Når jeg sejler på de franske kanaler kan jeg godt nogen gange have lidt svært ved at finde rundt på VNFs hjemmeside for at få aktuel information om den strækning jeg skal sejle.
Er vanddybderne som forventet? Er sluserne åbne?
Måske har du det på samme måde?
Jeg vil derfor give dig et tip om VNF’s app til iPhone og Android.
Far og datter i en 5-meters båd på eventyr gennem Østeuropas ukendte farvande
Det er ikke hver dag, at man hører om nogen, der vover sig ud på en længere sejltur i en lille 5-meters speedbåd, og endnu mindre når det drejer sig om en far-datter-duo. Thomas og Mathilda Veber udfordrede både deres egne grænser og flodens strøm, da de begav sig ud på en eventyrlig odyssé ned ad Donau. Fra de østrigske alper til Balkans hjerte, sejlede far og datter gennem syv lande, som de færreste tænker på, at man kan sejle til.
Mens mange langturssejlere søger mod kendte destinationer som Middelhavet og Caribien, valgte Thomas og Mathilda at udforske lande som Ungarn, Serbien og Slovakiet fra vandet. Foredraget, som er baseret på bogen, beskriver medrivende deres oplevelser i disse mindre kendte sejladsdestinationer, hvor de mødte alt fra brændende sol og nærgående politifolk til tropiske strande og varme, gæstfrie lokale. En uventet invitation fra Liberlands præsident kaster også lys over de konflikter og historier, der stadigvæk gemmer sig langs Donaus bredder.
Et inspirerende eventyr for alle
“Med strømmen til Balkan” er ikke kun for sejlere eller eventyrere, men for alle, der drømmer om at bryde fri fra hverdagens trummerum og opleve noget helt specielt. Thomas Vebers fortællinger og Mathildas billeder viser, hvordan selv de mindste både kan føre til de største eventyr, og hvordan familiebåndene kan styrkes gennem fælles oplevelser på vandet.
Velkommen til et underholdende foredrag
⛵ Med 47 bookede foredrag i 2023 er Thomas Veber en eftertragtet og underholdende foredragsholder. Du vil derfor kunne forvente en god oplevelse, når han sammen med sin datter fortæller om eventyret på Donau – et sted hvor de færreste sejler. Du vil ikke kun høre førstehåndsberetninger om sejlturen, men også møde andre sejlerentusiaster og eventyrere. Det er en chance for at blive inspireret og måske endda få modet til selv at kaste sig ud i lignende eventyr.
Podcasten Eventyrsejlerne er for dig, som vil have flere oplevelser med din båd. Uanset om det er på oceaner, kanaler eller her hjemme. Den handler om at finde eventyret, når du sejler langt, langt væk, men også at finde det på en weekendsejlads med familien.
Det seneste afsnit handler om ankring, for der er nok ikke en meget enklere måde at få eventyr på med sin båd. Men hvad er det bedste at gøre, for at undgå ankersejlads?
Visse både, vores egen egen Bavaria 36 inklusive, ligger og svinger frem og tilbage når det blæser og man ankrer. Nogle gange kan svingningerne være meget kraftige.
Det kaldes “ankersejlads”.
Der er flere tips og tricks, man kan gøre for at minimere at båden ankersejler. Det har jeg talt med en ekspert på området om: Frank Bisgaard Winther fra Aros Sails, som producerer ankersejl.
I den seneste udgave af min podcast Eventyrsejlerne kan du få tips og tricks til ankring. Men afsnittet handler også om de oplevelser man kan få, når man ankrer.
Søg efter “Eventyrsejlerne” der hvor du lytter på podcasts, eller lyt på Spotify her.
Sidste år havde min 19-årige datter Mathilda og jeg et fælles mål: Vi ville have sejleroplevelser og vi ville have et eventyr.
Mathilda havde også et ekstra mål: Det skulle være varmt 🌡️
Det blev til en sejltur gennem Østeuropa til Balkan, og det har nok været min mest spændende hidtil – og den som har berørt mig mest.
