Til Middelhavet i en 17 fods båd
Tillad mig at præsentere ekspeditionsbåden: En halv-åben Terhi 520HT fra en gang i 70’erne. Den er i en fræk orange farve og udrustet med en 70 hk. påhængsmotor fra 90’erne.
Den perfekte båd til at sejle til Middelhavet i.
Nej, det er måske ikke den perfekte båd. Den perfekte båd er vores sejlbåd Anna Lisa, som vi sidste år skulle have sejlet gennem floder og kanaler fra Middelhavet og hjem.
Som så meget andet sidste år blev den tur ikke som håbet, og det blev i stedet til en lidt anderledes havsejlads (Det fortæller jeg om i Udfordringen).
Men i stedet for at pive over det som ikke blev til noget, har jeg nu anskaffet ekspeditionsbåden “Mini Lisa”. Nogle gange skal man bare holde op med at drømme og i stedet tage action.
I ekspeditionsbåden skal jeg sejle ned gennem Europas floder og kanaler, for til sidst at komme ud i Middelhavet ved Port St. Louis, ikke så langt fra Marseille.
Altsammen for at researche til flere bøger om kanalsejlads.
Back to basics
Kan man virkelig sejle hele vejen til Middelhavet i noget, som i bedste fald kan sammenlignes med et flydende telt?
Jeg er virkelig glad for vores Bavaria 36 som har stort set alt i komfort. En sejlbåd som netop har sejlet os sikkert den modsatte vej – fra Middelhavet og hjem rundt om Europa via Atlanten. Nu skal jeg sejle igennem Europa, og det er lidt back to basics.
Vandtanken er to 10-liters dunke, komfuret har kun ét blus, og det stuves væk når det ikke bruges. Der er ingen vask, ingen varme, intet kompliceret elsystem og toilettet er i land. Der er stort set ingenting, ud over motoren, som kan gå i stykker.
Selvfølgelig ville jeg helst have sejlet i vores sejlbåd, men det ville jo næsten være en hån at sejle hende tilbage til Middelhavet, når vi havde så store udfordringer med at få hende hjem der fra sidste sommer. Hvis min nye orange frækkert pludselig skulle blive fanget i en lockdown nede i Europa kan jeg leve med det.
For hellere sejle ekspeditionsbåden “Mini Lisa” til Middelhavet end ikke at få den kanalsejlads. Jeg tror faktisk at det bliver en tur med store oplevelser, for det hænger ikke sammen med hvor stor båden er. Måske snarere tværtimod.
Hvis du vil se om min lille orange båd klarer turen (og om jeg selv klarer det primitive sejlerliv), så kommer der daglige opdateringer fra turen på min Instagram. Udover nogle bøger, så kommer der nok også en film eller to på YouTube.
Erik Lundbye
maj 24, 2021 @ 09:46
Hej Thomas,
Jeg ville bytte den 70 HK motor ud med en 15 HK 4 takt. Der er jo hastighedsbegrænsning på kanaler og floder, så du vil få problemer ved at sejle i tomgang hele vejen, (bortset fra et par søer).
Mvh Erik.
PS. Jeg har selv en lignende plan, men i en 20 fods med en indenbords dieselmotor.
Thomas Veber
maj 24, 2021 @ 11:07
Hej Erik,
Tak for din kommentar om motor!
Ja, motoren er absolut ikke optimal, men det er også et spørgsmål om økonomi. En moderne 4t motor koster ret meget, og den motor jeg har nu er i rigtig fin stand.
Men faktisk, så er der flere floder hvor man kan sejle 15-18 knob, og i modstrømmen på Rhinen vil jeg nok også blive glad for fartpotentialet. Har sejlet der nogle gange tidligere, og det kan være frustrerende i en sejlbåd 🙂
Mange hilsener,
Thomas
Anker Mikkelsen
maj 24, 2021 @ 14:00
Hvad skal du i modstrøm på Rhinen?
Har sejlet til Frankrig Middelhavet og Paris og er absolut modstander af modstrøm på Rhinen men nyder medstrøm meget.
Ami
Mads Polonica
maj 27, 2021 @ 09:47
Hvad med at sætte en lille el påhængsmotor ved siden af? Til langsom sejlads og til at have styrefart nå man venter ved sluser?
Jane
maj 24, 2021 @ 09:55
Tusind tak for dine fortællinger omkring sejlads. Men særligt om, at mange ting er mulige selvom man ikke ejer flere millioner og uendeligt meget tid.
Thomas Veber
maj 24, 2021 @ 11:07
Tak, Jane!
Mange hilsener,
Thomas
Hans
maj 24, 2021 @ 11:37
Hej Thomas
Det lyder spændende og passer lige til hvad jeg har ledt efter. Jeg har en 18 fods båd med lukket kabine, så både nyere og lidt mere luksus en din, men ellers samme princip, så nu må jeg igang med dueligheds- og kanalbevis.
