I lejet båd på franske kanaler
“Man kan dufte, hvad slusemanden fik til middag,” fortæller Malene Wilken begejstret i afsnit 27 af podcasten Eventyrsejlerne, hvor du kan høre om oplevelsen af at sejle på kanaler i Frankrig – i en lejet båd.
For Malene startede fascinationen af kanalsejlads, da hun sammen med sin familie sejlede fra Sydfrankrig til Nordtyskland som en del af en langturssejlads. Siden har hun ikke kunnet slippe det.
“Vi var slet ikke færdige med at sejle på kanaler,” indrømmer hun.
I podcasten taler vi blandt andet om:
- Hvorfor en lejet båd kan være en fantastisk måde at opleve kanalerne på.
- Magiske øjeblikke – som at lægge til ved vinmarker og tage på spontan vinsmagning.
- Hvordan man sejler i sluser – og hvorfor det er nemmere, end mange tror.
“Det var meget nemmere at leje en båd, end jeg havde regnet med,” siger Malene, som nu planlægger flere kanalture – både i Frankrig og andre steder.
Drømmer du også om at tage på kanaleventyr? Så lyt med, og få masser af inspiration til, hvordan du kan gøre det på en meget enkel måde.
🎧 Søg efter Eventyrsejlerne der, hvor du lytter på podcast, eller hør afsnit 27 på Spotify her.