Løs problemer til havs
Jimmy Cornell lærte mig en ting, som jeg tror mange også vil have glæde af … Jeg fortalte Jimmy, da han besøgte os på Anna Lisa, om vores problemer på turen fra Gran Canaria til Kap Verde (det kan du læse mere om i min bog “Et år uden sko”).
I en kuling, store bølger og selvfølgelig midt i en mørk nat gik både vindror og autopilot i stykker på samme tid.
Vi havde stadig fem døgns sejlads til Kap Verde, og det ville have været virkelig hårdt hvis vi skulle have styret selv. Bølgebjergene krævede muskler for at holde båden på rette kurs, og der ville knapt nok være tid til hvile. Hvis jeg ikke havde lykkedes at lave autopiloten på et gyngende salonsbord, ville den tur være blevet til et helvede.
“I kunne jo bare styre så længe i orkede,” sagde Jimmy mens vi drak en øl i Anna Lisas cockpit. “Når I blev trætte kunne I dreje bi og hvile. Når I var klare igen, kunne I sejle videre.”
Kan løse mange problemer
Løsningen er jo så enkel, at jeg næsten er flov over ikke selv at have tænkt på det.
Senere, på vej over Atlanten, drejede vi faktisk bi den sidste nat, for ikke at komme ind i mørke. Det er som at fortøje ved en flydebro ude på havet. Båden ligger selvfølgelig ikke helt stille, men bevægelserne er meget roligere end når vi sejler – og ingen skal styre.
Man kan dreje bi næsten uanset hvilken slags problemer man har, og behøver hvile. Ocean-overfarterne er jo allerede lange, og selvom det tager nogle dage længere betyder det jo ikke noget. Det vigtigste er at få en god tur, og det får man ikke hvis man er alt for træt.
At dreje bi er nu med i “Anna Lisas” værktøjskasse fremover. Ikke kun hvis båden sejler for stærkt og vi skal vente, men lige så meget hvis vi behøver hvile.
Jimmy Cornell
Jimmy Cornell er den mest erfarne langturssejler jeg kender. Han er grundlæggeren af ARC og Odyssey Rallies, har sejlet over 200.000 sømil og skrevet adskillige bøger hvoraf hans World Voyage Planner og Ocean Atlas er nogle af de mest anerkendte blandt langturssejlere.
Jimmy Cornell var på besøg på Anna Lisa for noget tid siden, og han kan virkelig fortælle mange historier. Det bekræfter mig endnu engang i, at det vi selv gør med langturssejlads er det rigtige: Hvordan kan det være forkert, når man som Jimmy har så mange historier, at folk er troldbundne når han fortæller?
Karsten Gilbro
december 1, 2017 @ 13:37
Hej,
dejlig læsning som sædvanligt.
At dreje bi, er det det samme som at ligge underdrejet?
Mange hilsener
Karsten
Thomas Veber
december 5, 2017 @ 11:23
Hej Karsten,
Ja, det er det.
Mange hilsener,
Thomas
Ole
december 1, 2017 @ 14:10
Ja! selvfølgelig Thomas, men hvem tænker på det lige her og nu.
Den skal lige lægges på en hylde i baghovedet, så den ligger der hvis den skal bruges.
Daniel Faber Threms
december 3, 2017 @ 11:11
Som Svend Bindesbøll på “Stormy” skrev i sin bog, var stormen så slem han ikke kunne styre. Han lagde skibet bi og lavede en aftale med Vor Herre “du tager dig af det uden for kahytten, så tager jeg mig af det inde i kahytten”…. (Stormy var en lille 22 fods båd han sejlede verdenen rundt med). Og så var den arbejdsfordeling gjort.
Tror det er mere effektivt end man regner med i alt slags dårligt vejr. Joshua Sclokum beskriver det også i sin bog.
Tak for gode historier Thomas, glæder mig til jeg kan se dit foredrag.
Thomas Veber
december 5, 2017 @ 11:22
Hej Daniel,
Min pointe er faktisk, at man kan gøre det selvom det ikke er dårligt vejr.
Ser verden sort ud, man er træt og alt er håbløst. Så kan man jo dreje bi, få hvilet, få noget mad – og så ser verden sikkert lysere ud bagefter.
Mange hilsener
Thomas
Thomas
december 3, 2017 @ 12:36
🤔