Eventyret begynder
Min lille 17-fods speedbåd “Mini Lisa” blev trailet til Østrig, og så begyndte vi at sejle ned ad Europas andenstørste flod, Donau.
Vi havde flere nærgående møder med politiet under den brændende sol i Kroatien og Ungarn. Det var også kun med hjælp fra en uventet side, at vi fik stemplet passene i Serbien. En uventet invitation fra Liberlands præsident fik os også til at opdage en dybere strøm af konflikter langs floden.
Krigen i Ukraine var til tider tæt på, men krigen på Balkan i ‘90erne var til sidst også meget tydelig.
Men heldigvis oplevede vi også den store frihed på vandet. Vi ankrede og svømmede, sejlede til nærmest tropiske strande i Ungarn og vi mødte en varm gæstfrihed fra de lokale i de syv lande vi besøgte.
For os var det som at sejle igennem hvide områder på landkortet. På hele turen mødte vi kun én anden udenlandsk lystbåd, og den var fra Tjekkiet.
Med strømmen til Balkan
En far-datter-odyssé i en 5-meters båd på Donau
Det er titlen på bogen som Mathilda og jeg har lavet om turen på Europas legendariske flod, og du kan bestille bogen her.
Fra de stille morgener, hvor duggen stadig hænger over Donau, til de støjende aftener i Beograds gader, skildrer Mathildas fotos vores rejse med nærvær og ægthed.
Sammen med mine fortællinger bliver Med strømmen til Balkan ikke kun en eventyrlig rejsebeskrivelse. Det er også en fortælling om, hvordan man med små midler kan få store eventyr og om familiebåndene, der styrkes, når man sammen tør vove sig ud på ukendt vand.
Masser oplevelser
“Det er som om vi har været afsted helt vildt længe og ikke kun i et par uger,” sagde Mathilda, da vi sejlede ud fra havnen i Novi Sad, Serbiens andenstørste by.
Det var nemlig som om, at des længere østpå vi kom, jo flere oplevelser fik vi. Næsten for mange, faktisk.
Bogen er da også fyldt med spændende fortællinger og fascinerende billeder, der vil inspirere dig til at udforske og måske endda planlægge dit eget (sejler-)eventyr.
Er du til eventyr på vandet?
Bogen er fyldt med:
Eventyr Følg med gennem fem hovedstæder og syv lande.
Personlige fortællinger Nyd spændende oplevelser og rørende øjeblikke i far-datter-relationen, mens vi sejler på floden og navigerer i livets overgange.
Levende fotografier Mathilda har en skarp sans for detaljer og det har givet hende et fotograferingsstipendium. Hendes fotos fanger øjeblikket og landskaberne på en måde, der får læseren til at føle sig som en del af rejsen.
Det her er den flotteste bog jeg har lavet indtil nu. Formatet er ikke kun større og i hardcover. Der er også bedre kvalitet på papir, tryk og billeder.
Moory, en fremtrædende aktør inden for segmentet af bådtilbehør i Sverige, udvider nu sin forretning til Danmark ved at åbne en dansk webbutik på moory.dk. Siden opstarten i 2021 er Moory hurtigt blevet populært blandt bådentusiaster takket være sit fokus på kvalitet, service og tilgængelighed. Denne ekspansion markerer en ny fase for danske bådejere, som nu nemt kan få adgang til højkvalitets bådudstyr.
Hvorfor er Moory det oplagte valg?
Omfattende sortiment: Fra basisudstyr til avancerede bådtilbehør, Moory har alt, du behøver for at forbedre din bådoplevelse.
Effektive leverancer: Takket være et velfyldt lager i Helsingborg sikrer Moory, at dine varer leveres hurtigt, hvilket muliggør mere tid til aktiviteter på søen.
