Det man i Frankrig kalder en flod, kalder man i Sverige så beskedent for en å 😀. Og der er masser vand i de svenske åer – og de nærmeste er ikke langt væk fra Danmark.
Men heldigvis (eller desværre for os flodsejlere) er der bygget masser vandkraftværker, men sjældent sluser, på de her åer.
I det hele taget føles de lidt hemmelige. For hvor langt kan man sejle op ad sådan en svensk flod inden man mødes af et kraftværk? Det føles virkelig lidt Pippi Langstrømpe-agtigt at afprøve det!
For at få et lille eventyr satte min kone Margareta og jeg os for at undersøge det.
Det var dog ikke et kraftværk som stoppede vores færd op ad den største å (flod?) i Skåne, Helge å. Det var noget helt andet…
“Hvordan turde I?” Var der mange som spurgte, da vi for nogle år siden sejlede rundt i Marokko.
I en måned sejlede vi rundt i det nordafrikanske land og fortøjede blandt andet i industrihavne og små fiskerlejer.
Fiskerne bar deres fangst i land over vores båd, når de fortøjede på siden af os.
Vi så får blive slagtet i gaderne, og vi delte vores mad med fattige gadebørn og handlede på larmende markeder.
Oppe i byen mødte vi fiskerne nede fra havnen igen, og det var altid et glædeligt gensyn selvom vi ofte ikke havde noget fælles sprog.
Men de første par uger var det konstant ud af komfortzonen, for kulturelt er det nordafrikanske land virkelig forskelligt fra Skandinavien. Når vi fortøjede som den fjerde båd på siden af tre fiskerbåde blev vi kastet direkte ind i det lokale liv uden at have trygheden fra et hotel vi kunne trække os tilbage til.
Hvorfor sejle forbi?
Mange både sejler forbi Marokko på vejen fra Europa til Kanarieøerne. Måske fordi det som er så anderledes virker farligt? Måske fordi det er en udfordring med de forskellige kulturer?
For os var Marokko et af de lande som gav de største oplevelser. Det var vidunderligt at fortøje båden i områder vi ellers aldrig ville have mulighed for at komme til. Vi mødte et folkefærd som var utroligt venlige og hjælpsomme.
Men det var selvfølgelig ikke altid lige let, og specielt Margareta havde nogle udfordringer som kvindelig sejler.
I filmen her kan du se et par af de gode oplevelser du kan få, og hvorfor det er synd at sejle forbi Marokko.
Du kan også se, hvorfor det som kvinde trods alt ikke er så anderledes at sejle i Marokko end det er i Danmark.
Er du også urolig for dieselpriserne til båden? Jeg har regnet på det, og resultatet er overraskende positivt!
Jeg har sejlet til Middelhavet flere gange på floder og kanaler og udgiften til diesel og benzin har været den absolut største post på rejsen. Hver eneste gang.
Det kan selvfølgelig godt gøre mig urolig, når jeg nu planlægger flere ture på Europas floder og kanaler. Er det blevet for dyrt med dagens brændstofpriser? Men jeg har regnet på det, og selvom det selvfølgelig er blevet meget dyrere de sidste par måneder, så er det stadigvæk en billig måde at have ferie på.
Hvis jeg med dagens dieselpriser skulle sejle til Middelhavet ad floder og kanaler med Anna Lisa, vores Bavaria 36 sejlbåd, ville vi bruge ca. 520 liter diesel. Det svarer til 8.300,- kr med dagens meget høje dieselpriser i Tyskland og Frankrig.
Det er selvfølgelig mange penge, men i betragtning af, at vi ville bruge to-tre måneder på sådan en tur er det nu ikke så slemt.
Hvis jeg igen skulle sejle til Middelhavet med min lille 17 fods speedbåd “Mini Lisa”, som bruger næsten dobbelt så meget benzin som sejlbåden bruger diesel, så er det stadigvæk overkommeligt.
880 liter benzin bruger vi på en ekspedition til Middelhavet i Mini Lisa, hvilket svarer til 13.500 kr med dagens benzinpriser i Tyskland og Frankrig.
Havnepengene er virkelig små på kanalerne, og mange steder ligger man endda helt gratis. I dag ville det nok løbe op i ca. 2.000,- kr for hele turen fra Østersøen til Middelhavet for os i vores Bavaria.
