Kanaler

Når jeg har holdt foredrag om kanalsejlads er der et spørgsmål som altid dukker op: Hvad er den hurtigste rute til Middelhavet fra Østersøen?

Modspørgsmålet kan så være: Vil du sejle modstrøms på Rhinen? Vi har oplevet 3-4 knobs strøm på Rhinen, ikke mere end hvad de fleste både kan klare, men alligevel kraftig. Strømmen er dog helt afhængig af hvor meget det regner, og hvor meget smeltevand som skal væk – strømmen kan også være svagere.

Her er to forslag på hurtige kanalveje til Middelhavet, hvor der på den første ikke er meget modstrømssejlads. Den anden har modstrøm på Rhinen, men er til gengæld lidt hurtigere.

Kort fra Slusehåndbogen

1. Ind i flod/kanalsystemet ved Travemünde
2. Elbe-Lübeck Kanal til Elben
3. Nogle få kilometer medstrøms vest på ad Elben
4. Elbe-Seiten Kanal
5. Mittellandskanal
6. Dortmund-Ems-Kanal
7. Et par timer Medstrøms på Rhinen nordpå og ind i Holland
8. Syd på igen ad Maas-floden gennem Holland og Belgien
9. Canal des Vosges i Frankrig
10. Medstrøms på Saône
11. Medstrøms på Rhône
12. Ud i Middelhavet ved Port St. Louis lidt vest for Marseille.

(Strækningen gennem Tyskland er nærmere beskrevet i den danske guidebog Tyskland og Luxembourg. Den kan du læse mere om her)

Via Rhinen

I stedet kan du vælge at sejle modstrøms på Rhinen, svinge ind på Mosel (stadig modstrøm, men ikke så kraftig), Canal des Vosges, Sâone, Rhône og Port St. Louis. Sidstnævnte rute har jeg sejlet flere gange – også i en sejlbåd med begrænset motorkraft.

For information om guidebøger på dansk til kanalturen i Europa, kan du kigge her.

På mit foredrag Kanalaften spørges der ofte efter hvilke søkort man skal købe. Det er der flere svar på …

Du kan enten vælge papirkort eller elektroniske kort, f.eks. i Navionics-appen (Nu Garmin Boating) til iPad eller Android. “Europa” dækker nemlig også her alle vandvejene i Europa.

Jeg føler dog selv, at man taber overblikket ved at bruge appen, så jeg foretrækker papirkortene/bøgerne. Udover det, er det faktisk rart med en guidebog, som ikke kun viser, at “her er en havn” men også fortæller, om det er en havn som er værd at fortøje i.

Min anbefalede rute

Den rute jeg vil anbefale fra Østersøen til Middelhavet går gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig. Det er den mest behagelige, med mindst modstrøm.

Til den rute behøver du følgende kort:

Tyskland:
De tyske guidebøger er gode:
Edition Maritim: Vom Rhein zur Nord- und Ostsee
Edition Maritim: Der Rhein

Den danske er dog efter min mening mere overskuelig og grundig – det var derfor jeg skrev den:
Tyskland og Luxembourg

Holland:
ANWB Waterkaart 8 – Grote Rivieren
ANWB Waterkaart 16 – Noord-Brabant/Maas-Noord
ANWB Waterkaart 17 – Maas-Zuid

Frankrig og Belgien:
De franske kort:
Fluviacarte La Meuse (no. 9)
Fluviacarte La Saône (no. 10)
Fluviacarte Le Rhône (no. 16)

Eller på dansk:
La Moselle og Canal des Vosges
Sâone og Rhône

Ovenstående er kun et forslag, der findes også andre slags kort end disse.

Mange af de mindre sluser i Frankrig er blevet automatiserede, og flere og flere bliver det i de næste år. De automatiske sluser er både lettere og hurtigere at bruge end de bemandede.

De automatiske sluser fungerer rigtig godt. Men som med al anden mekanik kan den fejle en gang imellem. Det kan f.eks. betyde, at slusen ikke åbner, når man trykker på knappen på fjernbetjeningen, eller at den ikke starter, når man trækker i det blå rør.