Exceptionel kundeservice: Moorys kundeservice er klar til at assistere med et team af engagerede medarbejdere, hvilket garanterer, at du får hjælp, når du har brug for det.
Med lanceringen i Danmark forvandles Moory fra at være bare en butik til at blive en banebrydende kraft inden for tilgængelighed og kvalitet af bådtilbehør. “Vores mål er at forenkle og forbedre bådlivet for alle”, forklarer grundlæggerne. Gennem partnerskaber med førende mærker i både Sverige og Europa leverer Moory konstant produkter af højeste kvalitet.
Hvis du vil sejle til Middelhavet ad floder og kanaler, har den maksimale dybgang på din båd været 1,8 m. I den nordlige og sydlige del af kanalsystemet er dybden meget større, men på de små kanaler af Freycinet-standard i Frankrig, har dybgangen på båden været begrænset til 1,8 m, hvis du vil hele vejen til Middelhavet.
Det reservoir som leverer vand til Canal des Vosges har i længere tid været under renovering. Men VNF, firmaet bag de franske kanaler, har tydeligvis også brugt tiden på at uddybe kanalen. Da de lancerede åbningen d. 5. maj, var det med den glædelige besked, at den nu åbnes for både med 1,9 meters dybgang (annonceret i NOTICE TO SKIPPERS N° FR/2024/02755).
Det er måske netop de ekstra 10 cm. du behøver til din båd?
På en sejlbåd på oceanet bor og arbejder man tæt sammen. Konstant er der udfordringer. Man lærer derfor en masse om samarbejde og problemløsning, når tingene går i stykker, og hjælpen er flere dages sejlads væk.
Hver eneste dag bruger jeg mine erfaringer fra oceansejladsen i både mit eget firma og i mine tidligere jobs som IT-chef – det seneste i en international industrivirksomhed.
Mine sejladser over verdenshavene har formet mig som leder og problemknuser på en måde, der måske vil overraske mange.
Kan du forestille dig, at et møde på et fiskemarked på Antigua i Caribien har inspireret mig til at løse konflikter på kontoret – allerede inden de opstår?
Eller at reparationer af vindroret, midt i en kuling ud for Afrikas kyst, har givet mig indsigt til at gennemføre en umulig opgradering af et økonomisystem i Europa og Asien?
Eller at det at stirre ud over havet, med mere end 1.000 sømil til nærmeste kyst, har styrket min evne til at løse komplekse problemer på kontoret?
Det lyder utraditionelt, men det er min virkelighed.
Vil du have mig ud til din virksomhed for at holde et lærerigt foredrag?
På mit foredrag “IT-chefen som er sørøver” vil du se, hvordan 20.000 sømil i en sejlbåd kan forvandle problemer til high fives, og få idégenerering til at blive enkel – samtidig med at det hæver arbejdsglæden på kontoret.
Jep, jeg viser på foredraget hvordan du selv kan få smilet frem med min sørøver-metode fra Caribien.
På foredraget får deltagerne også:
Enkle værktøjer til at løse problemer i projekter
Strategier til at undgå konflikter på kontoret
Et energiboost uden lige
Min kombination af erfaringer fra oceansejlads og internationale virksomheder præsenteres i en inspirerende fortælling, der udfordrer traditionelle syn på samarbejde og skaber positiv forandring.
“Med udgangspunkt i foredraget fik vi mange gode og spændende diskussioner i løbet af dagen.”
– Catharina Bystrøm, Vellinge Kommune
Dette foredrag er ikke kun for sejlere eller IT-specialister. Alle, der samarbejder med andre eller står over for daglige udfordringer, vil have glæde af foredraget.
Hvis du tror, at dette foredrag også kan gavne din virksomhed på en personaledag, kick-off eller konference, så kontakt mig gerne.
“Årh, jeg håber at vi møder spækhuggere,” sagde vi til hinanden, da vi sejlede vores Bavaria 36 Anna Lisa fra Mallorca til Marstal i 2020.
