Jeg åbner min mail og ser spørgsmålet blinke på skærmen: “Hvis man nu stikker 2,00. Er det så ‘no go’ for kanalsejlads?”
Jeg smiler lidt, for jeg ved godt, hvad han håber på: Han vil have et klart ja eller nej.
Men sådan er kanalsejlads, og sejlads i det hele taget, sjældent.
Der er nemlig masser af steder, du godt kan sejle med 2 meters dybgang. I Nordtyskland glider båden gennem brede kanaler uden problemer. I Holland kan du tage Den Stående Masterute, og i Sverige og Skotland er der også gode muligheder.
Men hvis drømmen er at sejle hele vejen fra Østersøen til Middelhavet, så bliver det svært. I det nordlige Frankrig er der et par hundrede kilometer kanal, som kun har en dybgang på 1,8-1,9 meter. Nogle fortæller mig faktisk, at de har gjort det alligevel med 2 m. Men andre er strandet og har bandet højt.
Så svaret er ikke klart: Det er både ja og nej.
Du kan få mange fantastiske oplevelser på kanalerne med 2 meters dybgang, men hele vejen til Middelhavet bliver det ikke. Løsningen er i så fald, at sætte båden på en lastbil på det sydlige La Moselle og køre båden til Saône.
Fakta: Kanalsejlads med 2,0 m dybgang
Her kan du sejle
Nordtyskland: De store kanaler som Elbe–Lübeck kanal, Kielerkanalen, Mittellandkanal m.fl.
Forestil dig det her: Du er på vej ind i havnen. Det blæser lidt. Solen er ved at gå ned, og gæsterne begynder at pakke sammen efter en skøn dag på vandet.
Og så… motorstop.
Stilhed. Panik. Og en mole som pludselig er alt for tæt på.
Heldigvis kan du ofte få motoren hurtigt i gang igen. Én af de fejl, som ofte opstår med en dieselmotor, kan du nemlig løse på under ét minut – hvis du ved, hvordan du udlufter den.
Hvad betyder det at “udlufte”?
En dieselmotor kører ikke på luft. Den har brug for ren diesel – ikke bobler. Får du bare én enkelt luftboble i brændstof-systemet, kan motoren gå i stå. Det sker typisk, hvis der er utætheder, snavs i tanken, luft i slangerne – eller hvis du er kommet til at køre tanken tom.
Når du udlufter, pumper du diesel frem til motoren og slipper luften ud. Det er faktisk overraskende enkelt – og et af de vigtigste tricks, du kan lære som sejler om din diesel-motor.
Sådan gør du – trin for trin
Find udluftningsskruen – typisk nær brændstoffilteret (se manualen til din motor hvor den er)
Læg en klud under, så du ikke sviner.
Sæt en fastnøgle på skruen, klar til at løsne, men lad den være lukket.
Pump manuelt på dieselpumpen. Det er ofte en lille vippearm, som du trykker ned, eller en gummiknap, du trykker ind.
Løsn luftskruen forsigtigt, mens du fortsætter med at pumpe.
Hold øje med dieselen som pibler ud – klare dråber er godt, bobler er skidt.
Stram skruen igen, mens du stadig pumper.
Så er du klar. Det hele tager typisk under ét minut. Ja, jeg har faktisk gjort det på 49 sekunder.
Hvad hvis det ikke virker?
Kommer der ingen diesel ud ved luftskruen? Så når brændstoffet ikke frem, og så er det ikke mærkeligt, at din motor stoppede. Måske er det en tilstoppet slange, et filter eller noget så enkelt, som en lukket hane? Følg slangerne fra tanken og tjek.
Eller virker virker pumpen ikke? Prøv at dreje motoren en smule, f.eks. ved at trykke et sekund på startknappen, og udluft så igen.
Pumper du, og kommer der hele tiden bobler, som om dieselen er champagne? Så er der en utæthed et sted på brændstofforsyningen fra tanken. Find den. Typisk er det en slangeklemme som skal strammes. Start med udluftningen igen, når du er klar.
Det vigtigste du kan lære
Du kan have verdens bedste båd og det dyreste udstyr, men hvis du ikke ved, hvordan du udlufter, risikerer du at ødelægge din tur for en detalje, der kan løses med en fastnøgle og en klud – på under et minut. Lær at udlufte din motor, så kommer du langt.