Med andre ord ca. 10.000,- kr for tre måneders ferie i en sejlbåd – og hele vejen til Middelhavet. Det er da ikke dyrt, syntes du? For de samme penge ville vi ikke engang kunne løbe på ski i én uge.
Hvilken anden tre måneders ferie ville du kunne holde for 10.000,- kr?
Grrrrrrr, lød det i et par sekunder. Så var der et øjebliks pause.
Min kone Margareta og jeg stod begge i Anna Lisas kahyt, og vi så på hinanden. Måske betød den høje, brummende lyd ikke noget?
Brrrrrr, sagde det igen, så det føltes som om det vibrerede i hele båden. Denne gang stoppede det ikke igen, men fortsatte sammen med en ny plaskende lyd.
Margareta nikkede, vi vidste nu begge hvad det var, og så løb hun hen til kontrolpanelet ved kortbordet for at slukke for trykvandspumpen til drikkevandet. Den skal bestemt ikke køre, når der ikke er åbnet for en vandhane.
Slangen fra varmtvandsbeholderen var gået i stykker. Det er helt almindeligt at det sker, og det er ikke første gang jeg oplever det.
Når trykket i bådens vandsystem falder på grund af lækagen, begynder pumpen at køre. Drikkevandet bliver hurtigt pumpet ud af tanken gennem lækagen, og så ender det i kølsvinet hvor det er udrikkeligt.
Og det er ikke kun ved varmtvandsbeholderen, at det kan gå galt.
Trykvandssystemet er en dejlig luksus ved sejlads herhjemme, men det er en potentiel fare ved langturssejlads.
Godt at vi ikke var ude på Atlanten, da det skete denne gang.
Havde vi været ude på oceanet kunne dette være en så alvorlig situation, at den kunne være livstruende. For hvad gør man, hvis man mister alt drikkevand i tanken? (På Anna Lisa har vi også en plan for hvis det skulle ske 😀).
Nu gik det ikke så galt denne gang, for vi er forberedt på, at trykvandssystemet kan gå i stykker. Jeg har sat ventiler på slangerne, så jeg let kan koble for eksempel varmtvandsbeholderen fra trykvandssystemet.
Vi kan sejle videre, og vi kan godt overleve uden varmt vand indtil vi har fået fat i en ny slange – men vi kan ikke overleve uden vand overhovedet.
Ude på oceanet kan et problem, som ved sejlads herhjemme er lidt irriterende, være direkte farligt.
Måske endda livsfarligt.
Vandsystemet i båden er bare en af mange ting som der er højere krav til på langturssejlads end ved sejlads her hjemme.
Drikkevandet ombord er vigtigt, og hvis du planlægger for eksempel tre ugers sejlads over Atlanten fra Gran Canaria til Barbados, så skal du måske have vand med til seks uger. Ved du hvor mange liter det er på din båd med din besætning?
Og hvad gør du, hvis du mister det?
Måske planlægger du at have en watermaker ombord, men tør du i sidste ende satse din egen og besætningens overlevelse på, at den altid fungerer?
Skal du virkelig kunne dokumentere, at der er betalt moms på din båd? Dette er en opfølgning på min tidligere artikel Moms på båden.
“Det du siger er jo vildledende,” sagde bådmægleren i telefonen.
Egentlig var jeg ude at sejle, og jeg styrede på en platlæns med sejlene ud til hver sin side, da jeg forleden blev ringet op.
“Det er ukorrekt og vildledende,” fortsatte han, og mente at det jeg skriver ommoms på både ikke passer.
Noget så kedeligt som moms, var ikke det jeg tænkte mest på, mens jeg stod ved roret og solens stråler slog smut i de små krusninger på havet.
“Jeg har været i kontakt med Skat,” sagde bådmægleren insisterende for at få mit fokus væk fra vandet og ind på de mere kedelige, administrative ting ved langturssejlads. “De siger, at de ikke opkræver moms af ældre, danskejede både.”
Og jeg forstår hvorfor han var oprørt!
Måske er nogle af hans handler gået i vasken? Måske er der både han ikke har kunnet sælge, fordi moms-dokumentationen ikke findes?
Så vidt er vi sådan set enige.
Dokumentationen kan også være svær at fremskaffe på en ældre båd.
