“Hvordan turde I?” Var der mange som spurgte, da vi for nogle år siden sejlede rundt i Marokko.
I en måned sejlede vi rundt i det nordafrikanske land og fortøjede blandt andet i industrihavne og små fiskerlejer.
Fiskerne bar deres fangst i land over vores båd, når de fortøjede på siden af os.
Vi så får blive slagtet i gaderne, og vi delte vores mad med fattige gadebørn og handlede på larmende markeder.
Oppe i byen mødte vi fiskerne nede fra havnen igen, og det var altid et glædeligt gensyn selvom vi ofte ikke havde noget fælles sprog.
Men de første par uger var det konstant ud af komfortzonen, for kulturelt er det nordafrikanske land virkelig forskelligt fra Skandinavien. Når vi fortøjede som den fjerde båd på siden af tre fiskerbåde blev vi kastet direkte ind i det lokale liv uden at have trygheden fra et hotel vi kunne trække os tilbage til.
Hvorfor sejle forbi?
Mange både sejler forbi Marokko på vejen fra Europa til Kanarieøerne. Måske fordi det som er så anderledes virker farligt? Måske fordi det er en udfordring med de forskellige kulturer?
For os var Marokko et af de lande som gav de største oplevelser. Det var vidunderligt at fortøje båden i områder vi ellers aldrig ville have mulighed for at komme til. Vi mødte et folkefærd som var utroligt venlige og hjælpsomme.
Men det var selvfølgelig ikke altid lige let, og specielt Margareta havde nogle udfordringer som kvindelig sejler.
I filmen her kan du se et par af de gode oplevelser du kan få, og hvorfor det er synd at sejle forbi Marokko.
Du kan også se, hvorfor det som kvinde trods alt ikke er så anderledes at sejle i Marokko end det er i Danmark.
Er du også urolig for dieselpriserne til båden? Jeg har regnet på det, og resultatet er overraskende positivt!
Jeg har sejlet til Middelhavet flere gange på floder og kanaler og udgiften til diesel og benzin har været den absolut største post på rejsen. Hver eneste gang.
Det kan selvfølgelig godt gøre mig urolig, når jeg nu planlægger flere ture på Europas floder og kanaler. Er det blevet for dyrt med dagens brændstofpriser? Men jeg har regnet på det, og selvom det selvfølgelig er blevet meget dyrere de sidste par måneder, så er det stadigvæk en billig måde at have ferie på.
Hvis jeg med dagens dieselpriser skulle sejle til Middelhavet ad floder og kanaler med Anna Lisa, vores Bavaria 36 sejlbåd, ville vi bruge ca. 520 liter diesel. Det svarer til 8.300,- kr med dagens meget høje dieselpriser i Tyskland og Frankrig.
Det er selvfølgelig mange penge, men i betragtning af, at vi ville bruge to-tre måneder på sådan en tur er det nu ikke så slemt.
Hvis jeg igen skulle sejle til Middelhavet med min lille 17 fods speedbåd “Mini Lisa”, som bruger næsten dobbelt så meget benzin som sejlbåden bruger diesel, så er det stadigvæk overkommeligt.
880 liter benzin bruger vi på en ekspedition til Middelhavet i Mini Lisa, hvilket svarer til 13.500 kr med dagens benzinpriser i Tyskland og Frankrig.
Havnepengene er virkelig små på kanalerne, og mange steder ligger man endda helt gratis. I dag ville det nok løbe op i ca. 2.000,- kr for hele turen fra Østersøen til Middelhavet for os i vores Bavaria.
Med andre ord ca. 10.000,- kr for tre måneders ferie i en sejlbåd – og hele vejen til Middelhavet. Det er da ikke dyrt, syntes du? For de samme penge ville vi ikke engang kunne løbe på ski i én uge.
Hvilken anden tre måneders ferie ville du kunne holde for 10.000,- kr?
Grrrrrrr, lød det i et par sekunder. Så var der et øjebliks pause.
