kanalsejlads

Hvis du vil sejle til Middelhavet ad floder og kanaler, har den maksimale dybgang på din båd været 1,8 m. I den nordlige og sydlige del af kanalsystemet er dybden meget større, men på de små kanaler af Freycinet-standard i Frankrig, har dybgangen på båden været begrænset til 1,8 m, hvis du vil hele vejen til Middelhavet.

Men ikke længere.

Canal des Vosges forbinder floderne Mosel/La Moselle og Saône, og her er der masser vand. Det er den strækning jeg anbefaler til Middelhavet (her er en guidebog til Canal des Vosges og Mosel/La Moselle).

Det reservoir som leverer vand til Canal des Vosges har i længere tid været under renovering. Men VNF, firmaet bag de franske kanaler, har tydeligvis også brugt tiden på at uddybe kanalen. Da de lancerede åbningen d. 5. maj, var det med den glædelige besked, at den nu åbnes for både med 1,9 meters dybgang.

Det er måske netop de ekstra 10 cm. du behøver til din båd?

Hvis du ikke taler fransk, og du har planer om at sejle på de franske kanaler, er det her til dig…

Men lad mig starte med at fortælle om en episode jeg havde i en sluse på en fransk flod:

“Lock Robert Schuman, this is yacht Mini Lisa going upstream,” kaldte jeg slusen på VHF. Det føltes flot at kalde min 17 fods Mini Lisa for yacht, men det er jo faktisk hvad den lille båd er: En lystbåd.

Men selv med min flotte titel af yacht svarede slusen ikke.

Jeg kaldte igen nogle gange, men forgæves.

Intet svar.

Jeg overvejede, om jeg brugte den forkerte VHF-kanal og ledte efter det skilt inde i land som kanalen burde stå på, men jeg fandt det ikke.

Så googlede jeg slusens navn og VHF-kanal, og selvom jeg kun fandt sparsom information, så virkede det til, at det faktisk var den rigtige radiokanal jeg brugte.

Der var ikke så meget andet at gøre end at fortøje og vente.

Lidt senere hørte jeg slusenvagten tale med en pram på VHF’en, og det røde lys ved indsejlingen fik selskab af et grønt. Slusen var nu ved at blive klargjort.

Da prammen sejlede ind gennem portene kaldte jeg igen slusen på engelsk (man skal ALTID tale med slusen inden man sejler ind), men jeg fik stadigvæk ikke svar.

Jeg følte mig som et barn som blev mobbet og fuldstændig ignoreret af klassekammeraterne. Slusemesteren svarede jo for pokker prammen, hvorfor svarede han ikke mig?

Senere fandt jeg ud af, hvorfor slusen ikke svarede mig:
Jeg kaldte op på engelsk og ikke på fransk.

Lær at tale med slusen

Det er faktisk ikke så meget som kræves. Der er nemlig en fast procedure for opkald og svar, så det er et spørgsmål om at lære nogle enkelte franske fraser, for at kunne kalde slusen og forstå dens svar.

Men jeg har knækket koden til slusefransk, og jeg får nu altid svar og hjælp fra slusevagten. Jeg ved altid hvornår jeg kan sejle igennem, og slusevagten slår endda ofte over på engelsk, hvis der er noget mere kompliceret han behøver at forklare mig.

Som en bonus, kan jeg endda også bruge det “slusefransk” jeg kan, når jeg i Frankrig bestiller en café au lait og en croissant om morgenen.

Jeg vil gerne hjælpe dig med også at kunne snakke med slusevagten på fransk.

Derfor har jeg lavet et onlinekursus som jeg kalder Lynkursus i slusefransk. Her får du tre hurtige moduler, der dækker det franske du behøver ved kanalsejlads i Frankrig. På en enkelt aften vil du få:

• En grundig beskrivelse af den franske procedure til at kalde en sluse.
• Værktøjer til at forstå de franske rapporter om lukninger og uregelmæssigheder på kanalsystemet.
• Nødvendige fraser og ord for at få en god behandling af slusepersonalet.

Desuden er der som BONUS tre praktiske parlører til hurtig reference – lige til at skrive ud og have med i båden

Prisen for onlinekurset, som redder dig fra pinlige situationer og misforståelser, er 249,- kr. Du kan tage det når du vil, og du gør det på en enkelt aften.

>>> Læs mere og tilmeld dig Lynkursus i slusefransk her

Vi har fundet en måde, som gør langturssejlads så utroligt meget enklere, end det vi allerede har gjort med vores sejlbåd “Anna Lisa”.