Problemet er ikke i Danmark
Men problemet er ikke her hjemme, og heller ikke for den almindelige danske tursejler. Vi vil sikkert aldrig opleve problemer med dokumentation for betalt moms af båden i Danmark eller i Skandinavien.
Problemet er længere sydpå.
Faktum er nemlig stadigvæk, at der er en lille risiko for at der kan opstå problemer i EU-landene syd for grænsen.
Der er adskillige eksempler på, at danske sejlere er blevet afkrævet dokumentation for at der er betalt moms på båden.
For at tage nogle eksempler, så blev Tore og Rikke Skriver Vesterlund i sidste måned i Holland bedt om at vise moms-dokumentation, udover pas og skibspapirer. Tim Hedegaard Larsen blev bedt om momsdokumentation i Hamborg sidste år. Begge både havde dog papirerne i orden.
Men der er desværre flere eksempler.
Jeg vil derfor stadigvæk påstå, at du skal overveje nøje, om du vil købe en båd, hvor momsdokumentationen ikke findes.
Selvom du måske aldrig nogensinde vil få problemer med Skat her hjemme, så er der en lille risiko for at du kan få det længere sydpå.
Det kan måske også blive sværere for dig at sælge båden senere, fordi en eventuel sydeuropæisk køber vil have dokument (den originale faktura fra værftet) som viser den betalte moms.
Må de gøre det?
Måske har myndighederne sydpå slet ikke lovmæssigt ret til at kræve moms-dokumentation på din båd? Jeg er ikke advokat eller revisor med speciale indenfor moms, så det kan jeg ikke svare på. Men jeg ved at der er en lille risiko for at de spørger efter den.
Uanset om de ifølge Skat i Danmark må eller ej.
Så hvorfor ikke bare slippe for de problemer ved at sørge for at få papirerne med, hvis du skal købe en anden båd?
Har du allerede en båd?
Jeg har både en sejlbåd og en motorbåd. På sejlbåden, en Bavaria 36 fra 2004købt brugt i Spanien, har jeg den originale regning som specificerer den spanske EU-moms.
På motorbåden, en Terhi 520HT fra 1978, har jeg ingen momsdokumentation. Alligevel har jeg sejlet med den båd til og i Middelhavet og et par gange i Frankrig.
Risikoen er ikke stor, og selvom jeg skulle få problemer med momsen i Sydeuropa en gang i fremtiden, så vil beløbet som skal betales på motorbåden være så lille, at det ikke er et problem (og desuden er der ikke momsdokumentations-krav på både bygget inden 1/1 1985).
Hvis du allerede har en båd, eller er spekulant på en billig båd, så sejl med den, selvom du ikke har dokumentationen. Selvom der er en risiko, skal vi heller ikke gøre den større end nødvendigt.
Men skal du købe en nyere båd? Så sørg for at dokumentationen er i orden. Det holder jeg fast i, selvom bådmægleren er uenig med mig.
I min lille 17 fods speedbåd har jeg nu sejlet hele vejen gennem Europa til Middelhavet på floder og kanaler igen. På det sidste stykke ned ad Rhône-floden er jeg alene ombord, men det er stort at være nået til Provence-Alpes-Côte d’Azur.
Her er den sidste film fra turen på floder og kanaler – derefter er det Middelhavet!
Så snart en båd kommer ned på en flod, med grønne bjerge som rejser sig på begge sider, sker der noget.
Det er spændende og afvekslende.
Det er et eventyr!
Jeg har sagt det før: Jeg elsker at sejle for sejl og at være på åbent hav, men der er altså noget specielt over flodsejlads også.
I min bog Den sidste idiot er ikke født endnu deler jeg en masse skæve og sjove oplevelser fra floderne, men den tur jeg netop er kommet hjem fra nu kan bedst sammenfattes med denne lille episode fra Verdun i Frankrig:
“Du skal bare vise os båden og byde på en øl,” siger guitaristen på engelsk med fransk accent.
Klokken er elleve om aftenen, og vi står ude på gaden, nogle meter fra floden La Meuse i Verdun. Den franske sommervarme trykker ikke længere, men shorts og t-shirt er stadigvæk nok til at holde varmen.
