I 2021 var der i en periode ekstremt meget vand i Europas floder. I 2022, har der i en periode været ekstremt lidt.
Det er desværre nok klimaforandringer vi er nødt til at leve med fremover.
Men derfor kan vi godt sejle på kanaler. I 2021 sejlede jeg hele vejen til Middelhavet til trods for ekstremt regnvejr. I 2022 sejlede jeg fra Tyskland gennem Holland og Belgien og et langt stykke ind i Frankrig – til trods for ekstrem tørke.
Det er nemlig ret enkelt at forudse hvornår du skal skynde dig inden vejret vil give dig problemer – og hvornår du kan bruge lige så lang tid på det, som du vil.
Når VNF (firmaet bag de franske kanaler) begynder at skrive, at nu er der begrænsede åbningstider på sluserne, eller at der skal sejles i kortege, er det tid til at komme væk fra de mindste kanaler.
Her er en god side på VNF hvor du kan se hvad du skal være opmærksom på, f.eks. lukkede kanalstrækninger, en anden vanddybde end normalt o.s.v.
Det man i Frankrig kalder en flod, kalder man i Sverige så beskedent for en å 😀. Og der er masser vand i de svenske åer – og de nærmeste er ikke langt væk fra Danmark.
Men heldigvis (eller desværre for os flodsejlere) er der bygget masser vandkraftværker, men sjældent sluser, på de her åer.
I det hele taget føles de lidt hemmelige. For hvor langt kan man sejle op ad sådan en svensk flod inden man mødes af et kraftværk? Det føles virkelig lidt Pippi Langstrømpe-agtigt at afprøve det!
For at få et lille eventyr satte min kone Margareta og jeg os for at undersøge det.
Det var dog ikke et kraftværk som stoppede vores færd op ad den største å (flod?) i Skåne, Helge å. Det var noget helt andet…
Er du også urolig for dieselpriserne til båden? Jeg har regnet på det, og resultatet er overraskende positivt!
Jeg har sejlet til Middelhavet flere gange på floder og kanaler og udgiften til diesel og benzin har været den absolut største post på rejsen. Hver eneste gang.
Det kan selvfølgelig godt gøre mig urolig, når jeg nu planlægger flere ture på Europas floder og kanaler. Er det blevet for dyrt med dagens brændstofpriser? Men jeg har regnet på det, og selvom det selvfølgelig er blevet meget dyrere de sidste par måneder, så er det stadigvæk en billig måde at have ferie på.
Hvis jeg med dagens dieselpriser skulle sejle til Middelhavet ad floder og kanaler med Anna Lisa, vores Bavaria 36 sejlbåd, ville vi bruge ca. 520 liter diesel. Det svarer til 8.300,- kr med dagens meget høje dieselpriser i Tyskland og Frankrig.
Det er selvfølgelig mange penge, men i betragtning af, at vi ville bruge to-tre måneder på sådan en tur er det nu ikke så slemt.
Hvis jeg igen skulle sejle til Middelhavet med min lille 17 fods speedbåd “Mini Lisa”, som bruger næsten dobbelt så meget benzin som sejlbåden bruger diesel, så er det stadigvæk overkommeligt.
880 liter benzin bruger vi på en ekspedition til Middelhavet i Mini Lisa, hvilket svarer til 13.500 kr med dagens benzinpriser i Tyskland og Frankrig.
Havnepengene er virkelig små på kanalerne, og mange steder ligger man endda helt gratis. I dag ville det nok løbe op i ca. 2.000,- kr for hele turen fra Østersøen til Middelhavet for os i vores Bavaria.
Med andre ord ca. 10.000,- kr for tre måneders ferie i en sejlbåd – og hele vejen til Middelhavet. Det er da ikke dyrt, syntes du? For de samme penge ville vi ikke engang kunne løbe på ski i én uge.
Hvilken anden tre måneders ferie ville du kunne holde for 10.000,- kr?
Så snart en båd kommer ned på en flod, med grønne bjerge som rejser sig på begge sider, sker der noget.
Det er spændende og afvekslende.
Det er et eventyr!
Jeg har sagt det før: Jeg elsker at sejle for sejl og at være på åbent hav, men der er altså noget specielt over flodsejlads også.
I min bog Den sidste idiot er ikke født endnu deler jeg en masse skæve og sjove oplevelser fra floderne, men den tur jeg netop er kommet hjem fra nu kan bedst sammenfattes med denne lille episode fra Verdun i Frankrig:
“Du skal bare vise os båden og byde på en øl,” siger guitaristen på engelsk med fransk accent.
