Grønland, hvaler, eventyr
Nogle mennesker forstår virkelig at udleve sine drømme. Hvad er det som gør at de kan det? Hvad er drivkraften? Hvad er passionen bag?
Søren Dahl var i sommer i Østgrønland med sin sejlbåd Taranga. Det var en test af “mand og mast”, som han selv siger. En test af båden inden den store tur ud i Stillehavet til næste år.
Selvom Sørens kalender er helt booket med foredrag og rejser, havde han alligevel tid til at møde mig til et interview om hans eventyr. Interviewet bliver til et kapitel i en ny bog jeg er igang med at skrive. Den handler om at komme afsted. Ikke om alt det grej som behøves på båden, men om drivkraften og passionen bag en større rejse.
Under interviewet fortalte Søren blandt andet om mødet med tre forskellige hvaler mellem Bergen og Island. Der er også flotte videoklip af hvalerne, som Søren har indspillet med et GoPro kamera.