Min kone Margareta og jeg stod begge i Anna Lisas kahyt, og vi så på hinanden. Måske betød den høje, brummende lyd ikke noget?
Brrrrrr, sagde det igen, så det føltes som om det vibrerede i hele båden. Denne gang stoppede det ikke igen, men fortsatte sammen med en ny plaskende lyd.
Margareta nikkede, vi vidste nu begge hvad det var, og så løb hun hen til kontrolpanelet ved kortbordet for at slukke for trykvandspumpen til drikkevandet. Den skal bestemt ikke køre, når der ikke er åbnet for en vandhane.
Slangen fra varmtvandsbeholderen var gået i stykker. Det er helt almindeligt at det sker, og det er ikke første gang jeg oplever det.
Når trykket i bådens vandsystem falder på grund af lækagen, begynder pumpen at køre. Drikkevandet bliver hurtigt pumpet ud af tanken gennem lækagen, og så ender det i kølsvinet hvor det er udrikkeligt.
Og det er ikke kun ved varmtvandsbeholderen, at det kan gå galt.
Trykvandssystemet er en dejlig luksus ved sejlads herhjemme, men det er en potentiel fare ved langturssejlads.
Godt at vi ikke var ude på Atlanten, da det skete denne gang.
Havde vi været ude på oceanet kunne dette være en så alvorlig situation, at den kunne være livstruende. For hvad gør man, hvis man mister alt drikkevand i tanken? (På Anna Lisa har vi også en plan for hvis det skulle ske 😀).
Nu gik det ikke så galt denne gang, for vi er forberedt på, at trykvandssystemet kan gå i stykker. Jeg har sat ventiler på slangerne, så jeg let kan koble for eksempel varmtvandsbeholderen fra trykvandssystemet.
Vi kan sejle videre, og vi kan godt overleve uden varmt vand indtil vi har fået fat i en ny slange – men vi kan ikke overleve uden vand overhovedet.
Ude på oceanet kan et problem, som ved sejlads herhjemme er lidt irriterende, være direkte farligt.
Måske endda livsfarligt.
Vandsystemet i båden er bare en af mange ting som der er højere krav til på langturssejlads end ved sejlads her hjemme.
Drikkevandet ombord er vigtigt, og hvis du planlægger for eksempel tre ugers sejlads over Atlanten fra Gran Canaria til Barbados, så skal du måske have vand med til seks uger. Ved du hvor mange liter det er på din båd med din besætning?
Og hvad gør du, hvis du mister det?
Måske planlægger du at have en watermaker ombord, men tør du i sidste ende satse din egen og besætningens overlevelse på, at den altid fungerer?
Skal du virkelig kunne dokumentere, at der er betalt moms på din båd? Dette er en opfølgning på min tidligere artikel Moms på båden.
“Det du siger er jo vildledende,” sagde bådmægleren i telefonen.
Egentlig var jeg ude at sejle, og jeg styrede på en platlæns med sejlene ud til hver sin side, da jeg forleden blev ringet op.
“Det er ukorrekt og vildledende,” fortsatte han, og mente at det jeg skriver ommoms på både ikke passer.
Noget så kedeligt som moms, var ikke det jeg tænkte mest på, mens jeg stod ved roret og solens stråler slog smut i de små krusninger på havet.
“Jeg har været i kontakt med Skat,” sagde bådmægleren insisterende for at få mit fokus væk fra vandet og ind på de mere kedelige, administrative ting ved langturssejlads. “De siger, at de ikke opkræver moms af ældre, danskejede både.”
Og jeg forstår hvorfor han var oprørt!
Måske er nogle af hans handler gået i vasken? Måske er der både han ikke har kunnet sælge, fordi moms-dokumentationen ikke findes?
Så vidt er vi sådan set enige.
Dokumentationen kan også være svær at fremskaffe på en ældre båd.
Problemet er ikke i Danmark
Men problemet er ikke her hjemme, og heller ikke for den almindelige danske tursejler. Vi vil sikkert aldrig opleve problemer med dokumentation for betalt moms af båden i Danmark eller i Skandinavien.