Klokken er elleve om aftenen, og vi står ude på gaden, nogle meter fra floden La Meuse i Verdun. Den franske sommervarme trykker ikke længere, men shorts og t-shirt er stadigvæk nok til at holde varmen.
Jeg taler fem sprog, men fransk er desværre ikke ét af dem. Det gør det selvfølgelig sværere når man, som mig, elsker at snakke med mennesker. Men alligevel går det overraskende enkelt da vi på dette togt sejler ned gennem Frankrig fra Holland og Belgien.
“Spiller du guitar?” spurgte en af kvinderne i gruppen af glade mennesker, da vi lidt tidligere passerede dem.
“Øh, tjah… jo…” svarede jeg lidt udsvævende på engelsk, og pludselig sad min kusine Karin og jeg midt i en flok franskmænd med en guitar i hånden. Den eneste sang jeg i det overraskende øjeblik kunne komme i tanker om, var en med Kim Larsen. Heldigvis var det “This is my life”, hvor teksten er på engelsk, så det gik alligevel.
Fordi jeg i et overraskende øjeblik turde sige ja til at komme ud af min comfort-zone, er vi nu kommet med i fællesskabet. En broget flok mænd og kvinder, hvor den yngste går i gymnasiet og den ældste er pensionist. Nogle taler engelsk, andre ikke. Alligevel snakker vi med alle, for selv dem som har svært ved andet end fransk anstrenger sig.
“Det forstod jeg ikke,” siger en mand da jeg forklarer at vi er på vej til Mosel. Han hiver en kammerat over, som oversætter mit engelske til fransk, og så kan vores samtale fortsætte.
Jeg rækker guitaren over til en af de andre, som slår strengene an. En kvinde synger, og uanset hvilke akkorder der bliver spillet på guitaren, kan hun teksten. Vi andre synger med på omkvædet mens vi nipper til vores øl.
Jeg får guitaren igen, og starter på forspillet til “Proud Mary”. De andre begynder hurtigt at synge med.
Da vi kommer til tredje vers virker det som om alting passer sammen:
If you come down to the river Bet you gonna find some people who live You don’t have to worry cause you have no money People on the river are happy to give
Det er også hjælpsomhed og imødekommenhed vi selv hele tiden møder på floden og omkring den. Ikke kun nu i aften over en øl med sang og guitar, men også i sluserne, i havnene og på gaden.
I en sluse i Holland blev vi inviteret på espresso af en tysker, i en havn i Holland blev vi inviteret på hvidvin af Margrethe som havde læst “Den sidste idiot er ikke født endnu”, og på en ø i Belgien mente havnefogeden, at vi ikke skulle betale havnepenge, men i stedet bruge pengene på caféen.
Ude på gaden, i den varme franske nat, bliver jeg suget fuldstændigt ind i den gæstfrie stemning og udbryder pludselig:
“Hvor er her dog dejligt. Hvad skal jeg gøre for også at blive fransk?”
De andre griner og smiler og ham som nu har fået guitaren siger:
“Du skal bare vise os båden og byde på en øl.”
Hele flokken griner igen, for de ved godt at vi slet ikke kan være på lille Mini Lisa allesammen. Der er heller ingen som forventer at vi skal byde dem på øl, for vi er allerede accepterede. Vi er allerede en del af flokken og af fællesskabet – også selvom vi ikke er franske.
Hav en rigtig dejlig sommer – måske ses vi derude et eller andet sted?
P.S. “Hold nu k… en god gang underholdning og kæmpe inspiration” skrev Kim til mig i forrige uge.
Kan man virkelig sejle på Europas floder og kanaler til Middelhavet i en sejlbåd? Er kanalerne ikke sandede til, så det kun går med en fladbundet motorbåd?
Nej, det er noget vrøvl!
“Når du sejler ind i Frankrig, vil du blive spurgt om din dybgang. Er den større end 1,6 m. får du ikke lov til at komme ind,” har jeg hørt nogen sige…
Ja, det er korrekt, at det i øjeblikket er sådan på Canal de la Meuse fra Belgien ind i Frankrig, men det er bestemt ikke hele Frankrig som er sandet til. Så for en sejlbåd med en større dybgang end 1,60 m er ruten jeg plejer at anbefale gennem Holland, Belgien og Frankrig ikke mulig i øjeblikket.
Mange ruter til Middelhavet
Min anden anbefalede rute er Rhinen, Mosel og Canal des Vosges, og den fungerer stadigvæk. Her vil du møde den laveste vanddybde på Canal des Vosges, og den er mindst 1,80 m.
Da jeg selv sejlede der i oktober sidste år, målte jeg vanddybden med mit eget ekkolod hele vejen. Dybden er god nok. Men du må ikke skære hjørnerne af – hold dig i midten af kanalen, hvis dybden er en udfordring.