For to år siden købte jeg en lille Terhi 520HT motorbåd i Småland. Hun er 5 meter lang, orange, har to senge og er udrustet med en 70 hk Yamaha påhængsmotor.

Det er måske ikke den slags båd, man forbinder med at sejle langturssejlads, men i 2021 sejlede vi den lille 5-meters båd hele vejen fra Østersøen på kanaler til og i Middelhavet.

I år var det tid til en ny langtur, og det var min datter Mathilda på 19 og jeg, som trailede båden til Østrig, for at sejle ned ad Donau.

Velkommen til Donau

Vi sejler ud af havnen 50 km vest for Wien, og så snart vi kommer forbi de beskyttende molearme, griber den stærke strøm fat i os. Donau er i konstant bevægelse, og dens vand begynder at sende os ud mod Sortehavet 1.900 km væk.

Vi står ved siden af hinanden bag Mini Lisas lille overbygning.

“Er du klar?” smiler jeg til Mathilda.

Hun nikker, og så trykker jeg gashåndtaget ned, og aktiverer Mini Lisas 70 hestekræfter. Vi flyver ned ad den brede flod. Den varme fartvind føles som en føntørrer og Mathildas lange lyse hår flagrer bagud.

Vi er på vej.

Solens varme stråler danser på vandets overflade, som om de forsøger at indfange de mange historier, som Donau gennem årtusinder har været vidne til. Vores hvide kølvandsbølger lægger endnu en historie i bunken, inden de forsvinder igen. Men hurtigt bliver vi nødt til at sænke farten.

“Wauw,” siger Mathilda og peger.

Det er som om de træklædte bjerge har arrangeret en smuk ramme omkring floden for at fremhæve dens skønhed. Jeg følger Mathildas blik, og ser et slot på en af bjergtoppene ned mod vandet.

“Wauw,” gentager jeg, uden at kunne finde et bedre ord. Jeg forestiller mig en svunden tid med ærefulde riddere og romantiske eventyr fra dengang Donau stadig var en livsvigtig nerve for rejser.

Den blide susen fra fartvinden, og lyden af Mini Lisas skrog som kærtegner de små bølger, når hun hopper over dem, får mig til at fordybe mig i øjeblikket. Landskabet åbner sig langsomt og afslører Wiens skyline i horisonten. Lige nu er det en eventyrby, som stævnen peger imod.

Bratislava

Et par dage efter har vi de skovklædte østrigske bjerge bag os, mens Donau leder os direkte ind i centrum af Slovakiets hovedstad. Bratislava Slots tårne og mure, som ligger majestætisk på en bakke over vandet, er noget af det første vi ser. Vi sænker farten og indsnuser stemningen af de gamle huse. Vi hører den fjerne lyd af kirkeklokker og en bil som dytter. Når vi sejler under de imponerende broer over floden, kan jeg mærke hvordan spændingen opbygger sig. Det er som om jeg allerede ude fra vandet kan føle den blanding af historie og kultur, som venter på os i Bratislava. 

Club MYSB står der på et skilt ved en sidekanal. Bogstaverne er så falmede, at vi kun kan læse dem, fordi vi ved hvad der skal stå.

Flodens strøm slipper os, da vi langsomt sejler ind ad kanalen. Der er en rodet blanding af husbåde, flydebroer og motorbåde fortøjet på begge sider. 

“Må vi fortøje her?” råber jeg ind til en mand i 30erne som står på en af flydebroerne ved det, som jeg tror er Club Motor Yacht Service Bratislava.

“Selvfølgelig,” svarer han på flydende engelsk. “I kan ligge her.” Han peger på en ledig plads, hvor han står på broen. “Eller derovre, på den anden side af klubhuset.”

Selvom klokken er fem om eftermiddagen, er der stadigvæk 34 grader, så vi tager den plads hvor der er mest skygge. Mathilda hopper ind på broen med forfortøjningerne, og hun sørger for ikke at falde i det store hul, hvor der mangler en planke. Hun griner. “Hvilken forskel til havnen i Wien.”

Jeg griner tilbage. “Ja, nu er vi på eventyr. Skal vi ikke bare gå op i restauranten og bestille en øl med det samme?”

Solen angriber os nu, vi ikke har nogen fartvind. Sveden løber af mig og det er næsten uudholdeligt. Måske skulle vi bare være blevet for anker ude på floden et sted? Men jeg skubber tanken fra mig. Vi vil jo ind og møde nogle mennesker.

