App til kanalsejlads i Frankrig

Når jeg sejler på de franske kanaler kan jeg godt nogen gange have lidt svært ved at finde rundt på VNFs hjemmeside for at få aktuel information om den strækning jeg skal sejle.

Er vanddybderne som forventet? Er sluserne åbne?

Måske har du det på samme måde?

Jeg vil derfor give dig et tip om VNF’s app til iPhone og Android.

Her kan du på en mere overskuelig måde få aktuel information om vanddybder, lukninger, uregelmæssigheder mm. Du kan endda få det på engelsk, hvis du ikke er så stærk i fransk (hvis du behøver at lære lidt fransk til sluserne kan du også se her).

Appen hedder “Navi VNF” og findes til Android og iPhone. Der er masser god aktuel information om sejlads på de franske vandveje.