Problemet er længere sydpå.
Faktum er nemlig stadigvæk, at der er en lille risiko for at der kan opstå problemer i EU-landene syd for grænsen.
Der er adskillige eksempler på, at danske sejlere er blevet afkrævet dokumentation for at der er betalt moms på båden.
For at tage nogle eksempler, så blev Tore og Rikke Skriver Vesterlund i sidste måned i Holland bedt om at vise moms-dokumentation, udover pas og skibspapirer. Tim Hedegaard Larsen blev bedt om momsdokumentation i Hamborg sidste år. Begge både havde dog papirerne i orden.
Men der er desværre flere eksempler.
Jeg vil derfor stadigvæk påstå, at du skal overveje nøje, om du vil købe en båd, hvor momsdokumentationen ikke findes.
Selvom du måske aldrig nogensinde vil få problemer med Skat her hjemme, så er der en lille risiko for at du kan få det længere sydpå.
Det kan måske også blive sværere for dig at sælge båden senere, fordi en eventuel sydeuropæisk køber vil have dokument (den originale faktura fra værftet) som viser den betalte moms.
Må de gøre det?
Måske har myndighederne sydpå slet ikke lovmæssigt ret til at kræve moms-dokumentation på din båd? Jeg er ikke advokat eller revisor med speciale indenfor moms, så det kan jeg ikke svare på. Men jeg ved at der er en lille risiko for at de spørger efter den.
Uanset om de ifølge Skat i Danmark må eller ej.
Så hvorfor ikke bare slippe for de problemer ved at sørge for at få papirerne med, hvis du skal købe en anden båd?
Har du allerede en båd?
Jeg har både en sejlbåd og en motorbåd. På sejlbåden, en Bavaria 36 fra 2004købt brugt i Spanien, har jeg den originale regning som specificerer den spanske EU-moms.
På motorbåden, en Terhi 520HT fra 1978, har jeg ingen momsdokumentation. Alligevel har jeg sejlet med den båd til og i Middelhavet og et par gange i Frankrig.
Risikoen er ikke stor, og selvom jeg skulle få problemer med momsen i Sydeuropa en gang i fremtiden, så vil beløbet som skal betales på motorbåden være så lille, at det ikke er et problem (og desuden er der ikke momsdokumentations-krav på både bygget inden 1/1 1985).
Hvis du allerede har en båd, eller er spekulant på en billig båd, så sejl med den, selvom du ikke har dokumentationen. Selvom der er en risiko, skal vi heller ikke gøre den større end nødvendigt.
Men skal du købe en nyere båd? Så sørg for at dokumentationen er i orden. Det holder jeg fast i, selvom bådmægleren er uenig med mig.
Manden kiggede på min kone Margareta og nikkede lidt for sig selv. Som om det egentlig mere var en konstatering end et spørgsmål.
Vi havde netop solgt vores svenskbyggede, langkølede 30 fods Allegro og købt en masseproduceret tysk Bavaria 36.
Jeg tænkte faktisk selv sådan for 10 år siden. For sådan en båd, som er rørt op i et youghurtbæger, kan man da ikke krydse oceaner med?
(Hvis du har læst min bog Udfordringen, så ved du, at den båd var fortrinlig både på Atlanten og Biscayen).
Men det startede ikke der…
“Båden bliver slået i stykker i sluserne,” sagde folk da vi ville sejle til Middelhavet i vores klassiske mahognikrydser fra 1950.
“Og hvis I alligevel når ud i Middelhavet, så bliver den ædt op af pæleorme,” fortsatte de.
Til trods for det, havde vi et vidunderligt år i Middelhavet sammen med børnene, som på det tidspunkt var 1 og 4.
Men det stoppede ikke der!
“Den sidste idiot er ikke født endnu,” sagde folk, da jeg sidste år ville sejle til Middelhavet i en 17 fods speedbåd fra ‘70erne.