Du kan sagtens – uden at være mekaniker
En marinedieselmotor er ikke raketvidenskab. Mange problemer, når motoren pludselig stopper, eller slet ikke vil starte, kan faktisk løses på under 10 minutter, hvis du ved, hvor du skal kigge.
Motormagi til søs Online lærer dig at udlufte, men også alle de enkle tricks, som du selv kan lave – uden at være mekaniker.
Motorproblemer sker. Spørgsmålet er: Er du klar, når de opstår?
Med P.O.W.E.R.-fejlsøgning, som du får i Motormagi til søs, lærer du:
✅ Hvordan du fejlsøger din motor, selv midt i sejlrenden
✅ Hvad du skal gøre, når motoren ikke vil starte (eller pludselig stopper)
✅ Helt lavpraktisk og enkelt – forklaret uden teknisk volapyk
Du tager kurset i dit eget tempo og hvor du vil – og får ro i maven, inden noget går galt.
Drømmer du om at sejle på de franske kanaler – men er usikker på lav vandstand, lukkede sluser, tørke og motorproblemer?
Det behøver du ikke være. På dette gratis live online event lærer du, hvordan du:
✅ Undgår at sidde fast – selv hvis der kommer tørke
✅ Holder motoren kørende hele vejen
✅ Håndterer uforudsete problemer undervejs
✅ Snakker med de franske slusevagter
✅ Apps, værktøjer og tricks, der gør rejsen lettere
Deltag i dette webinar og få ro i maven, flere eventyr – og en plan B, hvis noget skulle gå galt.
(Hvorfor er arrangementet gratis? Fordi jeg elsker at hjælpe andre sejlere. Mod slutningen fortæller jeg om mine guidebøger til kanalsejlads i Europa – og ja, jeg håber, du får lyst til at købe én. Men ellers kan du bare logge af, når vi når dertil).
Det er onsdag d. 7. maj kl. 19.00 og varer omkring en time – det koster ikke en krone at deltage.
Da det er live kan du stille spørgsmål.
Når du tilmelder dig til dette live, online event bliver du samtidig tilmeldt min nyhedsmail. Du kan naturligvis altid afmelde dig igen. Det er også på mail, at du får mere information og link til eventet, når vi nærmer os dagen.
“Man kan dufte, hvad slusemanden fik til middag,” fortæller Malene Wilken begejstret i afsnit 27 af podcasten Eventyrsejlerne, hvor du kan høre om oplevelsen af at sejle på kanaler i Frankrig – i en lejet båd.
For Malene startede fascinationen af kanalsejlads, da hun sammen med sin familie sejlede fra Sydfrankrig til Nordtyskland som en del af en langturssejlads. Siden har hun ikke kunnet slippe det.
“Vi var slet ikke færdige med at sejle på kanaler,” indrømmer hun.
I podcasten taler vi blandt andet om:
Hvorfor en lejet båd kan være en fantastisk måde at opleve kanalerne på.
Magiske øjeblikke – som at lægge til ved vinmarker og tage på spontan vinsmagning.
“Med strømmen til Balkan – en far-datter-odyssé på Donau i en 5-meters båd” af Thomas Veber og Mathilda Veber har vundet prisen som BEDSTE REJSEBOG ved Nordic Adventure Film Festival.
Tænk at min seneste bog er blevet målt og vejet, og derefter vurderet til at være den bedste rejsebog. I starten af november var jeg inde på den islandske ambassade for at modtage prisen for bedste rejsebog.
På en odyssé gennem syv lande kan du i bogen “Med strømmen til Balkan” følge med os i vores lille motorbåd, da vi begav os ud på Donau-flodens eventyr. Sammen oplevede vi både intense øjeblikke med politiet under Kroatiens sol, en overraskende invitation fra Liberlands præsident og varme møder med lokalbefolkningen langs floden.
Fra de tropiske strande i Ungarn til Beograds livlige gader fanger Mathildas smukke fotografier rejsens sjæl og nærvær mens min tekst roses for at tage læseren med helt tæt på eventyret og gøre rejsen levende.
Vil du få to spændende kapitler fra “Med strømmen til Balkan” i øret, f.eks. på vej hjem fra arbejde? Så søg efter afsnit nr. 19 af podcasten Eventyrsejlerne der hvor du lytter på podcast – eller lyt på Spotify her…
Når jeg sejler på de franske kanaler kan jeg godt nogen gange have lidt svært ved at finde rundt på VNFs hjemmeside for at få aktuel information om den strækning jeg skal sejle.