For mange år siden sejlede jeg på Main i en lejet flodbåd og det står stadig som en stor oplevelse. Man kommer lige ind midt i de gamle byer og skal ikke tænke på parkering.
Mange hilsener
Hans
Henrik Houman
maj 24, 2021 @ 12:06
Hej
Har selv en DRACO 2000 HT som jeg gerne vil gennem kanalerne med.
Ved du hvordan det ser ud med muligheder med tanke benzin undervejs?
Har en 60 liters tank og en håndfuld 10 liters dunke.
VH Henrik
Danny Kerman
maj 24, 2021 @ 14:48
Kære Thomas, selvfølgelig er det muligt med den båd, specially med din erfaring. Men det er spørgsmålet om hvis du skal tage kanalen, Travel or Lübeck, hvordan skal du sejle fra Sverige og krydse Østersøen med det badekar i dette vejr. Måske har du tænkt på at transportere din båd til Tyskland med en lastbil og derefter begynde din rejse? Men hvis du beslutter at sejle til overfarten, skal det være en stille dag på havet. Det ville være en stor udfordring. Selvfølgelig er du overladt til din motor, og det vigtigste er, hvad du har brug for for at holde motoren kørende. såsom benzin, motorolie, gearolie, tændrør, sikkerhedspen bag propellen (hvis din motor har en sådan ?, vil denne pen gå i stykker på grund af for meget pres på motoren, vil motoren stadig køre, men propellen bliver fret), impeller, en spand til at tage vandet ud, hånd WHF, reb, vest og sikkerhedsforholdsregler og alt andet, du ved om det. Jeg ville ønske, jeg kunne være på den tur med dig. Hvis du husker mig, var jeg på mødet i København, vi talte sammen, Mit spørgsmål var, hvilken anden vandvej vil du anbefale, fordi min 34 fods trawler grand-bank, kunne ikke passere under den lave bro efter Nancy i frankrigskanalen på grund af min høje flightbridge. Det var rart at møde dig, og jeg nød at dele den aften med dig og alle andre i det møde. Jeg ønsker dig den bedste og sikre tur. Jeg er på YouTube, (Skippers kitchen Savannah).
MVH
Danny Kerman
Harald Neumann
maj 25, 2021 @ 08:53
Hej Thomas
Velkommen i den “billige” sejlads-afdeling.
Vi starter den modsatte vej om 3 uger – nærmere betegnet fra Agde i vores 20 fods Pioneer med en 9 HP Yanmar motor. Vi har stort set samme faciliteter som du.
Besætningen består af 2 pensionister og skibshunden Rita.
Vi er heldigvis så privilegerede , at tiden ikke spiller den store rolle.
Vores rute er endnu ikke helt fastlagt, idet vi vakler mellem Mosel/Rhinen eller Belgien/Holland.
Alt efter vejr og vandmasser.
Hav en rigtig god tur Vi vil følge din tur med interesse.
Med venlig hilsen
Harald Neumann
Peer
maj 25, 2021 @ 09:53
Vi vil med spænding glæde os til din beretning, vi går med samme planer om at starte pensionisttilværelsen på kanaler og floder. Valget af båd, vi hælder lige nu til en Hurley 22.
Det at motoren er i en agter brønd, tiltaler os da den nemt kan løftes op hvis der kommer skidt i skruen, og så er den inde i båden. Pocket Yacht, er spændende at komme tilbage til efter i mange år at have haft store skibe. God tur
Kim Frederiksen
maj 25, 2021 @ 10:13
Sejler-glæde måles ikke i fod eller knob, det er blevet mit mantra, efter at ha’ sejlet i godt 25 år.
Jeg har med stor fornøjelse læst “Pocket Cruising og Mikroeventyr – Et enkelt sejlerliv uden lommesmerter.” og sejler nu rundt i en Edel-660, vejer 1100 kg, påhængsmotor der hurtigt kan skiftes/byttes, stikker 99 cm, hvis/(når) jeg går på grund hopper jeg over bord og skubber den fri, sejler 6 knob når det lufter 4-5 m/s, har kostet mig 19.500 inkl en nyere 4-takts motor og et fint galvaniseret vinter-stativ og det årlige budget TOTALT er på 7.000 inkl. bådplads ….. jeg elsker det. Har før sejlet 30-35 fods både, men for megen tid gik med at fixe ting og ikke med at sejle.
