I 2021 var der i en periode ekstremt meget vand i Europas floder. I 2022, har der i en periode været ekstremt lidt.
Det er desværre nok klimaforandringer vi er nødt til at leve med fremover.
Men derfor kan vi godt sejle på kanaler. I 2021 sejlede jeg hele vejen til Middelhavet til trods for ekstremt regnvejr. I 2022 sejlede jeg fra Tyskland gennem Holland og Belgien og et langt stykke ind i Frankrig – til trods for ekstrem tørke.
Det er nemlig ret enkelt at forudse hvornår du skal skynde dig inden vejret vil give dig problemer – og hvornår du kan bruge lige så lang tid på det, som du vil.
Når VNF (firmaet bag de franske kanaler) begynder at skrive, at nu er der begrænsede åbningstider på sluserne, eller at der skal sejles i kortege, er det tid til at komme væk fra de mindste kanaler.
Her er en god side på VNF hvor du kan se hvad du skal være opmærksom på, f.eks. lukkede kanalstrækninger, en anden vanddybde end normalt o.s.v.
Er du også urolig for dieselpriserne til båden? Jeg har regnet på det, og resultatet er overraskende positivt!
Jeg har sejlet til Middelhavet flere gange på floder og kanaler og udgiften til diesel og benzin har været den absolut største post på rejsen. Hver eneste gang.
Det kan selvfølgelig godt gøre mig urolig, når jeg nu planlægger flere ture på Europas floder og kanaler. Er det blevet for dyrt med dagens brændstofpriser? Men jeg har regnet på det, og selvom det selvfølgelig er blevet meget dyrere de sidste par måneder, så er det stadigvæk en billig måde at have ferie på.
Hvis jeg med dagens dieselpriser skulle sejle til Middelhavet ad floder og kanaler med Anna Lisa, vores Bavaria 36 sejlbåd, ville vi bruge ca. 520 liter diesel. Det svarer til 8.300,- kr med dagens meget høje dieselpriser i Tyskland og Frankrig.
Det er selvfølgelig mange penge, men i betragtning af, at vi ville bruge to-tre måneder på sådan en tur er det nu ikke så slemt.
Hvis jeg igen skulle sejle til Middelhavet med min lille 17 fods speedbåd “Mini Lisa”, som bruger næsten dobbelt så meget benzin som sejlbåden bruger diesel, så er det stadigvæk overkommeligt.
880 liter benzin bruger vi på en ekspedition til Middelhavet i Mini Lisa, hvilket svarer til 13.500 kr med dagens benzinpriser i Tyskland og Frankrig.
Havnepengene er virkelig små på kanalerne, og mange steder ligger man endda helt gratis. I dag ville det nok løbe op i ca. 2.000,- kr for hele turen fra Østersøen til Middelhavet for os i vores Bavaria.
Med andre ord ca. 10.000,- kr for tre måneders ferie i en sejlbåd – og hele vejen til Middelhavet. Det er da ikke dyrt, syntes du? For de samme penge ville vi ikke engang kunne løbe på ski i én uge.
Hvilken anden tre måneders ferie ville du kunne holde for 10.000,- kr?
Kan man virkelig sejle på Europas floder og kanaler til Middelhavet i en sejlbåd? Er kanalerne ikke sandede til, så det kun går med en fladbundet motorbåd?
Nej, det er noget vrøvl!
“Når du sejler ind i Frankrig, vil du blive spurgt om din dybgang. Er den større end 1,6 m. får du ikke lov til at komme ind,” har jeg hørt nogen sige…
Ja, det er korrekt, at det i øjeblikket er sådan på Canal de la Meuse fra Belgien ind i Frankrig, men det er bestemt ikke hele Frankrig som er sandet til. Så for en sejlbåd med en større dybgang end 1,60 m er ruten jeg plejer at anbefale gennem Holland, Belgien og Frankrig ikke mulig i øjeblikket.
Mange ruter til Middelhavet
Min anden anbefalede rute er Rhinen, Mosel og Canal des Vosges, og den fungerer stadigvæk. Her vil du møde den laveste vanddybde på Canal des Vosges, og den er mindst 1,80 m.
Da jeg selv sejlede der i oktober sidste år, målte jeg vanddybden med mit eget ekkolod hele vejen. Dybden er god nok. Men du må ikke skære hjørnerne af – hold dig i midten af kanalen, hvis dybden er en udfordring.
Der er selvfølgelig også andre ruter end dem jeg anbefaler.