Er vanddybderne som forventet? Er sluserne åbne?
Måske har du det på samme måde?
Jeg vil derfor give dig et tip om VNF’s app til iPhone og Android.
Sidste år havde min 19-årige datter Mathilda og jeg et fælles mål: Vi ville have sejleroplevelser og vi ville have et eventyr.
Mathilda havde også et ekstra mål: Det skulle være varmt 🌡️
Det blev til en sejltur gennem Østeuropa til Balkan, og det har nok været min mest spændende hidtil – og den som har berørt mig mest.
Eventyret begynder
Min lille 17-fods speedbåd “Mini Lisa” blev trailet til Østrig, og så begyndte vi at sejle ned ad Europas andenstørste flod, Donau.
Vi havde flere nærgående møder med politiet under den brændende sol i Kroatien og Ungarn. Det var også kun med hjælp fra en uventet side, at vi fik stemplet passene i Serbien. En uventet invitation fra Liberlands præsident fik os også til at opdage en dybere strøm af konflikter langs floden.
Krigen i Ukraine var til tider tæt på, men krigen på Balkan i ‘90erne var til sidst også meget tydelig.
Men heldigvis oplevede vi også den store frihed på vandet. Vi ankrede og svømmede, sejlede til nærmest tropiske strande i Ungarn og vi mødte en varm gæstfrihed fra de lokale i de syv lande vi besøgte.
For os var det som at sejle igennem hvide områder på landkortet. På hele turen mødte vi kun én anden udenlandsk lystbåd, og den var fra Tjekkiet.
Med strømmen til Balkan
En far-datter-odyssé i en 5-meters båd på Donau
Det er titlen på bogen som Mathilda og jeg har lavet om turen på Europas legendariske flod, og du kan bestille bogen her.
Fra de stille morgener, hvor duggen stadig hænger over Donau, til de støjende aftener i Beograds gader, skildrer Mathildas fotos vores rejse med nærvær og ægthed.
Sammen med mine fortællinger bliver Med strømmen til Balkan ikke kun en eventyrlig rejsebeskrivelse. Det er også en fortælling om, hvordan man med små midler kan få store eventyr og om familiebåndene, der styrkes, når man sammen tør vove sig ud på ukendt vand.
Masser oplevelser
“Det er som om vi har været afsted helt vildt længe og ikke kun i et par uger,” sagde Mathilda, da vi sejlede ud fra havnen i Novi Sad, Serbiens andenstørste by.
Det var nemlig som om, at des længere østpå vi kom, jo flere oplevelser fik vi. Næsten for mange, faktisk.
Bogen er da også fyldt med spændende fortællinger og fascinerende billeder, der vil inspirere dig til at udforske og måske endda planlægge dit eget (sejler-)eventyr.
Er du til eventyr på vandet?
Bogen er fyldt med:
Eventyr Følg med gennem fem hovedstæder og syv lande.
Personlige fortællinger Nyd spændende oplevelser og rørende øjeblikke i far-datter-relationen, mens vi sejler på floden og navigerer i livets overgange.
Levende fotografier Mathilda har en skarp sans for detaljer og det har givet hende et fotograferingsstipendium. Hendes fotos fanger øjeblikket og landskaberne på en måde, der får læseren til at føle sig som en del af rejsen.
Det her er den flotteste bog jeg har lavet indtil nu. Formatet er ikke kun større og i hardcover. Der er også bedre kvalitet på papir, tryk og billeder.
Hvis du vil sejle til Middelhavet ad floder og kanaler, har den maksimale dybgang på din båd været 1,8 m. I den nordlige og sydlige del af kanalsystemet er dybden meget større, men på de små kanaler af Freycinet-standard i Frankrig, har dybgangen på båden været begrænset til 1,8 m, hvis du vil hele vejen til Middelhavet.
Det reservoir som leverer vand til Canal des Vosges har i længere tid været under renovering. Men VNF, firmaet bag de franske kanaler, har tydeligvis også brugt tiden på at uddybe kanalen. Da de lancerede åbningen d. 5. maj, var det med den glædelige besked, at den nu åbnes for både med 1,9 meters dybgang (annonceret i NOTICE TO SKIPPERS N° FR/2024/02755).
Det er måske netop de ekstra 10 cm. du behøver til din båd?