“Én euro for en øl, og 1,20 euro for et glas hvidvin,” siger Mathilda. “Så kan vi godt leve med, at restauranten også er et motorværksted.”

Fairytale Village

Det er vindstille, og selvom solen stadig står lavt på himlen, så kan vi mærke, at det igen vil blive en meget varm dag. Ude på floden giver vi gas, og hurtigt er Bratislavas højhuse erstattet af skov langs Donaus sider. Det er lige ved, at vi sejler forbi den gamle flodarm, som er Fairytale Village. En ø ligger i indsejlingen, og til venstre for den ligger en 40-fods sejlbåd med mast og sejl.

Det er som en slags Venedig, men med husbåde. Moderne flydende huse, en gammel hjuldamper, en hytte og en gammel slæbebåd. Alt som kan flyde er blevet brugt til at opbygge Fairytale Village som vi i Bratislava blev anbefalet at besøge. 

Vi fortsætter rundt i byens vandgader og fascineres af den maritime by og ankrer til sidst i en sø i midten.

“Skal vi bade eller spise morgenmad først?” Jeg tager kasketten af og tørrer mig på panden. 

“Helt sikkert bade,” svarer Mathilda og ser længselsfuldt på vandet.

Vi svømmer rundt om Mini Lisa, sætter os op på det lille agterdæk og lufttørrer hurtigt, for så at glide ned i det indbydende vand igen. Vandet er 24 grader varmt, og luften er allerede 28.

Efter morgenmaden flyver jeg lidt med min drone og filmer og tager nogle fotos. Da jeg bagefter kigger på billederne, rynker jeg panden. Hvad er det som er i vandet? Det er da ikke vandplanter, for det her bevæger sig. Jeg zoomer ind, og er nu slet ikke i tvivl. Store flokke af fisk svømmer rundt om os, men det er ikke hvilken som helst slags fisk.

“Du…” siger jeg op fra mobilen, hvor drone-filmene kører hen over skærmen. Fisk på den halve længde af Mini Lisa, altså to-tre meter lange, svømmer i søen, hvor vi ligger opankrede.

Mathilda kigger på mig. Der må have været noget i min stemme, for hun slipper mit blik og ser ned på mobilskærmen, og følger de mørke skygger som langsomt bevæger sig i søen.

“Det er stør,” siger jeg som svar på det spørgsmål, hun endnu ikke har stillet. “Donau er kendt for at være hjemsted for en af de største ferskvandsfisk, der nogensinde har levet. Men jeg havde da ikke troet, at vi skulle se dem.”

“De er jo gigantiske,” siger Mathilda.

Vi googler belugastøren, og indser, at selvom fiskene som svømmer omkring os er store, så er det ingenting mod, hvor store de faktisk kan blive. Det største eksemplar som er fanget er over syv meter lang og vejede halvandet ton (Se dronefilmen her).

Floden bliver bredere efterhånden som vi kommer ned gennem østeuropa. Det er selvfølgelig stort at sejle ind i Budapest, men flodens smukke natur er det som fascinerer os mest. Donau er nogle steder over en kilometer bred, nærmest som en sø, og der er små øer i det strømmende vand.

En stor ørn sidder på en bred træstamme, som flyder i floden. Når vi nærmer os, folder den sine majestætiske vinger ud og letter elegant. Jeg overvejer, om jeg skal sænke farten for ikke at forstyrre den, mens den flyver foran os. Den er imponerende og ser overhovedet ikke anstrengt ud. Selvom den har fart på, ser det ud som i slowmotion, når den glider gennem luften. Vi sejler næsten 30 knob men alligevel er ørnen stærkt overlegen. Vi kan ikke følge med den.

Serbien

Med “Mini Lisa” kommer vi til Tyskland, Polen, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Serbien. Den lille båd kommer på vores ekspedition til Prag, Wien, Bratislava, Budapest og Beograd hvor vi afslutter sejlturen.

Landskabet langs Donau byder på små landsbyer, farverige huse og kirketårne gemt nede i dalene ved bjergene. Vi siger ikke så meget, mens vi sejler det sidste stykke til Beograd i Serbien. Vi nyder mest landskabet, og det lidt gammeldags og slidte miljø vi passerer.

En flok fugle flyver over floden, som om de vil lede os på rette vej. Deres skrig bliver som en del af lydtapetet, der akkompagnerer Yamahaens buldren og vi ser Beograds konturer som en skyline af historie og moderne liv, langt inden vi er ved byen.

