Holland, et mærkeligt sted

Efter 910 sømils sejlads non-stop fra La Coruna er vi kommet til den hollandske ø Vlieland. Det er et mærkeligt sted …

Havnen er propfuld da vi kommer ind, men det er ikke noget problem. Vi er jo vant til fra det sidste års tid, at når vi kommer til en havn får vi anvist en plads, og så står der personale og nærmest fortøjer båden for os. I denne, vores første hollandske havn på denne tur, skal vi selv fortøje båden. Lidt primitivt, men ok …

Jeg går op på havnekontoret for at melde vores ankomst. Det normale er, at man medbringer bådens registreringspapirer, forsikring, pas på alle ombord og nogle gange også anden dokumentation. På Vliesland vil de ikke se nogen som helst dokumentation.

“Hvor lang er båden?” spørger pigen på havnekontoret. “Og hvor mange er i ombord?” Af en eller anden grund spørger hun ikke om hvor mange hestekræfter motoren har, hvem som har tegnet båden, hvilket materiale hun er bygget i eller antallet master. Hvordan hun kan beregne prisen for vores ophold her er mig en gåde, når hun ikke har disse vigtige oplysninger. Det skal de jo ellers altid have dokumentation for længere sydpå.

Vi ser at måden man transporterer sig rundt på i Holland er på cykel. “When in Rome, do as the Romans” så vi lejer også cykler. Mens vi cykler rundt langs de hvide strande og de grønne bakker, hilser jeg på de lokale vi møder.

“Hello,” råber jeg glad.
“Hallo,” svarer folk tilbage. Hallo?!? Hvad er der nu blevet af “Alright, maaan” eller “Hello sugar-honey” som jeg er så vant til at folk siger til mig?

Hollænderne er også utroligt inkonsekvente hvad gælder landskabet. Om eftermiddagen er der ved havnen vand hele vejen til horisonten. Men om aftenen har de hollandske landskabsarkitekter ombestemt sig. De har fjernet vandet, og bekendtgjort, at der skal være land i stedet.

Det er virkelig en oplevelse at være i det eksotiske Holland!