Vi så masser hvaler, da vi rundede Gibraltar. Det var som at sejle i skærgården, med klippeskær langs siderne, bortset fra at de her skær var levende og sprøjtede vand.
Stort set hele vejen op langs Portugal havde vi delfiner omkring os. Jeg kunne sidde i timevis på prædikestolen, med fødderne dinglende ud over vandet, og delfinerne kun en halv meter fra mig.
Men vi mødte ikke en eneste spækhugger.
Da vi kom hjem, begyndte vi at læse om spækhuggerangrebene på sejlbåde. Det var nemlig lige omkring det tidspunkt vi sejlede, at de startede.
“Årh, godt, at vi ikke mødte spækhuggere,” tænkte jeg stille efter at vi var kommet hjem. For det kan nu være et farligt møde i det område.
Siden da har jeg holdt øje med situationen, og det vil jeg gerne dele med dig her.
Spækhuggere langs Den Iberiske Halvø
Det er en speciel art af spækhuggere, som lever fra Gibraltarstrædet og vest på, rundt om Den Iberiske Halvø. Flokken er på cirka 50 individer, og man mener, at det er de 15 af dem, som står for angrebene.
Spækhuggerne angriber primært mindre både under 15 meter. De går direkte efter roret, og gnaver eller slår, indtil der ikke er noget tilbage af det. En overvejende stor del af de angrebne både skal bagefter have hjælp for at komme til land, da de ikke længere kan styres.
Langkølede både, med roret hængslet på kølen, virker til at gå fri.
Det er kun den iberiske underart af spækhuggere, som har denne opførsel. Spækhuggere i for eksempel Norge gør det ikke.
I 2020 var det ni spækhuggere som stod for angrebene, men i 2021 var tallet oppe på 14.
Området som angrebene sker på, er også blevet udvidet, og går nu hele vejen fra Den Engelske Kanal til Marokko. Højest sandsynligt betyder det, at spækhuggerne lærer af hinanden, og at problemet kun vil eskalere, med mindre der gøres noget.
I 2020 så man det mønster, at angrebene flyttede sig fra Gibraltarstrædet i begyndelsen af sommeren, op til Biskayen i september, og så tilbage til Gibraltar i november.
Sådan er det ikke længere. Nu er de i hele området hele sæsonen.
Angreb
Hvis du sejler på strækningen fra Den Engelske Kanal til den spanske Middelhavskyst kan du næsten ikke undgå at sejle igennem de områder, hvor spækhuggerne plejer at holde til.
2020: 41 angreb (68% medførte skader på båden) 2022: 81 angreb (84% medførte skader på båden)
Hvor stor er risikoen for angreb?
Der går mange rygter i havnene, så marinebiologen og langturssejleren Mikael Ovegård har regnet på, hvor stor risikoen for et angreb egentlig er.
For at kunne beregne hvor stor risikoen er for at blive angrebet, er man også nødt til at vide hvor mange både som sejler i området, også dem som ikke angribes. Der findes ikke sådan et officielt tal, men Cruising Association opfordrer til at man registrerer sig om man sejler i området – uanset om man bliver udsat for et angreb eller ej. Der har også været diverse grupper på sociale medier, hvor sejlere har registreret sig.
I en af disse registrerede 127 både sig, og to blev angrebet.
Det er altså en risiko på 1,5%
Dette er dog et meget usikkert tal, da der ikke regnes med værdier af usikkerhed. Hensigten her er at give sejlere, der overvejer at sejle langs Portugal og Spanien, en mere håndgribelig risiko at forholde sig til, snarere end rygterne som florerer i havnene.
Hvorfor gør de det?
Der er mange teorier, men der er endnu ingen som faktisk ved, hvorfor spækhuggerne angriber sejlbåde.
Det er dog ikke for at søge føde, eller for at angribe mennesker ombord på båden. Denne underart af spækhuggere spiser udelukkende tun.
Hvad skal du gøre ved et spækhuggerangreb?
