Eksotiske Norge

“Kan du flytte dig lidt?” siger en japansk dame til mig. Hendes mand står smilende ved siden af med en iPad klar på en selfiestick.

“Hvad?” spørger jeg uforstående. Jeg står på kajen foran Anna Lisa på Bryggen i Bergen. Det er snart længe siden jeg har set så mange turister på samme sted og er helt overvældet af mylderet.

“Flyt dig,” fortsætter den japanske dame på et næsten uforståeligt engelsk og vifter lidt med hænderne. Uden at forstå hvorfor, går jeg lidt væk. Det japanske par tager min plads foran båden, og med selfiesticken i action tager de et billede af sig selv med “Anna Lisa” og de norske træhuse i baggrunden.

Jeg hopper ned på Anna Lisa og rydder op blandt tovværk og sejl, da yderligere en japaner tager kontakt til mig.

“How much?” spørger han.

Jeg ryster uforstående på hovedet. “Hvad?”

“How much?” spørger han igen på et engelsk som er svært at tyde.

Så forstår jeg hvad han mener og ryster beklagende på hovedet. “Desværre,” siger jeg. “Vi tager ikke passagerer med.”

Vi ligger fortøjet i det absolutte centrum af Bergen. Det er faktisk fysisk umuligt for andre både at ligge mere centralt end vi gør med Anna Lisa lige nu. Og kontrasten til den sidste tid ude i fjordene og de norske skærgårde er helt enorm.

Vi har sejlet helt ind til 1400 meter høje bjerge som har rejst sig direkte op af flere hundrede meter dybt vand. Vi har ligget opankrede på vand som var så stille, at skyerne spejlede sig, og vi næsten selv var i himlen. Vi har sejlet på grønt smeltevand mod bjerge med sne på toppen. Og under hele turen har vi stort set ikke mødt andre både. Vi er kun 500 sømil hjemmefra, men alligevel er vi i et landskab som er så storslået og forskelligt fra det vi er vant til, at det er svært at forestille sig.

Mod nord

Når alt skal passe med arbejde, skole, aktiviteter hjemme og udlejning af huset, kan det være svært at få alt til at gå op i en højere enhed. Vores løsning dette år, er at jeg sejler båden til Bergen sammen med et par venner. Fra Bergen fortsætter vi familietogtet.

Målet er Shetlandsøerne og de norske fjorde, men indtil videre har det ikke været muligt at få vejrudsigten til at passe, for at komme ud til Shetlandsøerne og tilbage igen. Vores motto er: Det skal være en god oplevelse at sejle, så vi starter ikke sådan en sejlads i kuling.

Kammeratskab og natur

Den bedste måde jeg kan give et indtryk af Norges fantastiske natur, og det kammeratskab som opstod blandt Peter, Andreas og mig på turen mod nord, er nok med disse billeder:

Kuling i Kattegat.

Ind i solnedgangen på Skagerrak.

Korshamn. Et af vores første bekendtskaber med Norge.

Vi ankrer på skyerne.

På vej ind i Hardangerfjorden – en af de få dage det ikke blæste.

Kursen er mod sneklædte bjerge. Når solen kommer frem er det næsten magisk.

Hardangerfjorden.

1.400 meter bjerg og 100 meter vand!

Sådan her kan stemningen ombord på “Anna Lisa” bedst beskrives!