Sejlads over Atlanten
Foto: Nick Kenrick. via Compfight cc
Siden jeg sejlede til Caribien har jeg haft lyst til at skrive en bog om det. Men det er der så mange som allerede har gjort. Hvad skulle gøre min bog anderledes end de hundredevis af bøger som allerede er udgivet om det emne? Da jeg vendte de første par sider med min skrivegruppe, var de af samme opfattelse.
“Hvorfor opdigter du ikke nogle personer i stedet og skriver en roman?” blev jeg spurgt. “Så kan du få alle de følelser, konflikter, had, kærlighed og sex med som du selv savner i disse bøger.”
Det er snart et år siden. Hele manuskriptet blev skrottet, og det som startede som en sejladsbeskrivelse er nu blevet til en sejlerroman.
Nu skal jeg finde et forlag som vil udgive min bog. Det vil glæde mig, hvis du vil fortælle mig hvad du synes om præsentationen af bogen.
Hvis du stod i boghandleren med bogen i hånden, og læste denne bagsidetekst, ville du så få lyst til at læse hele bogen? Ville du endda overveje at købe den? Eller ville du lægge den fra dig og gå videre til den næste?
Foto: Grand Velas Riviera Maya via Compfight cc
“Kuldsejlet i Caribien”
“Stop bussen!” skreg jeg med dirrende stemme. Gennem bagruden så jeg med opspilede øjne hvordan jeepen blev mindre og mindre på den støvede vej. Jeg blev nødt til at komme ud. Hver en muskel i min krop var spændt. Jeg var klar til at hoppe ud gennem sideruden i farten, hvis det skulle være.
Chaufføren rakte en hånd bagud, og jeg kastede nogle East Caribbean dollars i den. Nogen åbnede skydedøren i siden, andre flyttede lidt på sig, gav mig en hjælpende hånd, og rakte min rygsæk ud på vejen til mig. Så forsvandt den grå minibus i en sky af støv og reggaemusik. Den sidste forbindelse til civilisationen var væk lige så hurtigt, som jeg også forsvandt ud af mine medpassagerers tanker.
Jeg svingede rygsækken op på skulderen og løb tilbage ad vejen jeg var kommet fra, men indså at jeg aldrig kunne nå jeepen til fods. Det her var måske ikke det smarteste jeg havde gjort i mit liv.
Da den 30-årige IT-konsulent Christian kommer hjem fra en forretningsrejse og opdager sin kæreste i seng med hans bedste ven, forlader han Danmark for at sejle Jorden rundt. Ombord på sejlbåden Freedom, langt fra København, karrieren og byturene, genopdager Christian drømmene og udlængslen. I Caribien møder han den store kærlighed, men da hans ekskæreste pludselig dukker op, opdager han at alt måske ikke er som han troede. Caribien er ikke længere Paradis.
Kuldsejlet i Caribien er fortællingen om en mand, som har glemt sine egne værdier for at gøre hvad der forventes af ham. Om en motorcykelulykke og et møde med et inspirerende menneske der får drømmene til at spire igen. Det er også en historie om at turde bryde op, realisere sine drømme og sejle over Atlanten til Caribien.
Hjælp
Hvad synes du? Svar gerne i kommentarerne her under. Og jeg er ikke sart. Jeg vil også gerne have negativ kritik. Det er nemlig bedre at du giver mig den, end at forlaget gør det.
oktober 25, 2014 @ 08:19
Hej Thomas,
Om det er fordi jeg holder så meget af den virkelige historie og fortællingen om din beslutning for at hoppe af bussen, er jeg ikke helt klar over.
Men bagsideteksten vækker helt klart min nysgerrighed. Jeg er sikker på, at der gemmer sig en fed roman i materialet. Som storforbruger af lydbøger, har jeg læst/hørt utallige bøger. Og denne ville jeg helt klart også vælge.
Ydermere har du en skøn rytme i dine tekster. Skriv for pokker! Jeg kan ikke vente med at høre hvad der gemmer sig! Slå dig løs “Jussi”!
De kærligste hilsner,
Mette
oktober 25, 2014 @ 08:25
Hej Mette,
Tak fordi du gav dig tid til at svare. Og tak for rosen 🙂
Mange hilsener
Thomas
oktober 25, 2014 @ 16:38
Hej Thomas
God idé med at blande virkelighed, drømme og fiktion sammen og fedt for dig at måtte skrive lige hvad du har lyst til uden at det behøver at have noget med sandheden/virkeligheden at gøre. Jeg ku´ helt klart finde på at købe bogen og var det ikke fordi du specifikt bad om vores mening havde jeg nok ikke tænkt over det, men nu hvor jeg læser din “bagside med kritiske øjne” synes jeg måske alligevel at bådens navn “freedom” er lidt for “indlysende” – i forhold til at det beskriver den fase han er i/på vej til at komme i. MEN der er lige så mange meninger som vi er læsere:) så er det det “din” båd skal hedde så er det det den skal hedde og jeg læser bogen alligevel:) Kærlige hilsner Anne-Charlotte
oktober 25, 2014 @ 17:56
Hej Anne-Charlotte
Du har måske ret i det med bådens navn, det skal jeg lige gå i tænketank over.