Orca Iberica har en række forholdsregler at følge, hvis man udsættes for et angreb. Det er bl.a.:
Sænk farten på båden, stop motoren eller tag sejlene ned, hvis det er muligt.
Sluk autopiloten og ekkoloddet
Fjern hænderne fra roret, så du ikke skades ved et slag, eller giver roret modstand.
Der går også rygter om, at man kan smide benzin eller sand i vandet, affyre kanonslag eller bruge en speciel slags sonar, for at få angribende spækhuggere til at forsvinde. Dette er dog ikke lovlige metoder. Spækhuggerne er totalfredede, og det er ikke tilladt at gøre noget, som skader dem.
Efter at have læst det her, ser det ret sort ud for sejlere rundt den vestlige del af Den Iberiske Halvø. Men der er håb endnu:
Sejl tæt på kysten, gerne på vand lavere end 20 m. Det gør det selvfølgelig svært eller umuligt at sejle døgns-sejladser, men det virker til, at spækhuggerne ikke kommer så langt ind.
Sejl længere ude til havs, end de 12-20 sømil vi normalt ville gøre på længere sejladser. 100-200 sm. ude.
Check “risiko-kortet” på GTOA. Her vises det med trafiklys i forskellige områder, hvordan risikoen er lige nu (der er dog ingen garantier).
Undgå området. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men du kan f.eks. sejle på kanaler til Middelhavet. Der er ingen spækhuggere på kanaler.
Hvad har angrebne sejlere gjort?
På Cruising Associations hjemmeside kan du læse skippernes rapporter om angreb. Hvor stærkt sejlede båden? Sejlede de for motor eller sejl? Farven på skrog, bund mm. samt hvad skipperen gjorde i situationen. Interessant læsning. Læs rapporterne her….
Spækhugger-app
Appen “GT Orcas” kan hentes til iPhone og Android.
Gå ind i indstillingerne, så kan du ændre sproget til engelsk.
Mikael Ovegård, marinebiolog og langturssejler
Hvis du lige har overbærenhed med de første 30 sekunder, hvor Mikael Ovegård er på sin båd langs Portugals kyst, hvor lyden er meget dårlig, så har han her lavet en ret informativ video:
Kilder: Blandt andet GT Orca Atlantica, Cruising Association og Mikael Ovegård.
Hvis du ikke taler fransk, og du har planer om at sejle på de franske kanaler, er det her til dig…
Men lad mig starte med at fortælle om en episode jeg havde i en sluse på en fransk flod:
“Lock Robert Schuman, this is yacht Mini Lisa going upstream,” kaldte jeg slusen på VHF. Det føltes flot at kalde min 17 fods Mini Lisa for yacht, men det er jo faktisk hvad den lille båd er: En lystbåd.
Men selv med min flotte titel af yacht svarede slusen ikke.
Jeg kaldte igen nogle gange, men forgæves.
Intet svar.
Jeg overvejede, om jeg brugte den forkerte VHF-kanal og ledte efter det skilt inde i land som kanalen burde stå på, men jeg fandt det ikke.
Så googlede jeg slusens navn og VHF-kanal, og selvom jeg kun fandt sparsom information, så virkede det til, at det faktisk var den rigtige radiokanal jeg brugte.
Der var ikke så meget andet at gøre end at fortøje og vente.
Lidt senere hørte jeg slusenvagten tale med en pram på VHF’en, og det røde lys ved indsejlingen fik selskab af et grønt. Slusen var nu ved at blive klargjort.
Da prammen sejlede ind gennem portene kaldte jeg igen slusen på engelsk (man skal ALTID tale med slusen inden man sejler ind), men jeg fik stadigvæk ikke svar.
Jeg følte mig som et barn som blev mobbet og fuldstændig ignoreret af klassekammeraterne. Slusemesteren svarede jo for pokker prammen, hvorfor svarede han ikke mig?