På VNF (Voies Navigables de France – firmaet som styrer de franske kanaler) kan du læse mere om planlagte lukninger af kanaler, for eksempel ved reparationer og vedligehold. Du kan også læse om ekstraordinære ændringer, som f.eks. dybden på Canal de la Meuse.
(Bemærk dog at VNF’s hjemmeside til tider kun kan nås fra Frankrig, så vil du nå den her hjemme fra, er du måske nødt til at bruge en VPN. Nogle gange er den åben, andre gange ikke).
Så kan man sejle til Middelhavet med en sejlbåd på Europas floder og kanaler? Ja, det kan man i hvert fald!
“Den sidste idiot er ikke født endnu,” var der nogen som sagde, da jeg fortalte, at jeg ville sejle til Middelhavet i en 17 fods båd fra ’70erne. Men jeg lykkedes at komme hele vejen frem for til sidst at smide anker ud for Frankrigs kyst. Nu kan du i en række små film følge med ombord på Mini Lisa ned gennem Europas vandveje. Hele vejen til Middelhavet.
I hver af filmene, tager jeg et tema op om kanalsejlads, langturssejlads eller at sejle i en lille båd.
“Den sidste idiot er endnu ikke født” var der en som skrev, da jeg præsenterede mit projekt: At sejle “Mini Lisa”, en halvåben 17 fods Terhi 520HT fra en gang i 70’erne til Middelhavet. At hun er udrustet med en 70hk to-takts motor fra 1997 gjorde i manges øjne ikke sagen bedre. Motoren er overdimensioneret, vil ikke kunne klare at køre langsomt på kanaler og den vil sode til.
De havde sikkert ret allesammen, men i tirsdags kl. 16.02 sejlede jeg ud gennem slusen i Port Saint Louis – fra floden Rhônes grønne ferskvand til Middelhavets blå saltvand.
Siden da har Mini Lisa og jeg sejlet lidt i Middelhavet, ankret i en lille bugt i Provence, badet i det 22 grader varme vand, og ligger nu indeblæste i den store marina Vieux Port i Marseille.
Det største problem
1249 sømil har Mini Lisa, jeg og skiftende besætninger sejlet på tyske, luxembourgske og franske kanaler og floder – og nu i Middelhavet.
Vi har været oppe i 360 meter over havet, siddet fast i sluser og mistet en drone (og en fender og en bådshage). Vi har frosset om natten, været gennemblødte af regnen og er nu indeblæste i Middelhavet.
Men vi har også set steder af Europa som vi ikke vidste fandtes, sejlet mellem bjerge, borge og vinslotte. Vi har mødt en utrolig gæstfrihed, fået hjælp når det behøvedes og haft dybe, fortrolige og sjove samtaler.
I det hele taget har turen været enklere, hurtigere og sjovere i den lille 17 fods båd end de gange jeg tidligere har sejlet til Middelhavet i en 34 og 30 fods båd.
Det største problem har ikke været båden. Tværtimod, for den har fungeret uden problemer. Det største problem har været, at man anses som lidt mærkelig, når man sejler i så lille en båd.
Men jeg kan leve med at være mærkelig, eller måske endda at være den sidste idiot: Alternativet til at sejle i Mini Lisa var denne gang ikke at sejle overhovedet.
Mange oplevelser
Jeg sidder under et oliventræ på en café i Marseille og bearbejder alle indtryk. Middelhavssolen brænder på mine bare arme og jeg prøver på at forstå, at mit projekt nu er fuldført og overstået.
Tænk så meget glæde den lille Mini Lisa har skænket mig på de 1249 sømil til Middelhavet.
I Tyskland har vi besøgt millionbyer som Düsseldorf og Köln på den brusende og voldsomme Rhin. På Mosel har vi sejlet nede i dalen, med grønne bjerge til begge sider. Når vi stoppede i de små eventyrsbyer, hvor bindingsværkshusene har spir og tårne, forventede vi hvert øjeblik, at Snehvide og de syv små dværge skulle komme frem og synge for os.
Alene i Frankrig har vi været igennem 144 sluser og vi har været så langt ude på landet, at det virkede som en glemt del af Europa. Steder hvor tiden har stået stille og problemer ikke er noget som findes. Vi har sejlet ned gennem Provence på den brede Rhône-flod, og spist og drukket så godt, at det virkede som om fuglene begyndte at synge og blomsterne at blomstre.