Vi svinger til højre ad bifloden Sava, som her mødes med Donau. Vi kunne fortsætte hele vejen gennem Bosnien, tilbage til Kroatien og til Slovenien ad Sava, hvis vi ville. Det giver i hvert fald en drøm om næste års ekspedition. Men nu bliver vi her i Beograd. Vi er betagede af den imponerende blanding af hyper-moderne skyskrabere og gamle, charmerende byhuse. Ved kajerne er der også en blanding af nyt og gammelt. Der er krydstogtskibe, sejlbåde, små motorbåde og husbåde. 

Fra en restaurant brager balkanmusikken ud over havnen. De glade harmonier og komplekse rytmer giver mig en følelse af at det er lidt eksotisk, når vi i tomgang tøffer rundt og leder efter en plads i den store havn i Beograd. Vi hører at folk klapper i takt til musikken, griner og synger. Stemningen smitter, så vores humør om muligt stiger endnu mere.

Hvor er jeg dog glad for, at jeg har en lille båd, som kan bringe mig ud på eventyr.

Hvordan er vandstanden i de franske kanaler?

I 2021 var der i en periode ekstremt meget vand i Europas floder. I 2022, har der i en periode været ekstremt lidt.

Det er desværre nok klimaforandringer vi er nødt til at leve med fremover.

Men derfor kan vi godt sejle på kanaler. I 2021 sejlede jeg hele vejen til Middelhavet til trods for ekstremt regnvejr. I 2022 sejlede jeg fra Tyskland gennem Holland og Belgien og et langt stykke ind i Frankrig – til trods for ekstrem tørke.

Det er nemlig ret enkelt at forudse hvornår du skal skynde dig inden vejret vil give dig problemer – og hvornår du kan bruge lige så lang tid på det, som du vil.

Når VNF (firmaet bag de franske kanaler) begynder at skrive, at nu er der begrænsede åbningstider på sluserne, eller at der skal sejles i kortege, er det tid til at komme væk fra de mindste kanaler.

Her er en god side på VNF hvor du kan se hvad du skal være opmærksom på, f.eks. lukkede kanalstrækninger, en anden vanddybde end normalt o.s.v.

Du skal downloade PDF’en (“Télécharger la situation du réseau”) – den opdateres hver uge.

Siden er god at bogmærke og holde øje med, hvis du planlægger en tur på kanaler i Frankrig. TIP: Her kan du lære det franske du behøver for at sejle på franske kanaler.

Kanalerne fyldes med vand fra reservoir. Her kan du på et kort se hvor fulde de er i øjeblikket.

Det kan også være godt at holde øje med, for at have en prognose.

(hvis du har en sejlbåd)

Kan man virkelig sejle på Europas floder og kanaler til Middelhavet i en sejlbåd? Er kanalerne ikke sandede til, så det kun går med en fladbundet motorbåd?

Nej, det er noget vrøvl!

“Når du sejler ind i Frankrig, vil du blive spurgt om din dybgang. Er den større end 1,6 m. får du ikke lov til at komme ind,” har jeg hørt nogen sige…

Ja, det er korrekt, at det i øjeblikket er sådan på Canal de la Meuse fra Belgien ind i Frankrig, men det er bestemt ikke hele Frankrig som er sandet til. Så for en sejlbåd med en større dybgang end 1,60 m er ruten jeg plejer at anbefale gennem Holland, Belgien og Frankrig ikke mulig i øjeblikket.

Mange ruter til Middelhavet

Min anden anbefalede rute er Rhinen, Mosel og Canal des Vosges, og den fungerer stadigvæk. Her vil du møde den laveste vanddybde på Canal des Vosges, og den er mindst 1,80 m.

Da jeg selv sejlede der i oktober sidste år, målte jeg vanddybden med mit eget ekkolod hele vejen. Dybden er god nok. Men du må ikke skære hjørnerne af – hold dig i midten af kanalen, hvis dybden er en udfordring.

Der er selvfølgelig også andre ruter end dem jeg anbefaler.

På VNF (Voies Navigables de France – firmaet som styrer de franske kanaler) kan du læse mere om planlagte lukninger af kanaler, for eksempel ved reparationer og vedligehold. Du kan også læse om ekstraordinære ændringer, som f.eks. dybden på Canal de la Meuse.

(Bemærk dog at VNF’s hjemmeside til tider kun kan nås fra Frankrig, så vil du nå den her hjemme fra, er du måske nødt til at bruge en VPN. Nogle gange er den åben, andre gange ikke).

Så kan man sejle til Middelhavet med en sejlbåd på Europas floder og kanaler? Ja, det kan man i hvert fald!