Over Atlanten
En smule søsyge, for lidt søvn, uvante bevægelser, en verden som larmer og hele tiden bevæger sig. I starten er det forfærdeligt at sejle lange strækninger. Men så vender kroppen sig til at sove ad flere omgange, søsygen forsvinder og at det nogensinde har været hårdt huskes kun ved et par notater i dagbogen.
Efter 10 døgn til søs er det som om tiden forsvinder. Den går ikke bare i stå. Den opløses, pulveriseres og forsvinder fuldstændigt. Selvfølgelig er der visse klokkeslag som skal passes når man skal på vagt, men ellers føler jeg at jeg svæver rundt i en kapsel hvor tid og sted ikke spiller nogen som helst rolle.
Vi spiser, vi sover, vi sejler, vi tænker, vi samtaler, vi lever i nuet. Jeg har min elskede familie rundt om mig hele tiden. Mere behøves ikke i livet.
Da GPS’en begynder at vise 500 sømil tilbage, bliver jeg næsten ked af at sejlturen er ved at være slut. Jeg kunne fortsætte i tusindvis af sømil til. Døgn efter døgn. Livet på havet er enkelt at leve og det giver mening.
Men alt det kan man jo ikke beskrive i bare et enkelt indlæg, så her kommer nogle billeder. Det er nu også meget rart at være fremme i Caribien. Vi har nået vores mål.
Anders Holmström
december 20, 2016 @ 04:29
Jag och taxarna kollar ert hus varje dag.
Lycka till på er Odyssé
Bjerne
december 26, 2016 @ 17:02
Flot guldfisk.
Svend Pedersen
december 26, 2016 @ 17:13
Jeg vil nu sige at du mangler at sejle i Stillehavet. Når jeg sammenligner med at sejle i Caribien og Middelhavet er Stillehavet den absolut største oplevelse. Jeg var i 2002 fløjet ud til Salomon øerne for at være med til at hente en gammel sejlbåd som skulle sejles til Cairns i Australien med besøg på 4 øer ved spidsen af New Guinea. Vi boede 28 dage ved en familie på Salomon Øerne inden vi sejlede de 1500 sm. uden motor helt til Cairns 2 mand på ca. 25 dage – det var kanon oplevelser men dog ind imellem lidt for spændende.
Ole
december 26, 2016 @ 22:17
Hej Thomas, Kan bare sige lykke til, og god vind fremover.
Ps. er slet slet ikke bare en smule misundelig. ;0))
Tommy
december 27, 2016 @ 00:02
Hej Thomas.
Fed tekst. Fede billeder. Lige mine ord.
Vi mødtes i bugten på Sal jeg var gast på Ella som lå lige ved siden af ” den med bananerne.” Glæder mig til at få linket til din/jeres tv optræden.
Vi Ella og besætning landede på Martinique efter 18 døgn fra Mendelo.
Jeg er efter 2 fantastiske mdr. afmønstret holder lidt ferie på Martinique sammen med min kone og må så desværre hjem til dagligdagen igen.
Tommy
december 27, 2016 @ 00:10
Hej igen.
Fortsat rigtig god tur👍🏻😀
Søren
december 27, 2016 @ 10:14
Hej Thomas.
Tusinde tak for din besked. Det lyder rigtig godt. Og jeg vil holde øje med svensk TV den 10. januar.
Go tur….
Jens Kruse Jensen
december 27, 2016 @ 10:50
Hej Thomas og din familie
Godt at turen over dammen gik godt, altid spændende at høre fra jer.
Tager selv turen ned igennem Europas kanaler næste år, men bliver kun på kanalerne, går ikke ud i middelhavet, påtænker at lade Fie 2 ligge vinteren over et sted i Frankrig.
Var på Tobago i 2010, dejligt sted.
Annette
december 29, 2016 @ 17:37
Til Thomas og familie
Elsker at følge med I dig og familien. Vi tager selv turen ned gennem Europas kanaler til april 2018 og ud I Middelhavet, vi har afsat ca 1 år til turen. Vi er Per min mand og Jeg og Mathilde 10 år på det tidspunkt. Vi glæder os helt vildt, men det er som om det går stærkt nu. Lige pludselig er der kun 1 år til.
Skal helt sikkert se jeres tv 10 januar.
Kærlig hilsen Annette og familie
Otto viborg
december 29, 2016 @ 17:40
Hej Thomas og familie
Tak for mail rigtig god tekst og billeder ønsker jer en fortsat fin tur,følger levende med
mvh.Otto