Senere fandt jeg ud af, hvorfor slusen ikke svarede mig:
Jeg kaldte op på engelsk og ikke på fransk.
Lær at tale med slusen
Det er faktisk ikke så meget som kræves. Der er nemlig en fast procedure for opkald og svar, så det er et spørgsmål om at lære nogle enkelte franske fraser, for at kunne kalde slusen og forstå dens svar.
Men jeg har knækket koden til slusefransk, og jeg får nu altid svar og hjælp fra slusevagten. Jeg ved altid hvornår jeg kan sejle igennem, og slusevagten slår endda ofte over på engelsk, hvis der er noget mere kompliceret han behøver at forklare mig.
Som en bonus, kan jeg endda også bruge det “slusefransk” jeg kan, når jeg i Frankrig bestiller en café au lait og en croissant om morgenen.
Jeg vil gerne hjælpe dig med også at kunne snakke med slusevagten på fransk.
Derfor har jeg lavet et onlinekursus som jeg kalder Lynkursus i slusefransk. Her får du tre hurtige moduler, der dækker det franske du behøver ved kanalsejlads i Frankrig. På en enkelt aften vil du få:
En grundig beskrivelse af den franske procedure til at kalde en sluse.
Værktøjer til at forstå de franske rapporter om lukninger og uregelmæssigheder på kanalsystemet.
Nødvendige fraser og ord for at få en god behandling af slusepersonalet.
Desuden er der som BONUS tre praktiske parlører til hurtig reference – lige til at skrive ud og have med i båden
Prisen for onlinekurset, som redder dig fra pinlige situationer og misforståelser, er 249,- kr. Du kan tage det når du vil, og du gør det på en enkelt aften.
Vi har fundet en måde, som gør langturssejlads så utroligt meget enklere, end det vi allerede har gjort med vores sejlbåd “Anna Lisa”.
For to år siden købte jeg en lille Terhi 520HT motorbåd i Småland. Hun er 5 meter lang, orange, har to senge og er udrustet med en 70 hk Yamaha påhængsmotor.
I år var det tid til en ny langtur, og det var min datter Mathilda på 19 og jeg, som trailede båden til Østrig, for at sejle ned ad Donau.
Velkommen til Donau
Vi sejler ud af havnen 50 km vest for Wien, og så snart vi kommer forbi de beskyttende molearme, griber den stærke strøm fat i os. Donau er i konstant bevægelse, og dens vand begynder at sende os ud mod Sortehavet 1.900 km væk.
Vi står ved siden af hinanden bag Mini Lisas lille overbygning.
“Er du klar?” smiler jeg til Mathilda.
Hun nikker, og så trykker jeg gashåndtaget ned, og aktiverer Mini Lisas 70 hestekræfter. Vi flyver ned ad den brede flod. Den varme fartvind føles som en føntørrer og Mathildas lange lyse hår flagrer bagud.
Vi er på vej.
Solens varme stråler danser på vandets overflade, som om de forsøger at indfange de mange historier, som Donau gennem årtusinder har været vidne til. Vores hvide kølvandsbølger lægger endnu en historie i bunken, inden de forsvinder igen. Men hurtigt bliver vi nødt til at sænke farten.
“Wauw,” siger Mathilda og peger.
Det er som om de træklædte bjerge har arrangeret en smuk ramme omkring floden for at fremhæve dens skønhed. Jeg følger Mathildas blik, og ser et slot på en af bjergtoppene ned mod vandet.
“Wauw,” gentager jeg, uden at kunne finde et bedre ord. Jeg forestiller mig en svunden tid med ærefulde riddere og romantiske eventyr fra dengang Donau stadig var en livsvigtig nerve for rejser.
Den blide susen fra fartvinden, og lyden af Mini Lisas skrog som kærtegner de små bølger, når hun hopper over dem, får mig til at fordybe mig i øjeblikket. Landskabet åbner sig langsomt og afslører Wiens skyline i horisonten. Lige nu er det en eventyrby, som stævnen peger imod.