“Det vil aldrig gå med den motor, den soder til, når du skal sejle så langsomt.”
(Men sjovt nok, gik det også med den båd. Og jeg havde ikke bare en næsten problemfri tur – hvis du har læst min bog Den sidste idiot er ikke født endnu, ved du også, at jeg netop på grund af den båd fik en masse oplevelser.)
Siger folk også sådan til dig, når du vil gøre noget?
Så tænk lige på hvem det er som siger det.
Har dem som siger det erfaring med det du drømmer om? Eller er det her et udtryk for at være besserwisser?
“Jeg har sejlet hele mit liv,” siger de kloge mennesker på Facebook nogle gange.
Når man har sejlet hele sit liv, så ved man godt hvordan man lægger en kurs, reber et sejl eller fortøjer en båd. Men det er ikke sikkert, at man også ved hvordan man håndterer en sluse? Eller at man ved hvad som kræves for at sejle over Atlanten.
Det er bedre at snakke med nogen, som faktisk har gjort det. Nogen som har erfaring med det du vil have råd om.
Hvis du spurgte mig om råd om at bestige Mount Everest ville jeg sige, at det er vanvittigt! Men jeg har jo heller ikke erfaring med bjergbestigning. Jeg vil ikke kunne give dig fornuftige råd om det. I stedet vil jeg kun kunne sige hvad jeg tror eller har hørt andre sige.
Men jeg har erfaring med langturssejlads, så det må du gerne spørge mig om. Her er tre bud på kvalificeret erfaring, hvis du vil vide mere om langturssejlads…
Vil du sejle til eller fra Middelhavet?
Det har jeg gjort nogle gange via Biskayen og Den Engelske Kanal. Den sidste gang var i en Bavaria 36, og selvom det var under Corona, så var oplevelserne på havet fuldstændigt normale. Læs min bog “Udfordringen” om turen eller deltag i kurset “Langurssejler-drømmer du?”. Så bliver du godt klædt på!
Vil du sejle til Caribien?
For nogle år siden hev vi børnene ud af skolen, opsagde vores job, og flyttede ombord på vores 30 fods Allegro. En tur som der blev lavet seks tv-programmer om, og som er beskrevet i bogen “Et år uden sko”. Kurset “Langurssejler-drømmer du?” giver dig også al viden du behøver.
Vil du sejle på kanaler?
Jeg elsker åbent hav og fri horisont, men der er noget specielt med kanalsejlads. Det er nogle helt specielle oplevelser man kan få der… Jeg har sejlet gennem Europa fra Østersøen til Middelhavet flere gange. Den sidste gang var på mange måder den sjoveste – og i hvert fald den mest specielle. Den tur har jeg skrevet bogen “Den sidste idiot er ikke født endnu” om… Om efteråret kan du også deltage i Kanalaften, hvor du kan lære en masse om kanalsejlads.
Hvis du vil have en vellykket (langturs-) sejlads, med så få problemer som muligt, så er det vigtigt med både forberedelse og planlægning. Men der er en stor forskel på de to ting.
Du skal nemlig passe på med planlægningen
Hvis du planlægger for meget og for detaljeret bliver du ufleksibel, og kan komme til at sætte dig selv og din besætning i en ubehagelig eller farlig situation. Hvis din langtur er planlagt ned i mindste detalje om hvilke steder du skal besøge, og hvornår du skal være der, vil du støde ind i problemer!
Måske sejler du ud i dårligt vejr, fordi du absolut skal være fremme på et bestemt tidspunkt? Måske fordi du allerede har en aftale på destinationen? Eller hopper du over en reparation, fordi det ikke er muligt på de steder du allerede har planlagt at besøge?
Det kan resultere i en farlig situation.
En langturssejlers vigtigste egenskab er at være fleksibel, og det er svært, hvis turen allerede er planlagt ned i mindste detalje.
Men med for meget planlægning, vil du også gå glip af en masse oplevelser.
