Få en gratis sejlbåd

En “Albin Vega” er måske ikke verdens største båd, men den har bevist sin værdi ved mange og lange sejlture. Jorden rundt, Nordvestpassagen, Antarktis – you name it. Der er nok ingen steder på kloden en Albin Vega ikke har sejlet (se f.eks. dette indlæg jeg skrev om en anden Albin Vega).

Nu kan du få en Albin Vega helt gratis …

Nogle af mine venner kan af forskellige grunde desværre ikke sejle længere. Nu forærer de sin Albin Vega helt gratis til den som vil afhente den.

Den er selvfølgelig ikke i super god stand og motoren starter ikke i øjeblikket. Men den kommer med alt som er nødvendigt for at sejle. Rig, sejl, tovværk, fendere mm. Du kan i princippet søsætte den og starte dit eventyr.

Vil du have et sejlereventyr? Her hjemme eller ud over horisonten? Er økonomien ikke så stor? Så er det her en helt unik chance for at komme ud at sejle. Båden står lige nu på land i Skanør på den svenske Øresundskyst. Ca. 25 km. syd for Malmø.

Men … Jeg har tidligere foræret en af mine egne både væk. Senere fandt jeg den liggende på havnen med alt udstyr, beslag, tovværk og lignende ribbet. Der sad en seddel fra havnefogeden på resterne, at ejeren skulle henvende sig til havnekontoret. Det var simpelthen for trist at se. Så hvis du vil have båden, så tager du HELE båden med dig.

Vil du have en Albin Vega? Så kontakt ikke mig – det er som sagt ikke min båd – men kontakt ejeren Ann-Christine på telefon xxxxx. OPDATERING: Vegaen har nu fået nye ejere!

Opdatering: Jeg fik en mail fra Roger i Gøteborg. Han har også en Vega som står på en vogn. Den kan også afhentes gratis, under samme vilkår. Ring til Roger på: +46 700 91 80 35

 

Bonus: Gratis bog
Jeg vil gerne give dig min bog Sejl til Middelhavet. Den er fyldt med tips og tricks til hvordan man lettest muligt sejler til Middelhavet. KLICK HER her for at få bogen nu