Bratislava
Et par dage efter har vi de skovklædte østrigske bjerge bag os, mens Donau leder os direkte ind i centrum af Slovakiets hovedstad. Bratislava Slots tårne og mure, som ligger majestætisk på en bakke over vandet, er noget af det første vi ser. Vi sænker farten og indsnuser stemningen af de gamle huse. Vi hører den fjerne lyd af kirkeklokker og en bil som dytter. Når vi sejler under de imponerende broer over floden, kan jeg mærke hvordan spændingen opbygger sig. Det er som om jeg allerede ude fra vandet kan føle den blanding af historie og kultur, som venter på os i Bratislava.
Club MYSB står der på et skilt ved en sidekanal. Bogstaverne er så falmede, at vi kun kan læse dem, fordi vi ved hvad der skal stå.
Flodens strøm slipper os, da vi langsomt sejler ind ad kanalen. Der er en rodet blanding af husbåde, flydebroer og motorbåde fortøjet på begge sider.
“Må vi fortøje her?” råber jeg ind til en mand i 30erne som står på en af flydebroerne ved det, som jeg tror er Club Motor Yacht Service Bratislava.
“Selvfølgelig,” svarer han på flydende engelsk. “I kan ligge her.” Han peger på en ledig plads, hvor han står på broen. “Eller derovre, på den anden side af klubhuset.”
Selvom klokken er fem om eftermiddagen, er der stadigvæk 34 grader, så vi tager den plads hvor der er mest skygge. Mathilda hopper ind på broen med forfortøjningerne, og hun sørger for ikke at falde i det store hul, hvor der mangler en planke. Hun griner. “Hvilken forskel til havnen i Wien.”
Jeg griner tilbage. “Ja, nu er vi på eventyr. Skal vi ikke bare gå op i restauranten og bestille en øl med det samme?”
Solen angriber os nu, vi ikke har nogen fartvind. Sveden løber af mig og det er næsten uudholdeligt. Måske skulle vi bare være blevet for anker ude på floden et sted? Men jeg skubber tanken fra mig. Vi vil jo ind og møde nogle mennesker.
“Én euro for en øl, og 1,20 euro for et glas hvidvin,” siger Mathilda. “Så kan vi godt leve med, at restauranten også er et motorværksted.”
Fairytale Village
Det er vindstille, og selvom solen stadig står lavt på himlen, så kan vi mærke, at det igen vil blive en meget varm dag. Ude på floden giver vi gas, og hurtigt er Bratislavas højhuse erstattet af skov langs Donaus sider. Det er lige ved, at vi sejler forbi den gamle flodarm, som er Fairytale Village. En ø ligger i indsejlingen, og til venstre for den ligger en 40-fods sejlbåd med mast og sejl.
Det er som en slags Venedig, men med husbåde. Moderne flydende huse, en gammel hjuldamper, en hytte og en gammel slæbebåd. Alt som kan flyde er blevet brugt til at opbygge Fairytale Village som vi i Bratislava blev anbefalet at besøge.
Vi fortsætter rundt i byens vandgader og fascineres af den maritime by og ankrer til sidst i en sø i midten.
“Skal vi bade eller spise morgenmad først?” Jeg tager kasketten af og tørrer mig på panden.
“Helt sikkert bade,” svarer Mathilda og ser længselsfuldt på vandet.
Vi svømmer rundt om Mini Lisa, sætter os op på det lille agterdæk og lufttørrer hurtigt, for så at glide ned i det indbydende vand igen. Vandet er 24 grader varmt, og luften er allerede 28.
Efter morgenmaden flyver jeg lidt med min drone og filmer og tager nogle fotos. Da jeg bagefter kigger på billederne, rynker jeg panden. Hvad er det som er i vandet? Det er da ikke vandplanter, for det her bevæger sig. Jeg zoomer ind, og er nu slet ikke i tvivl. Store flokke af fisk svømmer rundt om os, men det er ikke hvilken som helst slags fisk.
