På tv igen
Vi har snart været på Azorerne i to uger, men bortset fra en smuttur til Pico med færgen, har vi hele tiden været på øen Faial.
Vi kan godt lide at være længe på samme sted, for når vi er det møder vi mange mennesker. For os betyder mødet med mennesker meget mere end strande og bjerge.
En af de kontakter vi har fået her, er med et portugisisk tv-hold. Vi syntes jo at det var enormt sjovt at filme til tv-programmet Familier på eventyr, og nu er vi i gang med tv igen. Denne gang er det et dokumentarprogram om langturssejlads, med udgangspunkt i havnen i Horta.
Vi er lige startet med optagelserne, men skal fortsætte de næste dage. Så snart jeg ved mere om programmet vender jeg tilbage.
Marianne
juni 11, 2017 @ 13:32
Hej Thomas og familie!
Er I stadig på Azorerne?
Det er jo et sted, vi forbinder med mange gode og dejlige minder – både samværet på havnen med de andre sejlere, Peters Cafe, hvor vi fik gratis øl, fordi vores musikalske knægte “væltede” stedet flere gange med deres muntre musik og festlige sammenspil!
Men også vores molemaleri, som drengene lavede. Mon det eksisterer endnu? jeg tror, det er lige i nærheden af jeres maleri!
Jeg kan ikke sætte billederne af det ind her, så jeg prøver på Messenger!
KH Marianne