Jeg taler fem sprog, men fransk er desværre ikke ét af dem. Det gør det selvfølgelig sværere når man, som mig, elsker at snakke med mennesker. Men alligevel går det overraskende enkelt da vi på dette togt sejler ned gennem Frankrig fra Holland og Belgien.
“Spiller du guitar?” spurgte en af kvinderne i gruppen af glade mennesker, da vi lidt tidligere passerede dem.
“Øh, tjah… jo…” svarede jeg lidt udsvævende på engelsk, og pludselig sad min kusine Karin og jeg midt i en flok franskmænd med en guitar i hånden. Den eneste sang jeg i det overraskende øjeblik kunne komme i tanker om, var en med Kim Larsen. Heldigvis var det “This is my life”, hvor teksten er på engelsk, så det gik alligevel.
Fordi jeg i et overraskende øjeblik turde sige ja til at komme ud af min comfort-zone, er vi nu kommet med i fællesskabet. En broget flok mænd og kvinder, hvor den yngste går i gymnasiet og den ældste er pensionist. Nogle taler engelsk, andre ikke. Alligevel snakker vi med alle, for selv dem som har svært ved andet end fransk anstrenger sig.
“Det forstod jeg ikke,” siger en mand da jeg forklarer at vi er på vej til Mosel. Han hiver en kammerat over, som oversætter mit engelske til fransk, og så kan vores samtale fortsætte.
Jeg rækker guitaren over til en af de andre, som slår strengene an. En kvinde synger, og uanset hvilke akkorder der bliver spillet på guitaren, kan hun teksten. Vi andre synger med på omkvædet mens vi nipper til vores øl.
Jeg får guitaren igen, og starter på forspillet til “Proud Mary”. De andre begynder hurtigt at synge med.
Da vi kommer til tredje vers virker det som om alting passer sammen:
If you come down to the river Bet you gonna find some people who live You don’t have to worry cause you have no money People on the river are happy to give
Det er også hjælpsomhed og imødekommenhed vi selv hele tiden møder på floden og omkring den. Ikke kun nu i aften over en øl med sang og guitar, men også i sluserne, i havnene og på gaden.
I en sluse i Holland blev vi inviteret på espresso af en tysker, i en havn i Holland blev vi inviteret på hvidvin af Margrethe som havde læst “Den sidste idiot er ikke født endnu”, og på en ø i Belgien mente havnefogeden, at vi ikke skulle betale havnepenge, men i stedet bruge pengene på caféen.
Ude på gaden, i den varme franske nat, bliver jeg suget fuldstændigt ind i den gæstfrie stemning og udbryder pludselig:
“Hvor er her dog dejligt. Hvad skal jeg gøre for også at blive fransk?”
De andre griner og smiler og ham som nu har fået guitaren siger:
“Du skal bare vise os båden og byde på en øl.”
Hele flokken griner igen, for de ved godt at vi slet ikke kan være på lille Mini Lisa allesammen. Der er heller ingen som forventer at vi skal byde dem på øl, for vi er allerede accepterede. Vi er allerede en del af flokken og af fællesskabet – også selvom vi ikke er franske.
Hav en rigtig dejlig sommer – måske ses vi derude et eller andet sted?
P.S. “Hold nu k… en god gang underholdning og kæmpe inspiration” skrev Kim til mig i forrige uge.
Kan man virkelig sejle på Europas floder og kanaler til Middelhavet i en sejlbåd? Er kanalerne ikke sandede til, så det kun går med en fladbundet motorbåd?
Nej, det er noget vrøvl!
“Når du sejler ind i Frankrig, vil du blive spurgt om din dybgang. Er den større end 1,6 m. får du ikke lov til at komme ind,” har jeg hørt nogen sige…
Ja, det er korrekt, at det i øjeblikket er sådan på Canal de la Meuse fra Belgien ind i Frankrig, men det er bestemt ikke hele Frankrig som er sandet til. Så for en sejlbåd med en større dybgang end 1,60 m er ruten jeg plejer at anbefale gennem Holland, Belgien og Frankrig ikke mulig i øjeblikket.
Mange ruter til Middelhavet
Min anden anbefalede rute er Rhinen, Mosel og Canal des Vosges, og den fungerer stadigvæk. Her vil du møde den laveste vanddybde på Canal des Vosges, og den er mindst 1,80 m.