“Du…” siger jeg op fra mobilen, hvor drone-filmene kører hen over skærmen. Fisk på den halve længde af Mini Lisa, altså to-tre meter lange, svømmer i søen, hvor vi ligger opankrede.
Mathilda kigger på mig. Der må have været noget i min stemme, for hun slipper mit blik og ser ned på mobilskærmen, og følger de mørke skygger som langsomt bevæger sig i søen.
“Det er stør,” siger jeg som svar på det spørgsmål, hun endnu ikke har stillet. “Donau er kendt for at være hjemsted for en af de største ferskvandsfisk, der nogensinde har levet. Men jeg havde da ikke troet, at vi skulle se dem.”
“De er jo gigantiske,” siger Mathilda.
Vi googler belugastøren, og indser, at selvom fiskene som svømmer omkring os er store, så er det ingenting mod, hvor store de faktisk kan blive. Det største eksemplar som er fanget er over syv meter lang og vejede halvandet ton (Se dronefilmen her).
Floden bliver bredere efterhånden som vi kommer ned gennem østeuropa. Det er selvfølgelig stort at sejle ind i Budapest, men flodens smukke natur er det som fascinerer os mest. Donau er nogle steder over en kilometer bred, nærmest som en sø, og der er små øer i det strømmende vand.
En stor ørn sidder på en bred træstamme, som flyder i floden. Når vi nærmer os, folder den sine majestætiske vinger ud og letter elegant. Jeg overvejer, om jeg skal sænke farten for ikke at forstyrre den, mens den flyver foran os. Den er imponerende og ser overhovedet ikke anstrengt ud. Selvom den har fart på, ser det ud som i slowmotion, når den glider gennem luften. Vi sejler næsten 30 knob men alligevel er ørnen stærkt overlegen. Vi kan ikke følge med den.
Serbien
Med “Mini Lisa” kommer vi til Tyskland, Polen, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Kroatien og Serbien. Den lille båd kommer på vores ekspedition til Prag, Wien, Bratislava, Budapest og Beograd hvor vi afslutter sejlturen.
Landskabet langs Donau byder på små landsbyer, farverige huse og kirketårne gemt nede i dalene ved bjergene. Vi siger ikke så meget, mens vi sejler det sidste stykke til Beograd i Serbien. Vi nyder mest landskabet, og det lidt gammeldags og slidte miljø vi passerer.
En flok fugle flyver over floden, som om de vil lede os på rette vej. Deres skrig bliver som en del af lydtapetet, der akkompagnerer Yamahaens buldren og vi ser Beograds konturer som en skyline af historie og moderne liv, langt inden vi er ved byen.
Vi svinger til højre ad bifloden Sava, som her mødes med Donau. Vi kunne fortsætte hele vejen gennem Bosnien, tilbage til Kroatien og til Slovenien ad Sava, hvis vi ville. Det giver i hvert fald en drøm om næste års ekspedition. Men nu bliver vi her i Beograd. Vi er betagede af den imponerende blanding af hyper-moderne skyskrabere og gamle, charmerende byhuse. Ved kajerne er der også en blanding af nyt og gammelt. Der er krydstogtskibe, sejlbåde, små motorbåde og husbåde.
Fra en restaurant brager balkanmusikken ud over havnen. De glade harmonier og komplekse rytmer giver mig en følelse af at det er lidt eksotisk, når vi i tomgang tøffer rundt og leder efter en plads i den store havn i Beograd. Vi hører at folk klapper i takt til musikken, griner og synger. Stemningen smitter, så vores humør om muligt stiger endnu mere.
Hvor er jeg dog glad for, at jeg har en lille båd, som kan bringe mig ud på eventyr.
Jeg bruger cookies for at sikre, at jeg giver dig den bedste oplevelse på min hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, antage jeg, at du er indforstået med det.