“Vil I med til Mallorca?” spurgte en anden dansk båd, da vi lå i Barcelona første gang vi sejlede til Middelhavet.
“Næh…” sagde Margareta og jeg og kiggede på hinanden. Hvorfor skulle vi dog sejle ud til en ø som er overfyldt med turister, grisefester og høje hoteller?
Men vi havde ikke andet planlagt, så vi fulgte alligevel med – det var nogle hyggelige mennesker som spurgte.
Det har vi aldrig fortrudt, for den ø, som vi på forhånd havde afvist at besøge, viste sig med sine øde ankerbugte, krystalklare vand og rige dyreliv med hvaler, barracudaer og rokker at blive den turs højdepunkt.
Hvis vi minutiøst havde planlagt vores tur, og hvor vi skulle være hvornår, havde vi aldrig opdaget det som blev vores favoritplads i Middelhavet.
Forberedelse er vigtig
Til gengæld er det vigtigt at være godt forberedt. Og med god forberedelse vil du også kunne være endnu mere fleksibel.
Et eksempel på dette er at du lærer at kende din motor allerede hjemmefra. De fleste reparationer kan du sagtens lave selv, og det er ikke svært. Men hvis du overhovedet ikke kan noget om din motor, vil du altid være afhængig af at være steder, hvor der er værksteder og mekanikere.
Et andet eksempel kan være at tage flodskipper-certifikat – også selvom du ikke planlægger at sejle på kanaler. Hvis du bliver indeblæst i længere tid ude i Nordsøen, kan det være en fin afstikker og genvej at tage den Stående Masterute ned gennem hele Holland. Så er vejret måske bedre, når du er kommet længere sydpå.
Eller som jeg har set andre gøre flere gange…
De kommer for sent afsted hjemmefra, og møder det dårlige vejr ude i Nordsøen og Den Engelske Kanal – uden mulighed for at komme over Biskayen. Så kan det være et godt alternativ at spontant pille masten af båden, lægge den på dækket, og bruge et par uger på at skyde genvej gennem kanalerne til Middelhavet, varmen, og det gode vejr. Derfra kan man så fortsætte til Kanarieøerne og videre over Atlanten.
Så brug ikke alt for meget tid på planlægningen, og afvis ikke allerede hjemmefra visse destinationer eller muligheder. Måske ændrer situationen sig på din langtur, og så er det vigtigt at kunne være fleksibel.
“Den sidste idiot er ikke født endnu,” var der nogen som sagde, da jeg fortalte, at jeg ville sejle til Middelhavet i en 17 fods båd fra ’70erne. Men jeg lykkedes at komme hele vejen frem for til sidst at smide anker ud for Frankrigs kyst. Nu kan du i en række små film følge med ombord på Mini Lisa ned gennem Europas vandveje. Hele vejen til Middelhavet.
I hver af filmene, tager jeg et tema op om kanalsejlads, langturssejlads eller at sejle i en lille båd.
Da jeg i 2020 havde min næsten umulige havsejlads fra Mallorca til Marstal, rundt om Gibraltar, Atlanten og Den Engelske Kanal var verden i panik, og vi var alle bange for at få Corona – og måske endda for at dø.
Mange havne var fuldstændigt lukkede, og mange ting var meget svære – udover sejladsen.
Men vi vidste mere om pandemien og var ikke bange på samme måde. Restriktionerne var netop lettede en smule.
Da vi først var afsted, var pandemien ikke noget vi mærkede. Men uroen lå hele tiden og rumlede. Lukkes der ned igen, så jeg endnu engang skal have en båd i udlandet som jeg ikke kan komme til?
Langtur i Corona-tid
Til sommer planlægger jeg endnu en tur. Denne gang gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.
Lige nu ser alt lyst ud. Alle restriktioner er væk herhjemme, og Europa er næsten tilbage til en slags normalitet.
Skal man længere væk end Europa kan det dog se anderledes ud, f.eks. med karantæner og dyre PCR-tests. Også selvom man er vaccineret. Kravene er forskellige fra land til land, så det skal undersøges.
