IT-chefen som er sørøver
På en sejlbåd på oceanet bor og arbejder man tæt sammen. Konstant er der udfordringer. Man lærer derfor en masse om samarbejde og problemløsning, når tingene går i stykker, og hjælpen er flere dages sejlads væk.
Hver eneste dag bruger jeg mine erfaringer fra oceansejladsen i både mit eget firma og i mine tidligere jobs som IT-chef – det seneste i en international industrivirksomhed.
Mine sejladser over verdenshavene har formet mig som leder og problemknuser på en måde, der måske vil overraske mange.
Kan du forestille dig, at et møde på et fiskemarked på Antigua i Caribien har inspireret mig til at løse konflikter på kontoret – allerede inden de opstår?
Eller at reparationer af vindroret, midt i en kuling ud for Afrikas kyst, har givet mig indsigt til at gennemføre en umulig opgradering af et økonomisystem i Europa og Asien?
Eller at det at stirre ud over havet, med mere end 1.000 sømil til nærmeste kyst, har styrket min evne til at løse komplekse problemer på kontoret?
Det lyder utraditionelt, men det er min virkelighed.
Vil du have mig ud til din virksomhed for at holde et lærerigt foredrag?
På mit foredrag “IT-chefen som er sørøver” vil du se, hvordan 20.000 sømil i en sejlbåd kan forvandle problemer til high fives, og få idégenerering til at blive enkel – samtidig med at det hæver arbejdsglæden på kontoret.
Jep, jeg viser på foredraget hvordan du selv kan få smilet frem med min sørøver-metode fra Caribien.
På foredraget får deltagerne også:
- Enkle værktøjer til at løse problemer i projekter
- Strategier til at undgå konflikter på kontoret
- Et energiboost uden lige
Min kombination af erfaringer fra oceansejlads og internationale virksomheder præsenteres i en inspirerende fortælling, der udfordrer traditionelle syn på samarbejde og skaber positiv forandring.
“Med udgangspunkt i foredraget fik vi mange gode og spændende diskussioner i løbet af dagen.”
– Catharina Bystrøm, Vellinge Kommune
Dette foredrag er ikke kun for sejlere eller IT-specialister. Alle, der samarbejder med andre eller står over for daglige udfordringer, vil have glæde af foredraget.
Hvis du tror, at dette foredrag også kan gavne din virksomhed på en personaledag, kick-off eller konference, så kontakt mig gerne.
Læs mere om “IT-chefen som er sørøver” her.
“Dygtig til at fortælle, fange og inspirere sine tilskuere.”
– Bengt Wallin, Svenska Mässor och Möten AB, Göteborg
P.S. Jeg holder også foredrag som er tilpassede sejlklubber, foreninger og biblioteker. Se foredragene jeg tilbyder her…