Få hjælp
Heldigvis kan de automatiske sluser også styres manuelt af en slusevagt. I forbindelse med det lille hus, som indeholder elektronikken til slusen, er der også en telefon. Ved problemer trykker du her på en knap og kommer i kontakt med en slusevagt. De taler som oftest ikke engelsk, men selvom du ikke taler fransk, er det ikke et problem. Opgiv bare slusens navn og sig ”problem” (med tryk på e), f.eks. ”Ecluse de Belleville. Problème!”. Så kommer der inden for 10-15 minutter en hjælpsom slusevagt og løser problemet.

Kan du løse det selv?
Den mest almindelige fejl i de automatiske sluser er, at den ikke “opdager”, at der er sejlet en båd ind. I så fald sker der ingenting, når man skubber det blå rør opad for at starte slusningen. Det kan man enkelt udbedre selv, og det er hurtigere end at tilkalde hjælp.

Ved indsejlingen til slusen sidder en fotocelle, som brydes, når en båd sejler forbi. Den sidder i en stålkasse 30-40 cm over vandoverfladen, lige uden for den åbne sluseport. Har fotocellen ikke registreret din båd, kan du selv udløse den ved at føre en hånd eller fod langsomt forbi.

Få flere tips
I den nye udgave af Slusehåndbogen og på aftenseminariet Kanalaften er der endnu flere tips, så du får en vellykket kanaltur ned gennem Europa.

Slusehåndbogen er netop blevet revideret. Den er nu endnu mere overskuelig, har flere illustrationer og beskriver endnu flere kanaler end de tidligere udgaver. Hver dag går jeg ud til postkassen for at se, om der mon er kommet et eksemplar. Jeg glæder mig virkelig til at se den nye, lækre forside i tryk.

Mens jeg går og venter, faldt jeg over den her illustration.

Når man ved det er det ret så logisk, men det er måske ikke noget man ellers tænker over?

I sluserne har man som oftest en fortøjning i stævnen, og en i agteren. Ingen spring. Det betyder at båden let ligger og “svinger” frem og tilbage. Men hvis man affendrer med de store fendere i stævnen og agteren, hvor båden er som smallest, så kan man lettere bygge en lige side ind mod slusevæggen.

Det forhindrer måske ikke svingningerne fuldstændigt, men det minimerer dem.

Der er rigtig mange som spørger: Kan jeg sejle til Middelhavet gennem Europas floder og kanaler med min båd som stikker x meter og er y meter høj? Specielt med en sejlbåd kan det jo være lidt problematisk p.g.a. dybgangen.

På vandvejene i Tyskland og på Rhône kan man sejle med ret store både uden problemer. Du kan faktisk sejle hele vejen fra Østersøen til Thionville i Frankrig med en båd som er 5,1 m høj (se guidebog til den franske La Moselle). Men hvis du går hele vejen fra Nordeuropa til Middelhavet i Sydfrankrig, er du tvunget til at passere mindst én kanal af “Freycinet Standard” (et fast, fransk mål på sluser). Det er ligegyldigt hvor du vælger at gå ind i kanalerne, og hvor du vælger at gå ud i Middelhavet. Du kommer ikke udenom de små kanaker og det er her du vil finde begrænsningerne. De maksimale dimensioner her er :

Max . dybgang: 1,9 meter (opdateret 1/7-2024)
Max . højde: 3,5 meter
Max . bredde: 5 meter
Max . længde: 38 meter

De mindste sluser er 38 x 5 meter. Men selvfølgelig vil man gerne have plads til at fendre af også, så at gå igennem med en båd på fem meters bredde er sandsynligvis en smule optimistisk.

Også med hensyn til højden skal du være opmærksom. Selvom VNF “garanterer” 3,5 meter, kan forskelle i vandstanden få dette tal til at mindske en lille smule. Så vær forsigtig med din radar, antenner (dit hoved ?) og andet udstyr når du passerer en bro. Forbered din båd for at gøre den så lav som muligt .

Dybgangen kan også være en smule tricky. VNF hævder, at den minimale vanddybde er 1,80 meter . Men vi har hørt om både med 1,90 meters dybgang passere uden problemer.

Så generelt når vi taler om den maksimale størrelse på både på de europæiske floder og kanaler, er det de ovenstående tal der gælder.