Hvordan tænker jeg?
Jeg tænker selv sådan her:
Vi regner med at det bliver til noget, indtil det modsatte evt. er bevist få dage inden afgang.
Vi planlægger ikke i detaljer. Der kan jo komme ændringer.
Undersøger nøje hvilke indrejserestriktioner hvert land har. Man kan ikke længere regne med, at en (eller to eller tre) vaccinationer giver fri indrejse.
Kræver af besætningen at den er vaccineret hvis vi skal udenfor Europa. De politiske restriktioner ved indrejse kan være uoverskuelige, hvis man ikke er vaccineret – og det falder tilbage på skipper.
Vi ved ingenting
Vi har set, at når vi tror, at alt er i orden igen kommer der pludselig nye, forhøjede smittetal. Og det går stærkt. Det som er muligt i dag, er det måske ikke i næste uge. Det er svært at forudsige.
Det er nok bare en uro som vi langturssejlere må regne med at have i øjeblikket. På samme måde som vi er nødt til at planlægge efter vejret, må vi også være forberedt på eventuelle nye corona-restriktioner som vi ikke har en chance for at vide noget om.
Måske kommer der pludselig en ny mutation, som betyder at verden på få dage lukker ned igen? Vi ved det ikke.
Det eneste vi ved, er at vi ikke ved noget. Men har vi usikkerheden med i planlægningen tror jeg at det går.
“Den sidste idiot er endnu ikke født” var der en som skrev, da jeg præsenterede mit projekt: At sejle “Mini Lisa”, en halvåben 17 fods Terhi 520HT fra en gang i 70’erne til Middelhavet. At hun er udrustet med en 70hk to-takts motor fra 1997 gjorde i manges øjne ikke sagen bedre. Motoren er overdimensioneret, vil ikke kunne klare at køre langsomt på kanaler og den vil sode til.
De havde sikkert ret allesammen, men i tirsdags kl. 16.02 sejlede jeg ud gennem slusen i Port Saint Louis – fra floden Rhônes grønne ferskvand til Middelhavets blå saltvand.
Siden da har Mini Lisa og jeg sejlet lidt i Middelhavet, ankret i en lille bugt i Provence, badet i det 22 grader varme vand, og ligger nu indeblæste i den store marina Vieux Port i Marseille.
Det største problem
1249 sømil har Mini Lisa, jeg og skiftende besætninger sejlet på tyske, luxembourgske og franske kanaler og floder – og nu i Middelhavet.
Vi har været oppe i 360 meter over havet, siddet fast i sluser og mistet en drone (og en fender og en bådshage). Vi har frosset om natten, været gennemblødte af regnen og er nu indeblæste i Middelhavet.
Men vi har også set steder af Europa som vi ikke vidste fandtes, sejlet mellem bjerge, borge og vinslotte. Vi har mødt en utrolig gæstfrihed, fået hjælp når det behøvedes og haft dybe, fortrolige og sjove samtaler.
I det hele taget har turen været enklere, hurtigere og sjovere i den lille 17 fods båd end de gange jeg tidligere har sejlet til Middelhavet i en 34 og 30 fods båd.
Det største problem har ikke været båden. Tværtimod, for den har fungeret uden problemer. Det største problem har været, at man anses som lidt mærkelig, når man sejler i så lille en båd.
Men jeg kan leve med at være mærkelig, eller måske endda at være den sidste idiot: Alternativet til at sejle i Mini Lisa var denne gang ikke at sejle overhovedet.
Mange oplevelser
Jeg sidder under et oliventræ på en café i Marseille og bearbejder alle indtryk. Middelhavssolen brænder på mine bare arme og jeg prøver på at forstå, at mit projekt nu er fuldført og overstået.
Tænk så meget glæde den lille Mini Lisa har skænket mig på de 1249 sømil til Middelhavet.
