På et lille døgn, eller en lang dag, kan man sejle fra Danmark til en helt anden, eventyrlig verden i Norge. Man kommer til skærgårde med smalle sund, hvide træhuse, høje fjelde og fisk som bider på krogen uanset hvor dårlig en lystfisker man er.
Skærgårdene i det sydlige Norge er vidunderlige. Men fortsætter man et lille døgn, eller to dagsetaper, kommer man til de fantastiske fjorde på Norges vestkyst. På en almindelig sommerferie kan man få oplevelser som de fleste måske tror, at man skal krydse oceaner og bruge et helt sabbatår for at opnå. Det er ikke kun dybe fjorde og høje bjerge med sne på toppen som gør Norges vestkyst så eksotisk. Det er også sæler, delfiner og spækhuggere. Det hele har man stort set for sig selv.
Norge er ikke kun et smukt, spændende – og på mange måder eksotisk – land at sejle i. Der er også en bonus som kom helt bag på os.
Der er så mange fisk og vi hiver den ene torsk og makrel op efter den anden. Fiskeudstyret er ikke engang avanceret. Bare lidt fiskeline og en krog med et blink på. Det er alt som behøves.
Bergen på Norges vestkyst er vist nok en af de byer i verden, hvor det regner mest. Men vi er ikke så længe i Bergen, for vi skal ud og opleve noget som man kun kan i Norge og en håndfuld andre steder i verden.
I Sundal i Hardangerfjorden er der en gletcher som går næsten helt ned til fjorden. Den skal vi besøge med båden. Men igen bliver det ikke helt som planlagt … Se den lille film om Bondhusbreen på YouTube.
Vi er på vej til Shetlandsøerne og Norge, men det er ikke altid at det bliver som planlagt …
Måden vi har fået det hele til at hænge sammen på i forhold til job, skole og børn er at jeg sejler i forvejen sammen med to venner. Planen er at vi skal sejle de 550 sømil fra Øresund til Lerwick på Shetlandsøerne i et stræk. Efter Shetlandsøerne sejler vi ind til Bergen i Norge hvor resten af familien kommer ombord. Men lavtrykkene ligger på lur, og den ene kuling efter den anden jager os. Vejrvinduerne er korte.
Men som sagt er det ikke altid at det bliver som man har planlagt. Følg med på en blæsende, men også rigtig god tur her (se filmen direkte på YouTube).
“Kan du flytte dig lidt?” siger en japansk dame til mig. Hendes mand står smilende ved siden af med en iPad klar på en selfiestick.
“Hvad?” spørger jeg uforstående. Jeg står på kajen foran Anna Lisa på Bryggen i Bergen. Det er snart længe siden jeg har set så mange turister på samme sted og er helt overvældet af mylderet.
“Flyt dig,” fortsætter den japanske dame på et næsten uforståeligt engelsk og vifter lidt med hænderne. Uden at forstå hvorfor, går jeg lidt væk. Det japanske par tager min plads foran båden, og med selfiesticken i action tager de et billede af sig selv med “Anna Lisa” og de norske træhuse i baggrunden.
Jeg hopper ned på Anna Lisa og rydder op blandt tovværk og sejl, da yderligere en japaner tager kontakt til mig.
“How much?” spørger han.
Jeg ryster uforstående på hovedet. “Hvad?”
“How much?” spørger han igen på et engelsk som er svært at tyde.
Så forstår jeg hvad han mener og ryster beklagende på hovedet. “Desværre,” siger jeg. “Vi tager ikke passagerer med.”
Vi ligger fortøjet i det absolutte centrum af Bergen. Det er faktisk fysisk umuligt for andre både at ligge mere centralt end vi gør med Anna Lisa lige nu. Og kontrasten til den sidste tid ude i fjordene og de norske skærgårde er helt enorm.
Vi har sejlet helt ind til 1400 meter høje bjerge som har rejst sig direkte op af flere hundrede meter dybt vand. Vi har ligget opankrede på vand som var så stille, at skyerne spejlede sig, og vi næsten selv var i himlen. Vi har sejlet på grønt smeltevand mod bjerge med sne på toppen. Og under hele turen har vi stort set ikke mødt andre både. Vi er kun 500 sømil hjemmefra, men alligevel er vi i et landskab som er så storslået og forskelligt fra det vi er vant til, at det er svært at forestille sig.
Mod nord
Når alt skal passe med arbejde, skole, aktiviteter hjemme og udlejning af huset, kan det være svært at få alt til at gå op i en højere enhed. Vores løsning dette år, er at jeg sejler båden til Bergen sammen med et par venner. Fra Bergen fortsætter vi familietogtet.
Målet er Shetlandsøerne og de norske fjorde, men indtil videre har det ikke været muligt at få vejrudsigten til at passe, for at komme ud til Shetlandsøerne og tilbage igen. Vores motto er: Det skal være en god oplevelse at sejle, så vi starter ikke sådan en sejlads i kuling.
Kammeratskab og natur
Den bedste måde jeg kan give et indtryk af Norges fantastiske natur, og det kammeratskab som opstod blandt Peter, Andreas og mig på turen mod nord, er nok med disse billeder:
Kuling i Kattegat.
Ind i solnedgangen på Skagerrak.
Korshamn. Et af vores første bekendtskaber med Norge.
Vi ankrer på skyerne.
På vej ind i Hardangerfjorden – en af de få dage det ikke blæste.
Kursen er mod sneklædte bjerge. Når solen kommer frem er det næsten magisk.
Hardangerfjorden.
1.400 meter bjerg og 100 meter vand!
Sådan her kan stemningen ombord på “Anna Lisa” bedst beskrives!
OHØJ! Vil du læse om vores sejltur til Caribien? Så kan du hos forlaget Ocean Dream lige nu købe min bog “Et år uden sko” med 45% rabat. Læs mere om “Et år uden sko” her …
Kuling i Kattegat.
Ind i solnedgangen på Skagerrak.
Korshamn. Et af vores første bekendtskaber med Norge.
Vi ankrer på skyerne.
På vej ind i Hardangerfjorden – en af de få dage det ikke blæste.
Kursen er mod sneklædte bjerge. Når solen kommer frem er det næsten magisk.
Hardangerfjorden.
1.400 meter bjerg og 100 meter vand!
Sådan her kan stemningen ombord på “Anna Lisa” bedst beskrives!