Hvis du ikke taler fransk, og du har planer om at sejle på de franske kanaler, er det her til dig…
Men lad mig starte med at fortælle om en episode jeg havde i en sluse på en fransk flod:
“Lock Robert Schuman, this is yacht Mini Lisa going upstream,” kaldte jeg slusen på VHF. Det føltes flot at kalde min 17 fods Mini Lisa for yacht, men det er jo faktisk hvad den lille båd er: En lystbåd.
Men selv med min flotte titel af yacht svarede slusen ikke.
Jeg kaldte igen nogle gange, men forgæves.
Intet svar.
Jeg overvejede, om jeg brugte den forkerte VHF-kanal og ledte efter det skilt inde i land som kanalen burde stå på, men jeg fandt det ikke.
Så googlede jeg slusens navn og VHF-kanal, og selvom jeg kun fandt sparsom information, så virkede det til, at det faktisk var den rigtige radiokanal jeg brugte.
Der var ikke så meget andet at gøre end at fortøje og vente.
Lidt senere hørte jeg slusenvagten tale med en pram på VHF’en, og det røde lys ved indsejlingen fik selskab af et grønt. Slusen var nu ved at blive klargjort.
Da prammen sejlede ind gennem portene kaldte jeg igen slusen på engelsk (man skal ALTID tale med slusen inden man sejler ind), men jeg fik stadigvæk ikke svar.
Jeg følte mig som et barn som blev mobbet og fuldstændig ignoreret af klassekammeraterne. Slusemesteren svarede jo for pokker prammen, hvorfor svarede han ikke mig?
Senere fandt jeg ud af, hvorfor slusen ikke svarede mig:
Jeg kaldte op på engelsk og ikke på fransk.
Lær at tale med slusen
Det er faktisk ikke så meget som kræves. Der er nemlig en fast procedure for opkald og svar, så det er et spørgsmål om at lære nogle enkelte franske fraser, for at kunne kalde slusen og forstå dens svar.
Men jeg har knækket koden til slusefransk, og jeg får nu altid svar og hjælp fra slusevagten. Jeg ved altid hvornår jeg kan sejle igennem, og slusevagten slår endda ofte over på engelsk, hvis der er noget mere kompliceret han behøver at forklare mig.
Som en bonus, kan jeg endda også bruge det “slusefransk” jeg kan, når jeg i Frankrig bestiller en café au lait og en croissant om morgenen.
Jeg vil gerne hjælpe dig med også at kunne snakke med slusevagten på fransk.
Derfor har jeg lavet et onlinekursus som jeg kalder Lynkursus i slusefransk. Her får du tre hurtige moduler, der dækker det franske du behøver ved kanalsejlads i Frankrig. På en enkelt aften vil du få:
En grundig beskrivelse af den franske procedure til at kalde en sluse.
Værktøjer til at forstå de franske rapporter om lukninger og uregelmæssigheder på kanalsystemet.
Nødvendige fraser og ord for at få en god behandling af slusepersonalet.
Desuden er der som BONUS tre praktiske parlører til hurtig reference – lige til at skrive ud og have med i båden
Prisen for onlinekurset, som redder dig fra pinlige situationer og misforståelser, er 249,- kr. Du kan tage det når du vil, og du gør det på en enkelt aften.
Vi har fundet en måde, som gør langturssejlads så utroligt meget enklere, end det vi allerede har gjort med vores sejlbåd “Anna Lisa”.
For to år siden købte jeg en lille Terhi 520HT motorbåd i Småland. Hun er 5 meter lang, orange, har to senge og er udrustet med en 70 hk Yamaha påhængsmotor.
I år var det tid til en ny langtur, og det var min datter Mathilda på 19 og jeg, som trailede båden til Østrig, for at sejle ned ad Donau.
Velkommen til Donau
Vi sejler ud af havnen 50 km vest for Wien, og så snart vi kommer forbi de beskyttende molearme, griber den stærke strøm fat i os. Donau er i konstant bevægelse, og dens vand begynder at sende os ud mod Sortehavet 1.900 km væk.
Vi står ved siden af hinanden bag Mini Lisas lille overbygning.
“Er du klar?” smiler jeg til Mathilda.
Hun nikker, og så trykker jeg gashåndtaget ned, og aktiverer Mini Lisas 70 hestekræfter. Vi flyver ned ad den brede flod. Den varme fartvind føles som en føntørrer og Mathildas lange lyse hår flagrer bagud.
Vi er på vej.