I Tyskland har vi besøgt millionbyer som Düsseldorf og Köln på den brusende og voldsomme Rhin. På Mosel har vi sejlet nede i dalen, med grønne bjerge til begge sider. Når vi stoppede i de små eventyrsbyer, hvor bindingsværkshusene har spir og tårne, forventede vi hvert øjeblik, at Snehvide og de syv små dværge skulle komme frem og synge for os.
Alene i Frankrig har vi været igennem 144 sluser og vi har været så langt ude på landet, at det virkede som en glemt del af Europa. Steder hvor tiden har stået stille og problemer ikke er noget som findes. Vi har sejlet ned gennem Provence på den brede Rhône-flod, og spist og drukket så godt, at det virkede som om fuglene begyndte at synge og blomsterne at blomstre.
Til sidst kom vi ud i det varme Middelhav, hvor jeg har ankret og badet og nydt 26 grader varme dage, selvom det næsten er oktober.
Efter caféen går jeg rundt i Marseille og nyder den sydlandske stemning. I et smalt stræde, omkranset af gamle huse med hvide skodder, må jeg pludselig stoppe.
“Entre terre et mer” står der på et håndmalet skilt på en butik, hvor den lyseblå maling så småt er ved at skalle af.
“Mellem land og hav” er også det Mini Lisa har været de sidste par måneder. Kanalerne er ikke rigtigt havet, men det er heller ikke land. Det er noget midt imellem, men med fordelene fra begge dele: Man kan stoppe næsten når man vil, ligesom når man er på land. Men man har stadigvæk friheden og nærheden til naturen, som når man er på havet.
Men nu er vi endelig ved havet. Målet er nået. Jeg har sejlet hele vejen til Middelhavet i min lille båd.
(Du kan følge fortsatte eventyr med Mini Lisa på min Instagram eller Facebook)
Hvis du vil vide mere om kanalsejlads kan det her arrangement måske være interessant for dig?
“Der sker ikke noget når jeg giver gas!” udbrød Margareta da hun i forrige weekend styrede “Anna Lisa” ud af havnen.
Det var endnu ikke nogen større krise, for “Anna Lisa” er jo en sejlbåd, så vi rullede sejlene ud og kunne fortsætte uden dramatik.
Min kammerat og jeg åbnede ned til motoren, mens Margareta og en veninde blev i cockpittet og skødede ind til den rigtige kurs.
Når en dieselmotor stopper er det næsten altid fordi den ikke får brændstof. Så spørgsmålet var bare: Hvorfor fik den ikke det?
“Det er både i situationer som denne vi plejer at hente,” sagde min kammerat. Han arbejder med søredning, så han ved hvad han taler om. Det er ror- eller motorhaverier som udgør de fleste redningsaktioner i hans område.
Kort fortalt, så var en brændstofslange tilstoppet af dieselpest. På et par timer fik vi løst det, men det krævede flere kreative tiltag og brug af blandt andet et stykke ledning og pumpen til SUP-boardet.
Selvfølgelig vil man ikke hentes af søredningen, men her hjemme er det faktisk en mulighed, hvis alt andet går galt.
På en langturssejlads kan du måske ikke bare ringe efter hjælp, men er nødt til at kunne løse de fleste problemer selv.
Motorproblemer er bare en af mange udfordringer på en langturssejlads. Det er ikke et spørgsmål hvis du får det, men hvornår du får det.
Jeg har kontakt med rigtigt mange langturssejlere, og jeg ser en tydelig forskel på dem som har en vidunderlig tur, og dem som bruger det meste af turen på problemløsning: De sidstnævnte er ikke ordentligt forberedte.
Det er derfor at vi holder kurset “Langturssejler-drømmer du?” Det er for at hjælpe kommende langturssejlere med at være så godt forberedte som muligt.
Denne gang er det den 20. november i København og det er et VIP-arrangement med kun 12 pladser. Så kan vi nemlig justere programmet efter deltagernes ønsker og forudsætninger. Du kan læse mere om langturssejlerkurset her…