Der er selvfølgelig også andre ruter end dem jeg anbefaler.
På VNF (Voies Navigables de France – firmaet som styrer de franske kanaler) kan du læse mere om planlagte lukninger af kanaler, for eksempel ved reparationer og vedligehold. Du kan også læse om ekstraordinære ændringer, som f.eks. dybden på Canal de la Meuse.
(Bemærk dog at VNF’s hjemmeside til tider kun kan nås fra Frankrig, så vil du nå den her hjemme fra, er du måske nødt til at bruge en VPN. Nogle gange er den åben, andre gange ikke).
Så kan man sejle til Middelhavet med en sejlbåd på Europas floder og kanaler? Ja, det kan man i hvert fald!
Manden kiggede på min kone Margareta og nikkede lidt for sig selv. Som om det egentlig mere var en konstatering end et spørgsmål.
Vi havde netop solgt vores svenskbyggede, langkølede 30 fods Allegro og købt en masseproduceret tysk Bavaria 36.
Jeg tænkte faktisk selv sådan for 10 år siden. For sådan en båd, som er rørt op i et youghurtbæger, kan man da ikke krydse oceaner med?
(Hvis du har læst min bog Udfordringen, så ved du, at den båd var fortrinlig både på Atlanten og Biscayen).
Men det startede ikke der…
“Båden bliver slået i stykker i sluserne,” sagde folk da vi ville sejle til Middelhavet i vores klassiske mahognikrydser fra 1950.
“Og hvis I alligevel når ud i Middelhavet, så bliver den ædt op af pæleorme,” fortsatte de.
Til trods for det, havde vi et vidunderligt år i Middelhavet sammen med børnene, som på det tidspunkt var 1 og 4.
Men det stoppede ikke der!
“Den sidste idiot er ikke født endnu,” sagde folk, da jeg sidste år ville sejle til Middelhavet i en 17 fods speedbåd fra ‘70erne.
“Det vil aldrig gå med den motor, den soder til, når du skal sejle så langsomt.”
(Men sjovt nok, gik det også med den båd. Og jeg havde ikke bare en næsten problemfri tur – hvis du har læst min bog Den sidste idiot er ikke født endnu, ved du også, at jeg netop på grund af den båd fik en masse oplevelser.)
Siger folk også sådan til dig, når du vil gøre noget?
Så tænk lige på hvem det er som siger det.
Har dem som siger det erfaring med det du drømmer om? Eller er det her et udtryk for at være besserwisser?
“Jeg har sejlet hele mit liv,” siger de kloge mennesker på Facebook nogle gange.
Når man har sejlet hele sit liv, så ved man godt hvordan man lægger en kurs, reber et sejl eller fortøjer en båd. Men det er ikke sikkert, at man også ved hvordan man håndterer en sluse? Eller at man ved hvad som kræves for at sejle over Atlanten.
Det er bedre at snakke med nogen, som faktisk har gjort det. Nogen som har erfaring med det du vil have råd om.
Hvis du spurgte mig om råd om at bestige Mount Everest ville jeg sige, at det er vanvittigt! Men jeg har jo heller ikke erfaring med bjergbestigning. Jeg vil ikke kunne give dig fornuftige råd om det. I stedet vil jeg kun kunne sige hvad jeg tror eller har hørt andre sige.
Men jeg har erfaring med langturssejlads, så det må du gerne spørge mig om. Her er tre bud på kvalificeret erfaring, hvis du vil vide mere om langturssejlads…
Vil du sejle til eller fra Middelhavet?
Det har jeg gjort nogle gange via Biskayen og Den Engelske Kanal. Den sidste gang var i en Bavaria 36, og selvom det var under Corona, så var oplevelserne på havet fuldstændigt normale. Læs min bog “Udfordringen” om turen eller deltag i kurset “Langurssejler-drømmer du?”. Så bliver du godt klædt på!
Vil du sejle til Caribien?
For nogle år siden hev vi børnene ud af skolen, opsagde vores job, og flyttede ombord på vores 30 fods Allegro. En tur som der blev lavet seks tv-programmer om, og som er beskrevet i bogen “Et år uden sko”. Kurset “Langurssejler-drømmer du?” giver dig også al viden du behøver.
Vil du sejle på kanaler?
Jeg elsker åbent hav og fri horisont, men der er noget specielt med kanalsejlads. Det er nogle helt specielle oplevelser man kan få der… Jeg har sejlet gennem Europa fra Østersøen til Middelhavet flere gange. Den sidste gang var på mange måder den sjoveste – og i hvert fald den mest specielle. Den tur har jeg skrevet bogen “Den sidste idiot er ikke født endnu” om… Om efteråret kan du også deltage i Kanalaften, hvor du kan lære en masse om kanalsejlads.
