Mit Caribiske navn

Phantom, Flour, Lion, Puncheon, Squeezy, Sonson … Mange af de nye venner og bekendtskaber vi har fået i Charlotteville har ret coole navne. Jeg har tænkt over hvad jeg mon selv havde heddet, hvis jeg var Caribisk. Ville jeg mon også have et coolt navn?

I modsætning til de fleste andre problemer, løste dette dog sig selv.

“Capitana,” kalder Sonson når han kommer forbi Anna Lisa i sin fiskerjolle og vil have hjælp med at bære ting ind på stranden.

“Capitana,” råber kunstneren Maurice, når jeg går forbi bænken ved stranden han ligger og hviler på. “Jeg har længe villet give dig en kokosnød. Du kan dele den med Margarída.” Margareta har nemlig også fået et caribisk navn, selvom det ikke er så langt fra det svenske.

“Når du har drukket den,” fortsætter Maurice, “kan du presse sovs ud af kødet og bruge det til kylling eller fisk.”

Jeg tager kokosnødden med mig gennem den lille by som havde virket søvnig, hvis det ikke var fordi der altid kommer høj reggae- eller soca-musik et eller andet sted fra.

“Capitana!” hilser Squeezy, den lokale trubadur som skriver sin egen reggaemusik. “Har du købt en kokosnød?”

“Næh, jeg fik den af Maurice,” svarer jeg. Alle kender hinanden her.

Squeezy undersøger kokosnøden. “Når du har drukket den kan du presse kødet og få en god sovs til kylling eller fisk.”

Squezy spiller guitar, min kusine danser med Maurice og jeg hjælper til med musikken:

Tanken om at forlade Charlotteville gør ondt. Men at rejse betyder også at man må tage afsked mange gange. Her gør det dog ekstra ondt, for her har jeg både fået et navn og en kokosnød jeg kan lave sovs af når jeg har drukket den sammen med Margarída.