Læs mere her på minbåd.dk om bogen, som ændrede mit syn på sejlads :
https://minbaad.dk/nyhed/archive/2020/03/december/article/pocket-cruising-og-mikroeventyr-et-enkelt-sejlerliv-uden-lommesmerter/
Ha’ en go’ sejlsæsson derude //Kim
PS. Thomas, tak for din altid inspirerende aktivitet, som jeg følger med glæde 😉
Henrik
maj 25, 2021 @ 11:04
Hej – din kanalfart i motorbåd fangede min interesse. Jeg sejler 17 fods Mopa Expedition med familien – bla. 5 somre i Nordnorge, hvor vi har levet i båden (og sovet i den på traileren på køreturen) – så vi elsker også det primitive liv. Rigtig god tur. M.v.h. Henrik
Klaus Mortensen
maj 27, 2021 @ 19:02
Fedt at du gør det og glæder os til at følge….sejler selv udenom 🙂
Husk at ha ekstra tændrør med og få givet motoren noget gas når du har mulighed så den ikke kokser til…
Steen Karlshøj
maj 26, 2021 @ 10:26
Hej Thomas
God tur og ja selvfølgelig kan man det.
Nu da jeg læste om din tur, genopstod en gammel plan om at sejle fra Lubech, sydpå ad kanaler i min lille Jofa 485 kabinebåd der ligner din. Så jeg gik straks i gang med at genoptage planerne og nu vil vi tage turen i Juli måned.
Held og lykke på turen og tak for inspirationen.
Allan Christensen
maj 26, 2021 @ 15:34
*
Hej Thomas.
Fin ide’ med at sejle den vej.
Prøvede den samme rute for 3 år siden, bare modsat.
I en lidt for høj motorbåd ,3.65 meter fra vandlinien.
Et på suvenier ses stadig.
Et forslag til Din lidt for kraftige motor.
Det er korrekt at den Vil få problemer med at køre i tomgang i mange uger…
Prøv en propel med lille stigning,
Så er problemet løst, og du kan bagefter sætte den gamle på igen.
Billigt og simpelt.
God vind.
Kpt. Haddok Gilleleje
*
Kaare Madsen
maj 27, 2021 @ 09:23
Hvornår tager du afsted ?
Kan man hilse på dig i DK undervejs ?
Vh Kaare
Peter
maj 27, 2021 @ 09:44
‘Størrelsen af sejloplevelser er (ofte) omvendt proportional med fartøjets størrelse.’
Påtænker en lign. tur i mellemstor RIB m. frontkabine, og et minimum af komfort.
Annette Magnussen
maj 27, 2021 @ 13:25
Held og lykke med turen. Vi sejlede turen i en Albin 25 i 1999. Fantastisk tur vi har med i bagagen. Nyd den lille båd der giver mulighed for at komme på de små kanaler og under lave broer. Det giver så mange flere oplevelser end faciliteterne i en stor båd. Der er masser af flinke hjælpsomme mennesker undervejs, hvis du får behov for det. Nyd det.
Jens
maj 28, 2021 @ 08:01
Kære Thomas
Når jeg ser dine opslag, så tænker jeg med det samme ‘ja tak’!
Jeg ved også at min kone med det samme tænker ‘nej tak’! (en håndfuld sæsoner med Wayfarer-jolle har ligesom bragt det til et krav, at der er max udslag på komfort)
Tilbyder du ægteskabsrådgivning eller kan du lave en lille parforholdsguide? 😀
Erik Bresler
juni 22, 2021 @ 11:08
Hej Thomas
Har for ca 40 år siden sejlet med kone og datter i en 10 m stål motorbåd i 18 måneder gennem Europa til Canal du Midi, Garonne og hjem igen.
På vejen var vi meget opmærksomme på at stoppe steder hvor større både var tvunget til at overholde fartbegrænsningerne. Vi havde på en kortere tur i glasfiberbåd mødte en i kanosejler der havde fortøjet til land i bunden af en 2 -300 meter lang sidearm til kanalen.
Midt om natten passerede en slæbebåd med præcis så høj fart at der stadig var lidt vand under kølen. Kanoen vendte rundt da det vand slæbebåden havde suget ud kom tilbage sammen med hækbølgen, så han vågnede meget hurtigt men han skulle jo alligevel op og fiske sit grej op fra den mudrede kanalbund:-/
Vi fulgtes på et tidspunkt med en anden båd med en legekammerat til datteren. De foreslog at vi stoppede og holdt middagspause på en idyllisk strækning. Det gik godt i en times tid men da en slæbebåd (igen?) kom brasende forbi stod jeg og holdt bådene adskilt med en bådshage og kunne skiftevis se naboens bundmaling og ruftag men heldigvis blev der ikke revet et stykke gelænder eller en arm af.
Bortset fra advarslen ønskes du en rigtig go tur! Jeg savner det stadig men har i mellemtiden haft en ruffet sejljolle liggende for svaj hver sommer på Lollands nord-øst strand (448) en times sejlads fra Askø Fejø og Femø og sejlet ture i Bøgestrømmen og rundt om øerne der hører til Smålandsfarvandet.
Til Frankrig med minibåd og teenager – Thomas Veber
juni 27, 2021 @ 08:51
[…] har været enorm overalt hvor vi er kommet med den lille båd. Nu er vi nået næsten ned til Frankrig, og det er faktisk gået utroligt […]