En livsvigtig skrue

Selvom Anna Lisa er en sejlbåd er vi alligevel meget afhængige af vores motor. Ikke kun til fremdrift ved vindstille, den kan også være forskellen mellem forlis og overlevelse hvis ankeret slipper og vi driver på et rev. For eksempel det som pelikanerne sidder på mindre end 100 meter fra hvor vi har ankret.

Motoren går heldigvis fint, men den har haft lidt svært ved at starte den seneste tid. Det er sikkert ikke noget alvorligt og i går havde jeg en stor trang til at få lidt værktøj i hånden igen.

Jeg løser problemet og afslutter med at lufte motoren. Så er jeg helt sikker på at det ikke er luft i dieselen som skaber problemet. Da jeg strammer bolten på brændstoffilteret sker katastrofen. Bolten knækker.

“Pokkers,” råber jeg (det var i virkeligheden nogle meget grimmere ord jeg råbte, men dem vil jeg helst ikke gentage her).

“Hvad sker der?” spørger Margareta som sidder i cockpittet.

Jeg sukker tungt. “Nu kan vi i hvertfald ikke starte motoren.” Halvdelen af den knækkede bolt sidder stadig i fast. Den anden halvdel har jeg i hånden. Det er sådan en bolt med et hul i, så der kan løbe diesel igennem. Ikke noget man finder i selv et velassorteret byggemarked og endnu mindre på Tobago, som faktisk ikke har nogen service eller infrastruktur for både.

Jeg vælger ikke at slippe den frustration fri som presser på bagsiden af mine øjne. Jeg må helt enkelt løse problemet. Med det samme hopper jeg i jollen og sejler ind til byen. Butikken ved molen i Charlotteville har overraskende mange ting. Toiletpapir, pebersovs, sikringer, machetter og værktøj. Måske er jeg heldig?

Mit gåpå-mod er ikke forsvundet selvom jeg kommer tomhændet ud af butikken. Vi har været i Charlotteville så længe at jeg kender en masse mennesker. Oppe på bakken, forbi det sted vi plejer at hente vand, og endnu længere oppe end der hvor damen med ni børn bor, står der altid nogle knægte og roder med gamle biler. De må kunne hjælpe mig.

“En dieselmotor?” Den unge mand ser opgivende på mig, og jeg forstår at det er benzin og ikke diesel han har i blodet. Alligevel henter han en 5 liters oliedunk. Han hælder indholdet ud på kølerhjelmen af en orange bil, som nok aldrig kommer ud at køre igen. Der ruller et helt sortiment af brugte skruer ud af dunken, men der er ingenting som jeg ikke har i Anna Lisa. Og desværre ingen “hollow screws”.

“Doctors i Bellegarden,” siger han. “De er de eneste som roder med dieselmotorer.” Han knytter hånden til Caribisk afsked og jeg går igen. Selvom det nu går ned ad bakke er mine skridt tungere end da jeg gik den anden vej.

Måske kan jeg tage færgen til Trinidad? Der er både værfter og værksteder? Eller måske kan nogen der sende en bolt til Tobago? Charles inde i byen er på Trinidad en gang om ugen. Måske kan han finde en til mig i Chaguaramas? Hvis det altså går at få fat i en …

Vi havde bestemt at vi ville være en måned på Tobago, men en lillebitte skrue betyder, at det nok bliver lidt længere.