Tak fordi du gav dig tid til at svare!
Mange hilsener,
Thomas
oktober 25, 2014 @ 20:27
Hej Thomas, du har jo ret i at mange har skrevet både godt od mindre godt om at bryde grænserne og de er næsten ens alle, så hvis du vælger at lave en roman gående på en sejlads verden rundt vil jeg sikkert købe og læse den ..så klem på
oktober 25, 2014 @ 21:20
Det lyder dejligt, Ib.
Tak skal du have!
Mange hilsener
Thomas
oktober 26, 2014 @ 14:45
Hej Thomas. Ideen med en roman er rigtig fin, men det er jo ikke en øde Robinson Crusoe ø, han er havnet på, hvorfor billedet ikke er optimalt.
Da jeg i går alligevel skulle mødes med min sejlersøn på 29 for at afrigge vore båd, tog jeg teksten med til ham. Han gik kold i citatet fra bogen, men hvis du nøjedes med de to sidste afsnit, selve præsentationen af handlingen på bagsiden, ville den står stærkere.
Men der er en modsætning i, at det er en form for eskapisme, forsmået kærlighed, som er drivkraften bag hans sejlads fra Danmark og til Caribien (og det virke næsten trivielt) og så den sidste sætning, hvori du taler om at realisere sine drømme og sejle over Atlanten til Caribien. Hvorfor ikke droppe utroskaben med vennen og lade drømmene og ventyrlysten være drivkraften bag togtet over Atlanten og så lade kærligheden mellem parret stå sin prøve undervejs. Det synes jeg ville være langt mere interessant.
Som jeg læser din præsentation, så forlader Christian den (onde) utro kæreste og stikker af til Paradis (Caribien), hvor han finder kærligheden, men så dukker (slangen, den onde) utro kærste op derovre og forstyrre paradistilstanden.
Jeg tror drivkraften bag togterne for mange langturssejlere er drømme, eventyrlyst, nysgerrighed og tanken om hvad, der gemmer sig bag de fjerne kyster, mere end det er forsmået kærlighed.
God fornøjelse med bogen
venlig hilsen
Esper
oktober 25, 2014 @ 10:48
Hej Thomas.
Som langturssejler hilser jeg dit initiativ yderste velkommen. Du har ret, der er skrevet utallige turbeskrivelser om at krydse oceanerne.
Det kunne være starten på en ny trend – at vi som sejlere indskriver vores oplevelser i små fortællinger, som måske kan resultere i en roman.
Sammen med din bagside tekst vil jeg anbefale at du også indsætter Caribiens fotoet. Læsere tænker i billeder, og når de ser dette drømme foto, rækker hånden automatisk ud efter bogen. (inkl min egen hånd).
Go fornøjelse.
Kh Søren.
oktober 25, 2014 @ 17:58
Hej Søren,
Tak for din ros og dit forslag, og frem for alt fordi du gav dig tid til at svare.
Mange hilsener,
Thomas
oktober 25, 2014 @ 11:20
Hej Thomas. Jeg har læst Dit indlæg og valgt at kommentere det, da jeg selv holder meget af at læse bøger om sejlads.
Jeg læser ikke spændings-eller krimibøger, jeg synes hverdagen er fyldt med kriminalitet og rædsler fra det virkelige liv, derfor holder jeg af at læse de mange rolige beretninger om det at sejle langt.
Det kan godt være at der ligger en god spændings forfatter gemt i Dig, men jeg tror at konkurrencen er meget stor, når man ser på de udgivelser der kommer næsten dagligt. Der er ikke så mange som virkelig oplever det at leve på havet, og når det så krydres af naturbeskrivelser, beretninger om stedernes historie kan det blive mere spændende end fiktive romaner. Mange har også gjort det, Kløvedal blandt andet.
God fornøjelse med skriveriet, det handler jo også om at gøre det man brænder for.
Hilsen John.
oktober 25, 2014 @ 21:07
Hej John,
Tak fordi du ville bruge tid på at kommentere. Jeg værdsætter hjælpen.
Min roman er selvfølgelig inspireret af det jeg selv har oplevet på Atlanten og i Caribien. Meningen er, at selvom det er fiktive personer og hændelser, så foregår det på rigtige pladser i langtursejlermiljøet. At det lige så vel kunne være en rigtig historie som en roman.