Til sidst kom vi ud i det varme Middelhav, hvor jeg har ankret og badet og nydt 26 grader varme dage, selvom det næsten er oktober.
Efter caféen går jeg rundt i Marseille og nyder den sydlandske stemning. I et smalt stræde, omkranset af gamle huse med hvide skodder, må jeg pludselig stoppe.
“Entre terre et mer” står der på et håndmalet skilt på en butik, hvor den lyseblå maling så småt er ved at skalle af.
“Mellem land og hav” er også det Mini Lisa har været de sidste par måneder. Kanalerne er ikke rigtigt havet, men det er heller ikke land. Det er noget midt imellem, men med fordelene fra begge dele: Man kan stoppe næsten når man vil, ligesom når man er på land. Men man har stadigvæk friheden og nærheden til naturen, som når man er på havet.
Men nu er vi endelig ved havet. Målet er nået. Jeg har sejlet hele vejen til Middelhavet i min lille båd.
(Du kan følge fortsatte eventyr med Mini Lisa på min Instagram eller Facebook)
Hvis du vil vide mere om kanalsejlads kan det her arrangement måske være interessant for dig?
Når jeg har holdt foredrag om kanalsejlads er der et spørgsmål som altid dukker op: Hvad er den hurtigste rute til Middelhavet fra Østersøen?
Modspørgsmålet kan så være: Vil du sejle modstrøms på Rhinen? Vi har oplevet 3-4 knobs strøm på Rhinen, ikke mere end hvad de fleste både kan klare, men alligevel kraftig. Strømmen er dog helt afhængig af hvor meget det regner, og hvor meget smeltevand som skal væk – strømmen kan også være svagere.
Her er to forslag på hurtige kanalveje til Middelhavet, hvor der på den første ikke er meget modstrømssejlads. Den anden har modstrøm på Rhinen, men er til gengæld lidt hurtigere.
I stedet kan du vælge at sejle modstrøms på Rhinen, svinge ind på Mosel (stadig modstrøm, men ikke så kraftig), Canal des Vosges, Sâone, Rhône og Port St. Louis. Sidstnævnte rute har jeg sejlet flere gange – også i en sejlbåd med begrænset motorkraft.
På mit foredrag Kanalaften spørges der ofte efter hvilke søkort man skal købe. Det er der flere svar på …
Du kan enten vælge papirkort eller elektroniske kort, f.eks. i Navionics-appen (Nu Garmin Boating) til iPad eller Android. “Europa” dækker nemlig også her alle vandvejene i Europa.
Jeg føler dog selv, at man taber overblikket ved at bruge appen, så jeg foretrækker papirkortene/bøgerne. Udover det, er det faktisk rart med en guidebog, som ikke kun viser, at “her er en havn” men også fortæller, om det er en havn som er værd at fortøje i.
Når vi afholder vores langturssejler-seminarier bruger vi en del energi på at fortælle om det ellers lidt tørre emne “Dokumenter og certifikater”. De fleste vil sikkert hellere høre om sejlads i hårdt vejr eller udrustning på båden, men dokumentationen ombord er faktisk et af de vigtigste emner for dig på vores seminarium.
Noget mange desværre ikke er opmærksomme på, er at kunne dokumentere at der er betalt moms på båden. En kedelig oplevelse med en dansk båd i Rotterdam i Holland viser, at dette er et emne som er vigtigere og vigtigere.
Kort og godt
Hvis båden er bygget efter 1 januar 1985 SKAL du kunne dokumentere, at der er betalt moms på båden. Den eneste måde at dokumentere dette på, er en faktura (f.eks. den originale fra værftet) som viser momsbeløbet.
Ingen faktura?
Det bedste råd er, at ALDRIG købe en båd hvis sælgeren ikke kan vise den originale EU-faktura som beviser, at der er betalt moms. Kan sælger ikke det, må han/hun slå 20% af prisen – ellers må du finde en anden båd.
Den danske båd, som er over 20 år gammel, er nu tilbageholdt i Rotterdam, og får ikke lov til at sejle før der betales 21% moms af båden. Myndighederne bruger i dette fald bådens forsikringsværdi til at fastsætte beløbet.
Udover sejlads i hårdt vejr, udrustning, mad og meget andet er dokumenter og certifikater et emne som behandles på vores seminarier Langturssejler-drømmer du? og Kanalaften.
Mange af de mindre sluser i Frankrig er blevet automatiserede, og flere og flere bliver det i de næste år. De automatiske sluser er både lettere og hurtigere at bruge end de bemandede.