Solens varme stråler danser på vandets overflade, som om de forsøger at indfange de mange historier, som Donau gennem årtusinder har været vidne til. Vores hvide kølvandsbølger lægger endnu en historie i bunken, inden de forsvinder igen. Men hurtigt bliver vi nødt til at sænke farten.
“Wauw,” siger Mathilda og peger.
Det er som om de træklædte bjerge har arrangeret en smuk ramme omkring floden for at fremhæve dens skønhed. Jeg følger Mathildas blik, og ser et slot på en af bjergtoppene ned mod vandet.
“Wauw,” gentager jeg, uden at kunne finde et bedre ord. Jeg forestiller mig en svunden tid med ærefulde riddere og romantiske eventyr fra dengang Donau stadig var en livsvigtig nerve for rejser.
Den blide susen fra fartvinden, og lyden af Mini Lisas skrog som kærtegner de små bølger, når hun hopper over dem, får mig til at fordybe mig i øjeblikket. Landskabet åbner sig langsomt og afslører Wiens skyline i horisonten. Lige nu er det en eventyrby, som stævnen peger imod.
Bratislava
Et par dage efter har vi de skovklædte østrigske bjerge bag os, mens Donau leder os direkte ind i centrum af Slovakiets hovedstad. Bratislava Slots tårne og mure, som ligger majestætisk på en bakke over vandet, er noget af det første vi ser. Vi sænker farten og indsnuser stemningen af de gamle huse. Vi hører den fjerne lyd af kirkeklokker og en bil som dytter. Når vi sejler under de imponerende broer over floden, kan jeg mærke hvordan spændingen opbygger sig. Det er som om jeg allerede ude fra vandet kan føle den blanding af historie og kultur, som venter på os i Bratislava.
Club MYSB står der på et skilt ved en sidekanal. Bogstaverne er så falmede, at vi kun kan læse dem, fordi vi ved hvad der skal stå.
Flodens strøm slipper os, da vi langsomt sejler ind ad kanalen. Der er en rodet blanding af husbåde, flydebroer og motorbåde fortøjet på begge sider.
“Må vi fortøje her?” råber jeg ind til en mand i 30erne som står på en af flydebroerne ved det, som jeg tror er Club Motor Yacht Service Bratislava.
“Selvfølgelig,” svarer han på flydende engelsk. “I kan ligge her.” Han peger på en ledig plads, hvor han står på broen. “Eller derovre, på den anden side af klubhuset.”
Selvom klokken er fem om eftermiddagen, er der stadigvæk 34 grader, så vi tager den plads hvor der er mest skygge. Mathilda hopper ind på broen med forfortøjningerne, og hun sørger for ikke at falde i det store hul, hvor der mangler en planke. Hun griner. “Hvilken forskel til havnen i Wien.”
Jeg griner tilbage. “Ja, nu er vi på eventyr. Skal vi ikke bare gå op i restauranten og bestille en øl med det samme?”
Solen angriber os nu, vi ikke har nogen fartvind. Sveden løber af mig og det er næsten uudholdeligt. Måske skulle vi bare være blevet for anker ude på floden et sted? Men jeg skubber tanken fra mig. Vi vil jo ind og møde nogle mennesker.
“Én euro for en øl, og 1,20 euro for et glas hvidvin,” siger Mathilda. “Så kan vi godt leve med, at restauranten også er et motorværksted.”
Fairytale Village
Det er vindstille, og selvom solen stadig står lavt på himlen, så kan vi mærke, at det igen vil blive en meget varm dag. Ude på floden giver vi gas, og hurtigt er Bratislavas højhuse erstattet af skov langs Donaus sider. Det er lige ved, at vi sejler forbi den gamle flodarm, som er Fairytale Village. En ø ligger i indsejlingen, og til venstre for den ligger en 40-fods sejlbåd med mast og sejl.
Det er som en slags Venedig, men med husbåde. Moderne flydende huse, en gammel hjuldamper, en hytte og en gammel slæbebåd. Alt som kan flyde er blevet brugt til at opbygge Fairytale Village som vi i Bratislava blev anbefalet at besøge.
Vi fortsætter rundt i byens vandgader og fascineres af den maritime by og ankrer til sidst i en sø i midten.
“Skal vi bade eller spise morgenmad først?” Jeg tager kasketten af og tørrer mig på panden.
“Helt sikkert bade,” svarer Mathilda og ser længselsfuldt på vandet.
