Thomas Veber

“Bak, bak, bak!”
Jeg har hørt det råbt mange gange i danske havne. Måske har jeg også selv råbt det en gang eller to.

Stemmerne stiger, pulsen stiger. Pludselig handler havnemanøvren ikke længere om at få båden sikkert i havn, men om hvem der har ret.

Derfor spidsede jeg ører, da jeg på Boatshow Denmark interviewede Anne-Marie Rindom. Hun har tre OL-medaljer, flere verdensmesterskaber og hun sejler SailGP med over 50 knobs fart.

Men det var hendes syn på kommunikation, der gjorde størst indtryk på mig.

“Man kan ikke tillade sig at råbe af hinanden,” sagde hun, og forklarede så, hvordan de træner kommunikationen ombord – lige så meget som selve sejladsen.

Det lyder næsten banalt, men det giver god mening at træne på kommunikationen. Hvis seks sejlere skal få en flyvende SailGP-båd sikkert rundt på banen med over 100 km/t, så er råben ikke en styrke. Det er en svaghed.

Ligesom det er, når vi andre skal lave havnemanøvrer.

Det er ok at lave fejl

“Man lærer jo ikke tingene før, man har lavet nogle fejl,” fortsatte Anne-Marie Rindom.

Det gælder på OL-banen. Men det gælder også, når vi bakker ind mellem pælene i hjemhavnen.

Måske er det derfor, vi skal være lidt bedre til at give plads. Lade hinanden øve sig. Lade hinanden fejle.

Og måske huske, at vi faktisk er på samme hold.

For som Anne-Marie sagde:
“Der er masser af situationer, hvor jeg også har brug for et godt råd.”

Hvis en OL-vinder stadig kan lære nyt, så kan vi andre nok også.

Hør samtalen med Anne-Marie Rindom
I afsnit 59 af podcasten Eventyrsejlerne taler vi om kommunikation, fejl, havnemanøvrer, SailGP og om hvad almindelige tursejlere kan lære af en af Danmarks største sejlere.

Find podcasten Eventyrsejlerne på Spotify eller der, hvor du normalt lytter til podcast. Og du kan også se optagelsen på YouTube.

Jeg troede egentlig, at jeg skulle være lidt efter Malene, for jeg kan godt blive lidt bekymret, når jeg ser både, der ligger i havnen året rundt som boliger. Både, som måske aldrig kommer ud at sejle.

Derfor tog jeg til Tuborg Havn for at besøge Malene Wilken, som sammen med sin familie bor fast på deres sejlbåd.

Jeg ville spørge om frosne vandrør, fulde septiktanke og om det virkelig stadig er en båd, når man bor i den hele året. Men samtalen tog en anden drejning, for Malene begyndte at fortælle om følelsen af at komme hjem fra arbejde.

“Så er jeg lidt på ferie,” sagde hun.

Og det slog mig, at det måske er dét, vi andre går glip af, når vi klager over, at vi ikke får brugt båden så meget, som vi gerne vil.

Mange af os har en båd, som vi elsker. En båd, vi drømmer om at være mere på. Men hverdagen kommer i vejen. Arbejde. Indkøb. Pligter.

For Malene er båden en del af hverdagen og friheden bliver ikke gemt til sommerferien. Den starter, når hun kommer hjem fra arbejde.

Det betyder ikke, at alle skal flytte ombord, og det skal jeg heller ikke.

Men jeg gik fra samtalen med en tanke:
Måske handler bådliv ikke om, hvor langt vi sejler.

Måske handler det om, hvor stor en plads båden får lov at fylde i vores liv.

Hør samtalen med Malene Wilken
I afsnit 58 af podcasten Eventyrsejlerne taler vi om livet på båd året rundt, vinterliv i havnen, fællesskab, frihed og om en båd stadig er en båd, når den også er et hjem.

Og det er et af de afsnit, hvor det virkelig giver mening at se optagelsen på YouTube. Her kommer du nemlig med ombord og får lov at opleve både båden og stemningen.

Find Eventyrsejlerne på Spotify eller der, hvor du normalt lytter til podcast. Eller se optagelsen på YouTube.