Pigeskipper på verdenshavene

/ / 6 Comments

For øjeblikket arbejder jeg på en bog der handler om at det slet ikke er så svært at realisere sine rejsedrømme som man går og tror. I den forbindelse interviewede jeg bl.a. Benedicte Riis som fortalte om hvordan hun købte en båd i Sydafrika og via Brasilien og Caribien sejlede den langt ud i Stillehavet – også selvom hun slet ikke kunne sejle.

Under et arbejdsophold i Sydafrika inviteres Benedicte i 2003, 45 år gammel, ud på en sejltur. Det er første gang hun nogensinde sejler, og jomfruturen rundt om Kap Det Gode Håb præges af store bølger og masser vind. Men til trods for de hårde forhold i den kolde Sydatlant fascineres hun af sejlerlivet. Det er et enkelt liv, hvor der er direkte betaling for sin indsats eller sine fejl. Hun begejstres over glæden ved at hive i et fald for at se storsejlet gå til tops. Det er fuldstændig mekanisk. Aktion, reaktion. Resultat lige på stedet. Man kan overskue hvordan tingene hænger sammen, og det er en stor modsætning til alt det stressende administrative arbejde hun belastes med i øjeblikket.

Benedicte tænker, at det her er noget hun er nødt til at gøre meget mere. Vind i håret og nærhed til naturen. Hun ser på en stor måge som langsomt glider over bølgerne på udkig efter fisk. Uden at bevæge vingerne svæver den langsomt fremad i store cirkler. Dens øjne afsøger opmærksomt havoverfladen. I det øjeblik ved Benedicte, at det at sejle vil sørge for at hun kan slippe af med sin stress. At al den energi hun vil kunne få fra sejlads vil give hende kræfter til at kæmpe videre i den intensive hverdag.

– Ah, hva’? siger banken, da Benedicte kommer hjem til Ebeltoft og forklarer om sin drøm.
– Jeg har set en 31 fods sejlbåd nede i Sydafrika. Den vil jeg gerne købe.
– Ah hva’? gentager bankmanden som ikke kan se hvorfor de skal hjælpe til med købet af en sejlbåd. Og så i Cape Town.
– Jamen, der står jo ude på Jeres dør, at I gerne vil støtte eventyr. Det her er mit eventyr.
Benedicte forlader skuffet banken. Hun har været kunde i mere end 15 år og hendes firma har også brugt samme bank. Alligevel er der ingen hjælp at hente.

Hun kan dog ikke slippe den følelse af frihed det er at sejle. Hun har tidligere hjulpet venner økonomisk, så nu ringer hun rundt til dem.

– Hva’ så? Er det ikke min tur nu?

Med venners hjælp, og et lån i det lille hus hun har i Ebeltoft, lykkes hun at skrabe 225.000,- kr sammen, og en drøm er nu materialiseret i Royal Cape Yacht Club.

Købet giver hende nogle søvnløse nætter, for ingen tror på at hun vil kunne sejle båden, og ingen i Danmark vil høre om en sejlbåd som ligger i Sydafrika. Hun kender heller ikke noget til foreninger som Langtursejlerne eller KDY. Hun er helt alene. Men hun er overbevist om, at en sejlbåd er måden til ikke at blive stresset og få alle de sygdomme som hendes veninder får. Ledere af store foretagender som bliver indesluttede og kede af det jo mere de knokler.

I det lille filmklip herover kan du høre Benedicte Riis fortælle om hvordan det er at være pigeskipper i det mandsdominerede Sydafrika.

Hvis du har minigaster ombord på båden kan jeg anbefale Benedicte Riis’ bog “Med Tante Andante på de blå oceaner”. Det er en børnebog som blandt andet handler om sejladsen fra Cape Town til Rio de Janeiro. Den er så medrivende og godt skrevet, at min egen mini-gast Troels på 7 år plejer at sige: “Jeg bliver søsyg når du læser den for mig.”