Vi svømmer rundt om Mini Lisa, sætter os op på det lille agterdæk og lufttørrer hurtigt, for så at glide ned i det indbydende vand igen. Vandet er 24 grader varmt, og luften er allerede 28.
Efter morgenmaden flyver jeg lidt med min drone og filmer og tager nogle fotos. Da jeg bagefter kigger på billederne, rynker jeg panden. Hvad er det som er i vandet? Det er da ikke vandplanter, for det her bevæger sig. Jeg zoomer ind, og er nu slet ikke i tvivl. Store flokke af fisk svømmer rundt om os, men det er ikke hvilken som helst slags fisk.
“Du…” siger jeg op fra mobilen, hvor drone-filmene kører hen over skærmen. Fisk på den halve længde af Mini Lisa, altså to-tre meter lange, svømmer i søen, hvor vi ligger opankrede.
Mathilda kigger på mig. Der må have været noget i min stemme, for hun slipper mit blik og ser ned på mobilskærmen, og følger de mørke skygger som langsomt bevæger sig i søen.
“Det er stør,” siger jeg som svar på det spørgsmål, hun endnu ikke har stillet. “Donau er kendt for at være hjemsted for en af de største ferskvandsfisk, der nogensinde har levet. Men jeg havde da ikke troet, at vi skulle se dem.”
“De er jo gigantiske,” siger Mathilda.
Vi googler belugastøren, og indser, at selvom fiskene som svømmer omkring os er store, så er det ingenting mod, hvor store de faktisk kan blive. Det største eksemplar som er fanget er over syv meter lang og vejede halvandet ton (Se dronefilmen her).
Floden bliver bredere efterhånden som vi kommer ned gennem østeuropa. Det er selvfølgelig stort at sejle ind i Budapest, men flodens smukke natur er det som fascinerer os mest. Donau er nogle steder over en kilometer bred, nærmest som en sø, og der er små øer i det strømmende vand.
En stor ørn sidder på en bred træstamme, som flyder i floden. Når vi nærmer os, folder den sine majestætiske vinger ud og letter elegant. Jeg overvejer, om jeg skal sænke farten for ikke at forstyrre den, mens den flyver foran os. Den er imponerende og ser overhovedet ikke anstrengt ud. Selvom den har fart på, ser det ud som i slowmotion, når den glider gennem luften. Vi sejler næsten 30 knob men alligevel er ørnen stærkt overlegen. Vi kan ikke følge med den.
Serbien
Med “Mini Lisa” kommer vi til Tyskland, Polen, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Serbien. Den lille båd kommer på vores ekspedition til Prag, Wien, Bratislava, Budapest og Beograd hvor vi afslutter sejlturen.
Landskabet langs Donau byder på små landsbyer, farverige huse og kirketårne gemt nede i dalene ved bjergene. Vi siger ikke så meget, mens vi sejler det sidste stykke til Beograd i Serbien. Vi nyder mest landskabet, og det lidt gammeldags og slidte miljø vi passerer.
En flok fugle flyver over floden, som om de vil lede os på rette vej. Deres skrig bliver som en del af lydtapetet, der akkompagnerer Yamahaens buldren og vi ser Beograds konturer som en skyline af historie og moderne liv, langt inden vi er ved byen.
Vi svinger til højre ad bifloden Sava, som her mødes med Donau. Vi kunne fortsætte hele vejen gennem Bosnien, tilbage til Kroatien og til Slovenien ad Sava, hvis vi ville. Det giver i hvert fald en drøm om næste års ekspedition. Men nu bliver vi her i Beograd. Vi er betagede af den imponerende blanding af hyper-moderne skyskrabere og gamle, charmerende byhuse. Ved kajerne er der også en blanding af nyt og gammelt. Der er krydstogtskibe, sejlbåde, små motorbåde og husbåde.
Fra en restaurant brager balkanmusikken ud over havnen. De glade harmonier og komplekse rytmer giver mig en følelse af at det er lidt eksotisk, når vi i tomgang tøffer rundt og leder efter en plads i den store havn i Beograd. Vi hører at folk klapper i takt til musikken, griner og synger. Stemningen smitter, så vores humør om muligt stiger endnu mere.
Hvor er jeg dog glad for, at jeg har en lille båd, som kan bringe mig ud på eventyr.
Jeg bruger cookies for at sikre, at jeg giver dig den bedste oplevelse på min hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, antage jeg, at du er indforstået med det.