Endnu en gang tak for dine kommentarer.
Mange hilsener,
Thomas
oktober 25, 2014 @ 12:04
Hej Thomas.
Jeg er ellers ikke den store bog læser men men jeg tror faktisk at dine tanker om denne bog kunne få mig til at læse den, så gå du bare igang med tasterne med venlig hilsen Jørgen Rosenfeldt.
oktober 25, 2014 @ 21:08
Hej Jørgen,
Tak skal du have, og tak fordi du svarer.
Mange hilsener
Thomas
oktober 25, 2014 @ 13:09
Som (forhåbentlig) kommende sejler til Caribien finder jeg inspiration og PRAKTISK INFO ved at læse turbeskrivelser herom på nettet – fra dem der har gjort turen! Bøger jeg læser (fra Biblioteket) omhandlender udelukkende militær-historie, og ikke spændings-eller krimibøger. Skulle “din historie” fange mig ville / skulle det være “levende billede” film etc…
Ved godt du ikke kan bruge ovenstående til noget!!! men,som det rigtigt nok nævnes ovenfor gælder det jo om , at gøre det man brænder for.
Hilsen Peter
oktober 25, 2014 @ 21:09
Hej Peter
Jeg kan absolut bruge dine kommentarer til noget. Tak fordi du gav dig tid.
Mange hilsener,
Thomas
oktober 25, 2014 @ 14:51
Hej Thomas.
Jeg anmelder ikke bøger generelt og slet ikke fra omslaget af bogen.
Det synes jeg er noget pjat.
Hvis jeg som du skriver er på jagt efter en ny bog om det at rive et år ud af kalenderen og “vandre” ad den blå sti først til Caribien og ofte videre ud i Stillehavet” ja så vil jeg aldrig overveje en roman om emnet med tilhørende ” alle de følelser, konflikter, had, kærlighed, og sex” du agter at mixe bogen med.
Jeg kan være meget enig med dig i, at jeg meget ofte har savnet dele af disse emner belyst, sammen med det at sejle i tre til seks uger alene i en meget lille gruppe af mennesker som meget ofte ikke er nogen man kender rigtig godt. Fra samtaler med mennesker som jeg kender rigtig godt, og fra egne erfaringer, ved jeg at der opstår problemer omkring ovenstående emner – det er jo levende mennesker.
Når jeg har spurgt dem der har haft disse erfaringer (over den fjerde sjus langt ud på natten) om grundene til at de selv udelod beskrivelserne af disse emner på trods af at deres fotos m.m. lyser af at det fandt sted, har svaret altid været, at nu bagefter er der løbet så meget vand under kølen, at det ville være synd at ribbe op i dette igen.
Det må jeg tro er det reelle svar eller sagt på anden vis, det er ret trivielt efter en vis tid, og problemerne skyldtes de reelt unaturlige omgivelser. Ikke noget fast arbejde, ofte på eksotiske steder med andre kulturer og en helt anden levevis om bord.
For mig har disse bøger derfor mest interesseret mig, hvis de beskrev de sejlads mæssige udfordringer og uenigheder, samt mødet med de lokale beboere.
Sorry, men det var meget lidt opbakning til dit anderledes projekt.
God arbejdslyst
MVH
Ole
oktober 25, 2014 @ 21:19
Hej Ole
Jeg er helt enig med dig i, at de virkelige situationer skal man ikke rippe op i. Jeg syntes alligevel at det er interessant at belyse dem, uden at trampe nogen over tæerne. For mennesker som ikke har været i situationen kan man let tro, at det at sejle i Caribien altid er at ligge i en hængekøje med en farvestrålende drink i hånden. Merparten af sejlerlivet er possitivt, men der kan bestemt også være problemer. Dynamikken blandt mennesker er meget interessant, syntes jeg.
Mine egne erfaringer med sejlads over Atlanten og i Caribien gennemsyrer selvfølgelig bogen, og mit mål er at læseren skal sidde tilbage med en følelse af: Wauw, det vil jeg også gøre. Personerne og situationerne er opdigtede, men det kunne lige så godt være sket i virkeligheden.
Mange hilsener
Thomas
oktober 25, 2014 @ 18:58
Kære Thomas
Min nysgerrighed ville i hvert fald blive vakt, hvis jeg kunne få lov til at læse en rejsebeskrivelse med saft og kraft, som ikke kun var krydret med pæne naturbeskrivelser og hensyntagen til de rigtige mennesker der var med. Det ville være forfriskende med en spændende historie der bærer rejsen – så det er interessant for alle og ikke kun dem, der var med (jeg tænker med gru på min egen onkel Erlings livserindringer, der ikke var interessante for andre end … onkel Erling og måske hans mor). En sejlerroman med følelser, konflikter, had, kærlighed og sex? Den ville jeg sgu lange over i indkøbskurven med det vuns, det kan jeg godt garantere for! Og du kan måske oven i købet nå ud til dem, der ellers synes at traditionelle rejsebeskrivelser er noget at det mest kedelige. Se du bare at få den skrevet færdig!