Da jeg selv sejlede der i oktober sidste år, målte jeg vanddybden med mit eget ekkolod hele vejen. Dybden er god nok. Men du må ikke skære hjørnerne af – hold dig i midten af kanalen, hvis dybden er en udfordring.
Der er selvfølgelig også andre ruter end dem jeg anbefaler.
På VNF (Voies Navigables de France – firmaet som styrer de franske kanaler) kan du læse mere om planlagte lukninger af kanaler, for eksempel ved reparationer og vedligehold. Du kan også læse om ekstraordinære ændringer, som f.eks. dybden på Canal de la Meuse.
(Bemærk dog at VNF’s hjemmeside til tider kun kan nås fra Frankrig, så vil du nå den her hjemme fra, er du måske nødt til at bruge en VPN. Nogle gange er den åben, andre gange ikke).
Så kan man sejle til Middelhavet med en sejlbåd på Europas floder og kanaler? Ja, det kan man i hvert fald!
Manden kiggede på min kone Margareta og nikkede lidt for sig selv. Som om det egentlig mere var en konstatering end et spørgsmål.
Vi havde netop solgt vores svenskbyggede, langkølede 30 fods Allegro og købt en masseproduceret tysk Bavaria 36.
Jeg tænkte faktisk selv sådan for 10 år siden. For sådan en båd, som er rørt op i et youghurtbæger, kan man da ikke krydse oceaner med?
(Hvis du har læst min bog Udfordringen, så ved du, at den båd var fortrinlig både på Atlanten og Biscayen).
Men det startede ikke der…
“Båden bliver slået i stykker i sluserne,” sagde folk da vi ville sejle til Middelhavet i vores klassiske mahognikrydser fra 1950.
“Og hvis I alligevel når ud i Middelhavet, så bliver den ædt op af pæleorme,” fortsatte de.
Til trods for det, havde vi et vidunderligt år i Middelhavet sammen med børnene, som på det tidspunkt var 1 og 4.
Men det stoppede ikke der!
“Den sidste idiot er ikke født endnu,” sagde folk, da jeg sidste år ville sejle til Middelhavet i en 17 fods speedbåd fra ‘70erne.
“Det vil aldrig gå med den motor, den soder til, når du skal sejle så langsomt.”
(Men sjovt nok, gik det også med den båd. Og jeg havde ikke bare en næsten problemfri tur – hvis du har læst min bog Den sidste idiot er ikke født endnu, ved du også, at jeg netop på grund af den båd fik en masse oplevelser.)
Siger folk også sådan til dig, når du vil gøre noget?
Så tænk lige på hvem det er som siger det.
Har dem som siger det erfaring med det du drømmer om? Eller er det her et udtryk for at være besserwisser?
“Jeg har sejlet hele mit liv,” siger de kloge mennesker på Facebook nogle gange.
Når man har sejlet hele sit liv, så ved man godt hvordan man lægger en kurs, reber et sejl eller fortøjer en båd. Men det er ikke sikkert, at man også ved hvordan man håndterer en sluse? Eller at man ved hvad som kræves for at sejle over Atlanten.
Det er bedre at snakke med nogen, som faktisk har gjort det. Nogen som har erfaring med det du vil have råd om.
Hvis du spurgte mig om råd om at bestige Mount Everest ville jeg sige, at det er vanvittigt! Men jeg har jo heller ikke erfaring med bjergbestigning. Jeg vil ikke kunne give dig fornuftige råd om det. I stedet vil jeg kun kunne sige hvad jeg tror eller har hørt andre sige.
Men jeg har erfaring med langturssejlads, så det må du gerne spørge mig om. Her er tre bud på kvalificeret erfaring, hvis du vil vide mere om langturssejlads…
Vil du sejle til eller fra Middelhavet?
Det har jeg gjort nogle gange via Biskayen og Den Engelske Kanal. Den sidste gang var i en Bavaria 36, og selvom det var under Corona, så var oplevelserne på havet fuldstændigt normale. Læs min bog “Udfordringen” om turen eller deltag i kurset “Langurssejler-drømmer du?”. Så bliver du godt klædt på!
Vil du sejle til Caribien?
For nogle år siden hev vi børnene ud af skolen, opsagde vores job, og flyttede ombord på vores 30 fods Allegro. En tur som der blev lavet seks tv-programmer om, og som er beskrevet i bogen “Et år uden sko”. Kurset “Langurssejler-drømmer du?” giver dig også al viden du behøver.
