Jorden rundt eller tæt på børnebørnene?

Det sværeste ved Espers tur til Middelhavet var at finde ud af, at han ikke skulle sejle jorden rundt.

Da han gik på pension, var planen ellers åben. Han og hans kone ville sejle mod Middelhavet og se, hvor langt de kom. Når nogen spurgte, hvor længe de skulle være væk, lød svaret fra ét til ti år.

Men undervejs blev noget tydeligt for ham.

“Vi har nogle børnebørn, og skal vi være en del af deres liv, så er det nu.”

Det fortæller Esper Silkjær, da vi taler sammen i Eventyrsejlerne om hans tur og bogen Fra Greve til Gibraltar. Og jeg synes, det er værd at standse lidt ved. For hvad gør man, når man har fået friheden til at sejle langt, men opdager, at man også gerne vil hjem?

Når man også gerne vil være bedstefar

Esper og hans kone brugte et år fra Greve til Gibraltar. De sejlede rundt på indersiden af Biscayen, besøgte havne langs Frankrig og Spanien og tog sig tid til stederne undervejs. I løbet af det år var de hjemme tre gange.

Han fortæller, at erkendelsen var svær. Han ville komme til at savne børn og børnebørn for meget på en jordomsejling.

Der er noget ved den ærlighed, jeg godt kan lide. Man kan have fortalt andre om en stor drøm og bagefter finde ud af, at man ønsker sig noget lidt andet. Også selvom båden er klar, og tiden endelig er der.

For Esper blev afstanden til familien en del af beslutningen om, hvor turen skulle gå hen.

 

Besøg er lettere at drømme om end at gennemføre

Familie og venner kan jo bare komme ud og besøge os.

Den tanke er nærliggende, når man planlægger en langtur. Men Esper peger på noget praktisk: Når voksne børn selv har fået familie, bliver et besøg både dyrere og mere besværligt. Flere mennesker skal have fri, og flere flybilletter skal betales.

Jo længere væk båden ligger, desto mere kræver det.

I Europa oplevede han, at besøgene kunne lade sig gøre. På Kreta kom hans søn og svigerdatter med børnene og sejlede med. Også sønnens ven og hans familie kom på besøg.

Så blev båden et sted, hvor de fik oplevelser sammen.

 

Hvor langt skal drømmen egentlig gå?

Jeg kunne godt tænke mig at sejle den vej rundt i Biscayen, som Esper og hans kone valgte. Jeg har selv taget den direkte vej over flere gange og er dermed gået glip af mange af de steder, han fortæller om.

Det er måske et meget godt spørgsmål at stille sig selv, inden man tegner den lange streg på søkortet: Hvad er det egentlig, vi gerne vil opleve?

Er det de lange havstræk? Nye byer og mennesker? Måneder uden et vækkeur? Eller tid sammen med nogen, vi holder af?

Svarene betyder noget for ruten.

Det gælder også på en almindelig sommerferie. Hvis vi gerne vil have børn eller børnebørn med, kan det være værd at planlægge et sted, hvor de let kan komme ombord. Og give os tid til at blive der.

Esper havde stadig steder til gode på vejen hjem. Han behøvede ikke krydse endnu et ocean for at finde noget, han glædede sig til.

 

Hør, hvordan de fik turen til at fungere

I podcasten Eventyrsejlerne fortæller Esper også om en anden forudsætning for deres lange tur: Begge skal have lyst til at sejle videre. Derfor bliver han i havn, hvis hans kone er utryg, uanset hvor gerne han selv vil afsted. Det er værd at høre, hvordan de helt konkret træffer den beslutning sammen.

Du kan se samtalen med Esper på YouTube. Eventyrsejlerne findes også dér, hvor du normalt lytter til podcast og på Spotify.

Esper holder også foredrag, og du kan bl.a. høre ham her:

Fredag den 6. nov. kl. 14.00 i Gentofte sognegård.
Lørdag den 7. nov. kl. 11.00 på Frederikssund bibliotek.
Onsdag den 11. nov. kl. 15.00 i Egebæksvang sognehus.
Tirsdag den 17. nov. kl. 14.00 i Strandmarkskirken i Hvidovre.
Fredag den 20. nov. kl. 14.00 i Emdrup kirke.

 

Vil du selv være bedre forberedt på langturen, kan du også hente min gratis e-bog om tre faktorer, der kan ødelægge den – og hvad du kan gøre ved dem. Den handler om hårdt vejr, natsejlads og strækninger uden havne.