fisk og at tørre sig når man har badet.
- Bovspryd i rustfrit stål med ankerrulle
- Stige til bovspryd
- Beslag til påhængsmotor på pulpit
- Fænderbræt
Ankring
- Lofrans Cobra ankerspil med trådløs fjernbetjening (totalrenoveret 2017)
- 50 m. galvaniseret 8 mm. kæde
- 15 kg. anker
- Ankerdævert agter
- Ca 50 m. ankerline og tre meter kæde agter
- 10 kg. hækanker
- Rustfri beholder til ankerudrustning, fiskeudstyr mm. i agteren.
Andet
- Lewmar bovpropeller
- Nye TruDesign skroggennemføringer og ventiler i hele båden (2016) Speciel type som f.eks. kan tåle frost og som ikke korroderer
- Vindror: Mr. Vee (2013)
- Dokumentation for betalt moms
- Alle manualer og anden dokumentation
Og meget, meget mere!
Hvad er dårligt ved båden?
Selvom stort set alt udstyr er udskiftet de sidste par år, og båden fremstår pæn, er det en ældre båd med de småskavanker sådan en båd nu har. Selvfølgelig kan man finde ridser i fribordet og lakken mm.
Sprayhood holder sammen endnu, men skal skiftes. Vi trækker 5000,- fra prisen pga denne hvis vi ikke selv når at skifte den inden salg.
Men det her er ikke en slidt langturssejlerbåd som nu er kommet hjem og skal sælges. Vi troede at vi skulle have denne båd resten af livet, og derfor er der brugt for flere hundrede-tusinde kroner i udstyr og vedligeholdelse de sidste par år. Ændret situation gør dog at vi nu alligevel er nødt til at sælge.
Kontakt
Vil du vide mere? Skriv til mig på post@thomasveber.dk eller ring på +46 76 162 18 37.
Båden ligger i det sydlige Øresund i Skanör, 25 km. syd for Malmø.