Venlige hilsner
Jytte
oktober 25, 2014 @ 21:11
Hej Jytte
Tak for kommentaren. Det du skriver her er netop det jeg prøver at opnå med “Kuldsejlet i Caribien”! Og jeg kender selv sådan en “Erling” 🙂
Endnu en gang tak for din tid.
Mange hilsener,
Thomas
oktober 25, 2014 @ 19:49
hej thomas
Dit projekt lyder som en spændene ide.
Men men, jeg syntes det lugter for af saltvand, og for meget “barbara cartland”
Er lidt på linie med ole,s indlæg
men ellers pøj pøj med det
mvh lars
oktober 25, 2014 @ 21:13
Hej Lars
Det er jeg rigtig glad for at du siger, for det er bestemt ikke meningen at min bagsidetekst skal give den slags associationer.
Endnu en gang tak!
Mange hilsener,
Thomas
oktober 25, 2014 @ 19:50
jeg mente selvfølgelig ” for lidt af saltvand”
oktober 25, 2014 @ 21:01
Hej Thomas.
Jeg skal over Atlanten to gange inden maj/juni, og en rejsebeskrivelse godt krydret med velskrevet spænding vil være den absolut perfekte kombination til de mange lange dage på søen (eller hjemme…)
Mange har denne mini-midtvejskrise hvor man tænker at man har “pligt” til at leve livet lidt mere intenst, og ikke bare have en masse mandage efter hinanden. Det er en spændende vinkel at følge hovedpersonens tanker, der for ham til at bare sejle afsted og slippe det hele herhjemme. Fortællingen bliver meget mere interessant, som andre har skrevet , fordi det netop ikke er en nøgtern rejsebeskrivelse med rigtige personer, men at du får frie tøjler til at krydre med drama og mere spændende personligheder. I grunden kan vi jo alle være fløjtende ligeglade med din personlige historie og eventuelle problemer. Vi vil bare have en underholdende fortælling, som vi kan leve os ind i. Jeg tænder naturligvis endnu mere på at den skal foregå i bla. en båd og i Caribien. Jeg er selv fastboende i Caribien.
Jeg vil tælle dagene til bogen udkommer…Gerne som lydbog, da det jo er en perfekt måde at “læse” en bog på når man er på søen, og har hundevagt med svagt rødt lys og måske lidt søgang.
oktober 25, 2014 @ 21:15
Hej Mike,
Tusind tak for din kommentar. Jeg håber virkelig at jeg kan leve op til forventningerne!
Rigtig god tur over Atlanten. Du må meget gerne sende en “status rapport” når du er færdig.
Endnu en gang tak fordi du bruger tid på at svare.
Mange hilsener
Thomas
oktober 26, 2014 @ 10:22
Hej Thomas.
Jeg kan godt lide ideen om eventyren der bor et eller andet sted inden inden i os alle. Tanken om at gøre op med hverdagen og lige “vende skråen” og stikke af fra det hele, er fascinerende og pirrende.
Når jeg læser bagsiden vil jeg helt sikkert gerne med på den rejse, men de første 4 linier går der for meget billig knaldroman og kickstarter i og matcher, efter min mening, ikke resten af teksten. Resten vil jeg gerne købe.
God vind med projektet. Hilsen Jesper
oktober 27, 2014 @ 11:23
Hej Thomas,
Din “appetizer” vækker bestemt min interesse. Det skal dog siges, at jeg på forhånd er interesseret i bøger om sejlads, hvad enten det er fiktion eller biografier. Go’ arbejdslyst 🙂
Mvh Leni S.
oktober 28, 2014 @ 13:27
Hej Thomas
Det eneste jeg lige faldt over (som andre) var bådens navn. Det er godt nok for “fladt” 🙂
Derudover ville jeg da gerne læse bogen, ikke mindst i håb om at det ikke ‘bare’ er endnu en turberetning.
MoKoHo OP
oktober 31, 2014 @ 17:49
lyder som en læseværdig sag,ville formentlig købe den
november 7, 2014 @ 20:21
Hej Thomas,
det er spændende skrevet, og de to afsnit udfordrere hinanden. Jeg er lidt diffus m.h.t. hvilken bog jeg køber (når jeg køber den), på baggrund af de to forskellige afsnit.
vh/Jens
november 14, 2014 @ 00:48
Tak for jeres gode input!
Mange hilsener
Thomas