Budgettet for langturssejlads

“Hvis bare jeg vandt i Lotto” er noget jeg ofte hører, når folk drømmer om at sejle langt, langt væk. Men huslån, regninger og udgifter holder mange hjemme.

Argumentet om at det er dyrt at sejle er et af dem jeg prøver på at skyde i sænk i både min bog “Hold kæft og rejs”, mit kursus “Langtussejler-drømmer du?”, i mit nyhedsbrev og her på bloggen.

Det behøver nemlig ikke at være så dyrt at sejle ud på langturssejlads, og selv har jeg senest sejlet 15 måneder til Caribien for totalt 150.000,- kr. Altså 10.000 kr/måned (den tur kan du forøvrigt læse mere om i bogen “Et år uden sko”)

Sandy Island: At “chille” på stranden koster ingenting – men det er en enorm luksus.

 

Det kan ikke lade sig gøre

Min bog “Hold kæft og rejs” har provokeret en hel del mennesker om det med økonomien. På bådmessen i Fredericia blev jeg interviewet af Minbaad.dk om økonomien på langturen, og det gav også nogle kommentarer. På min Facebook-side var der blandt andet en som skrev:

“[jeg] bliver bekymret, hvis du med din status som foredragsholder om langturssejlads får givet det generelle indtryk, at en langturssejlads sagtens kan gøres for 10.000kr pr måned for en lille familie”

Det var jo det vi gjorde, så det er klart at det kan lade sig gøre. Men, selvfølgelig er det ikke alle som har LYST til at leve med de afsavn det giver at sejle på lavt budget. Men i “Hold kæft og rejs” har jeg interviewet folk som har sejlet for endnu lavere budget end os. Senere har jeg talt med andre som også har gjort det.

Det er et spørgsmål om prioritering.

Min familie og jeg har valgt en mindre båd samt at nedprioritere en del luksus, som f.eks. restaurantbesøg for at få pengene til at række længere. Vi dropper hellere caféen og spiser ombord på båden på en vidunderlig ankerplads i 28 graders varme, end sidder hjemme og drømmer os ud til den der ankerplads, fordi vi ikke har råd.

St. Vincent: Langt væk fra stranden og alle hotellerne, i en lille baggade, kan man få en velsmagende lokal frokost for 25,- kr.

 

Spis nærproduceret mad

På vores kursus/seminar “Langturssejler-drømmer du?” bruger vi også meget energi på at fortælle om de faldgruber man skal prøve at undgå, hvis økonomien er en udfordring.

Et af de argumenter jeg fik for at man ikke længere kan sejle på lavt budget var at “i Caribien kostede fx 4 tomater 60kr.”

Og ja, importerede varer som æbler, tomater, Nutella, rødvin mm. er dyrt i Caribien. Men der er masser lokalt producerede varer som er meget billigere. For eksempel syltetøj, bananer og øl. Spørger du dig lidt for på markederne kan du få gode madoplevelser ved at bruge de lokale ingredienser i stedet for at bruge de dyre, importerede madvarer. I det hele taget er det billigere at handle på de lokale markeder end det er i supermarkeder.

Lokale frugter, købt på gaden, er ikke dyre.

 

Du tager din adfærd med dig

Bruger du mange penge hjemme? Så gør du det også når du sejler. Det er ikke en adfærd man pludselig ændrer fordi man har kastet los. Skal du altid have en splinterny bil? Eller bo i et 300 kvm hus? Eller spise ude syv gange om måneden? Hvis du føler at det er svært at få sparet penge sammen, så er der masser steder man kan spare (i Hold kæft og rejs er et helt kapitel dedikeret til hvordan det kan blive helt sjovt at spare penge sammen).

Men den gode nyhed er: Hvis du begynder at holde i pengene allerede hjemmefra er der meget vundet: Du vil hurtigere kunne spare penge sammen til turen, men du bruger også færre penge når du sejler. Er det ikke smart? En ren win-win situation!

Kan det ikke lade sig gøre?

Når jeg påstår, at man kan sejle til Caribien for 10.000,- kr per måned skal jeg måske revidere min udtalelse lidt … Min familie og jeg kunne gøre det, alle andre kan og vil måske ikke.

Det er ikke en konkurrence om at bruge færrest penge. Havde vi selv sparet i lidt længere tid havde vi haft flere penge med, men vi havde også brugt dem.

I virkeligheden er spørgsmålet måske ikke: Hvor meget koster det? Spørgsmålet er nok snarere: Hvor mange penge behøver DU?