De automatiske sluser fungerer rigtig godt. Men som med al anden mekanik kan den fejle en gang imellem. Det kan f.eks. betyde, at slusen ikke åbner, når man trykker på knappen på fjernbetjeningen, eller at den ikke starter, når man trækker i det blå rør.
Få hjælp
Heldigvis kan de automatiske sluser også styres manuelt af en slusevagt. I forbindelse med det lille hus, som indeholder elektronikken til slusen, er der også en telefon. Ved problemer trykker du her på en knap og kommer i kontakt med en slusevagt. De taler som oftest ikke engelsk, men selvom du ikke taler fransk, er det ikke et problem. Opgiv bare slusens navn og sig ”problem” (med tryk på e), f.eks. ”Ecluse de Belleville. Problème!”. Så kommer der inden for 10-15 minutter en hjælpsom slusevagt og løser problemet.
Kan du løse det selv?
Den mest almindelige fejl i de automatiske sluser er, at den ikke “opdager”, at der er sejlet en båd ind. I så fald sker der ingenting, når man skubber det blå rør opad for at starte slusningen. Det kan man enkelt udbedre selv, og det er hurtigere end at tilkalde hjælp.
Ved indsejlingen til slusen sidder en fotocelle, som brydes, når en båd sejler forbi. Den sidder i en stålkasse 30-40 cm over vandoverfladen, lige uden for den åbne sluseport. Har fotocellen ikke registreret din båd, kan du selv udløse den ved at føre en hånd eller fod langsomt forbi.
Kanalerne er en både hyggelig, komfortabel og hurtig tur fra Østersøen til Middelhavet. Denne gang var det dog en ren transportsejlads, så vi sejlede stort set fra sluserne åbnede om morgenen til de lukkede om aftenen.
Her er brændstofforbrug, rutevalg og tid fra den tur:
Tid
Hele turen fra Travemünde til Port St. Louis ved Rhônes udløb i Middelhavet tog 25 dage. Heraf var der to dage vi ikke sejlede. En dag fordi der var problemer med motoren, og en dag fordi vi ikke blev lukket ud på Sâone pga. for meget vand.
Ruten
Fra Travemünde syd på gennem Trave og Elbe Seitenkanal. Herefter til højre ad Mittellandskanal til Rhinen. Her var der et par langsomme dage mod strømmen til Koblenz og Mosel. Videre op ad Mosel til Canal des Vosges (tidligere Canal del Est), Sâone og Rhône.
Diesel
Vi har brugt totalt 516 liter diesel til €550. Sidst brugte vi kun 350 liter, men nu har vi en 27 hk. motor mod tidligere en 14 hk.
Havnepenge
Vi har ikke noget større behov for at ligge i havn. Der er så mange skønne bykajer og kanalbrinker man kan fortøje ved. Anna Lisa er helt selvforsynende med strøm og varme, så det er heller ikke noget vi behøver at få i en havn. Totalt har vi brugt € 52,50 på havnepenge.
Påmastning
En af de største poster på turen har været at få masten på igen i Port Napoleon ved Port St. Louis ved Rhônes udløb i Middelhavet. Det var to lyft som skulle til. Det første for at få masten fra båden så jeg kunne klargøre den. Det andet for at få den på båden. Det kostede €50 + €140. Altså totalt €190. Da vi allerede hjemmefra havde lagt masten på dækket, sparede vi pengene til afmastning i Tyskland.
Oplevelser
De andre gange har det taget henholdsvis to en halv måned og halvanden måned. Man kunne derfor tro, at der ikke var tid til oplevelser denne gang. Selvfølgelig har der været meget lidt sightseeing i land, men alligevel har der været mange oplevelser – hovedsageligt gennem møder med andre mennesker.
Der er en dejlig stemning blandt sejlere på kanalerne, og folk hjælper gerne hinanden. Også i land. Jeg har notesblokken fuld af minder med søde og hjælpsomme tyskere og franskmænd. Der er oplevelser nok til at både Sejl til Middelhavet og Slusehåndbogen vil blive opdaterede om et års tid, når vi er hjemme igen.
P.S. Hvis du vil følge vores videre sejlads mod Caribien, så opdateres min Facebook-side noget oftere.
Jeg bruger cookies for at sikre, at jeg giver dig den bedste oplevelse på min hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, antage jeg, at du er indforstået med det.Ok
Du kan også se det her indlæg som en video. 
Kort fra 
