Livet er noget lort

Vandet i Low Bay på Barbuda er turkist da hele besætningen hopper i. Konstant skifter det farve til blå nuancer og tilbage til turkis i takt med at små lammeskyer glider forbi solen med pasaten. Hukommelseskortene på kameraerne bliver hurtigt fulde.

“Var det ikke ok med lidt søsyge for at komme her til?” spørger jeg min datter Mathilda da hun svømmer imod mig.

“Det var det i hvert fald,” siger hun. Selvom hun kun er 12 år er hun måske den mest kreative og den bedste fotograf ombord. Hvis nogen forstår at nyde farverne og stranden er det hende.

Mathilda

“Det var næsten det værd,” siger Troels da han får samme spørgsmål. Men han griner alligevel, og hans ansigt lyser lige så meget som koralsandet på stranden bag ham. Da han får en lang tur på surfbrædtet vi byttede med Sonson nede på Tobago er han også overbevist.

Troels

Vi udsætter Mathilda og Troels for en del strabadser. De får lov til at kede sig, blive våde, kolde, søsyge og udmattede. De lærer at livet er hårdt og nogle gange noget lort. Men de lærer også, at hvis man kæmper og holder ud, så kan belønningen bagefter være stor. Og belønningen føles endnu større når man ikke bare har fået den foræret, men har skullet kæmpe for at opnå det.

Sådan et hav bliver man lykkelig af!
Hygge og sundowners.

Til-caribien-cropped
Til Caribien?
Følg med ombord på Anna Lisa på kanaler i Europa, i storm i Middelhavet, når udstyret går i stykker ved Afrika og også når sejladsen er så fantastisk at alt er glemt igen.

Lige nu giver vi bogen “Til Caribien?” væk helt GRATIS.

Få bogen nu