Vil du sejle på kanaler?
Jeg elsker åbent hav og fri horisont, men der er noget specielt med kanalsejlads. Det er nogle helt specielle oplevelser man kan få der… Jeg har sejlet gennem Europa fra Østersøen til Middelhavet flere gange. Den sidste gang var på mange måder den sjoveste – og i hvert fald den mest specielle. Den tur har jeg skrevet bogen “Den sidste idiot er ikke født endnu” om… Om efteråret kan du også deltage i Kanalaften, hvor du kan lære en masse om kanalsejlads.
Hvis du vil have en vellykket (langturs-) sejlads, med så få problemer som muligt, så er det vigtigt med både forberedelse og planlægning. Men der er en stor forskel på de to ting.
Du skal nemlig passe på med planlægningen
Hvis du planlægger for meget og for detaljeret bliver du ufleksibel, og kan komme til at sætte dig selv og din besætning i en ubehagelig eller farlig situation. Hvis din langtur er planlagt ned i mindste detalje om hvilke steder du skal besøge, og hvornår du skal være der, vil du støde ind i problemer!
Måske sejler du ud i dårligt vejr, fordi du absolut skal være fremme på et bestemt tidspunkt? Måske fordi du allerede har en aftale på destinationen? Eller hopper du over en reparation, fordi det ikke er muligt på de steder du allerede har planlagt at besøge?
Det kan resultere i en farlig situation.
En langturssejlers vigtigste egenskab er at være fleksibel, og det er svært, hvis turen allerede er planlagt ned i mindste detalje.
Men med for meget planlægning, vil du også gå glip af en masse oplevelser.
“Vil I med til Mallorca?” spurgte en anden dansk båd, da vi lå i Barcelona første gang vi sejlede til Middelhavet.
“Næh…” sagde Margareta og jeg og kiggede på hinanden. Hvorfor skulle vi dog sejle ud til en ø som er overfyldt med turister, grisefester og høje hoteller?
Men vi havde ikke andet planlagt, så vi fulgte alligevel med – det var nogle hyggelige mennesker som spurgte.
Det har vi aldrig fortrudt, for den ø, som vi på forhånd havde afvist at besøge, viste sig med sine øde ankerbugte, krystalklare vand og rige dyreliv med hvaler, barracudaer og rokker at blive den turs højdepunkt.
Hvis vi minutiøst havde planlagt vores tur, og hvor vi skulle være hvornår, havde vi aldrig opdaget det som blev vores favoritplads i Middelhavet.
Forberedelse er vigtig
Til gengæld er det vigtigt at være godt forberedt. Og med god forberedelse vil du også kunne være endnu mere fleksibel.
Et eksempel på dette er at du lærer at kende din motor allerede hjemmefra. De fleste reparationer kan du sagtens lave selv, og det er ikke svært. Men hvis du overhovedet ikke kan noget om din motor, vil du altid være afhængig af at være steder, hvor der er værksteder og mekanikere.
Et andet eksempel kan være at tage flodskipper-certifikat – også selvom du ikke planlægger at sejle på kanaler. Hvis du bliver indeblæst i længere tid ude i Nordsøen, kan det være en fin afstikker og genvej at tage den Stående Masterute ned gennem hele Holland. Så er vejret måske bedre, når du er kommet længere sydpå.
Eller som jeg har set andre gøre flere gange…
De kommer for sent afsted hjemmefra, og møder det dårlige vejr ude i Nordsøen og Den Engelske Kanal – uden mulighed for at komme over Biskayen. Så kan det være et godt alternativ at spontant pille masten af båden, lægge den på dækket, og bruge et par uger på at skyde genvej gennem kanalerne til Middelhavet, varmen, og det gode vejr. Derfra kan man så fortsætte til Kanarieøerne og videre over Atlanten.
Så brug ikke alt for meget tid på planlægningen, og afvis ikke allerede hjemmefra visse destinationer eller muligheder. Måske ændrer situationen sig på din langtur, og så er det vigtigt at kunne være fleksibel.
Jeg bruger cookies for at sikre, at jeg giver dig den bedste oplevelse på min hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, antage jeg, at du er indforstået med det.
