Tropetrivialitet
Hvis hele rejsen er planlagt ned til mindste detalje hjemmefra, snyder man sig selv for mange rejseoplevelser. Når der hele tiden er planlagt anløb til bestemte havne, og sejladsen skal times efter gaster som skal af og på, er man altid på vej videre og har svært ved at være til stede det sted, man egentlig er.
Der er ikke mange af dem, jeg har talt med til Hold kæft og rejs, som begrænser deres lange rejser til kun at være på ét sted. Men når man sidder hjemme og kigger på kortet og guidebøgerne for at planlægge, ved man ikke, hvilke oplevelser som venter. Guidebøgerne giver kun et lillebitte udsnit af, hvad man kan opleve. De guider dig i den rigtige retning til at finde nogle oplevelser og højdepunkter, men langt fra dem alle.
Det bliver meget sjovere hvis der er plads til overraskelser og de steder, du selv finder undervejs. Hvis alt er planlagt hjemmefra, er det svært at være åben over for de nye oplevelser, som dukker op. Det kan være fordi man møder nogle mennesker eller kommer til at gå ned ad en forkert gade.
Omvendt kan det som hjemmefra er en drøm, også godt blegne lidt, når det har været virkelighed i nogle måneder. Så kan man have brug for lidt afveksling. Man kan helt enkelt blive udsat for “tropetrivialitet”. På et tidspunkt kommer alle Bounty-øerne måske til at ligne hinanden, og så kan det være rart med lidt afveksling.
Fordelen ved ikke at have planlagt for meget er, at man kan bryde tropetrivialiteten, når man vil. Er alt allerede planlagt minutiøst, er det måske umuligt at ændre, hvis man undervejs opdager, at man vil noget andet.
Sidste chance
Mandag den 30. november, er det sidste chance for at forbestille Hold kæft og rejs for kun 200,- kr. inklusive fragt. Bogen er det første skridt imod at kaste los og sejle ud i verden.