“Den sidste idiot er ikke født endnu,” var der nogen som sagde, da jeg fortalte, at jeg ville sejle til Middelhavet i en 17 fods båd fra ’70erne. Men jeg lykkedes at komme hele vejen frem for til sidst at smide anker ud for Frankrigs kyst. Nu kan du i en række små film følge med ombord på Mini Lisa ned gennem Europas vandveje. Hele vejen til Middelhavet.
I hver af filmene, tager jeg et tema op om kanalsejlads, langturssejlads eller at sejle i en lille båd.
“Den sidste idiot er endnu ikke født” var der en som skrev, da jeg præsenterede mit projekt: At sejle “Mini Lisa”, en halvåben 17 fods Terhi 520HT fra en gang i 70’erne til Middelhavet. At hun er udrustet med en 70hk to-takts motor fra 1997 gjorde i manges øjne ikke sagen bedre. Motoren er overdimensioneret, vil ikke kunne klare at køre langsomt på kanaler og den vil sode til.
De havde sikkert ret allesammen, men i tirsdags kl. 16.02 sejlede jeg ud gennem slusen i Port Saint Louis – fra floden Rhônes grønne ferskvand til Middelhavets blå saltvand.
Siden da har Mini Lisa og jeg sejlet lidt i Middelhavet, ankret i en lille bugt i Provence, badet i det 22 grader varme vand, og ligger nu indeblæste i den store marina Vieux Port i Marseille.
Det største problem
1249 sømil har Mini Lisa, jeg og skiftende besætninger sejlet på tyske, luxembourgske og franske kanaler og floder – og nu i Middelhavet.
Vi har været oppe i 360 meter over havet, siddet fast i sluser og mistet en drone (og en fender og en bådshage). Vi har frosset om natten, været gennemblødte af regnen og er nu indeblæste i Middelhavet.
Men vi har også set steder af Europa som vi ikke vidste fandtes, sejlet mellem bjerge, borge og vinslotte. Vi har mødt en utrolig gæstfrihed, fået hjælp når det behøvedes og haft dybe, fortrolige og sjove samtaler.
I det hele taget har turen været enklere, hurtigere og sjovere i den lille 17 fods båd end de gange jeg tidligere har sejlet til Middelhavet i en 34 og 30 fods båd.
Det største problem har ikke været båden. Tværtimod, for den har fungeret uden problemer. Det største problem har været, at man anses som lidt mærkelig, når man sejler i så lille en båd.
Men jeg kan leve med at være mærkelig, eller måske endda at være den sidste idiot: Alternativet til at sejle i Mini Lisa var denne gang ikke at sejle overhovedet.
Mange oplevelser
Jeg sidder under et oliventræ på en café i Marseille og bearbejder alle indtryk. Middelhavssolen brænder på mine bare arme og jeg prøver på at forstå, at mit projekt nu er fuldført og overstået.
Tænk så meget glæde den lille Mini Lisa har skænket mig på de 1249 sømil til Middelhavet.
I Tyskland har vi besøgt millionbyer som Düsseldorf og Köln på den brusende og voldsomme Rhin. På Mosel har vi sejlet nede i dalen, med grønne bjerge til begge sider. Når vi stoppede i de små eventyrsbyer, hvor bindingsværkshusene har spir og tårne, forventede vi hvert øjeblik, at Snehvide og de syv små dværge skulle komme frem og synge for os.
Alene i Frankrig har vi været igennem 144 sluser og vi har været så langt ude på landet, at det virkede som en glemt del af Europa. Steder hvor tiden har stået stille og problemer ikke er noget som findes. Vi har sejlet ned gennem Provence på den brede Rhône-flod, og spist og drukket så godt, at det virkede som om fuglene begyndte at synge og blomsterne at blomstre.
Til sidst kom vi ud i det varme Middelhav, hvor jeg har ankret og badet og nydt 26 grader varme dage, selvom det næsten er oktober.
Efter caféen går jeg rundt i Marseille og nyder den sydlandske stemning. I et smalt stræde, omkranset af gamle huse med hvide skodder, må jeg pludselig stoppe.
“Entre terre et mer” står der på et håndmalet skilt på en butik, hvor den lyseblå maling så småt er ved at skalle af.
“Mellem land og hav” er også det Mini Lisa har været de sidste par måneder. Kanalerne er ikke rigtigt havet, men det er heller ikke land. Det er noget midt imellem, men med fordelene fra begge dele: Man kan stoppe næsten når man vil, ligesom når man er på land. Men man har stadigvæk friheden og nærheden til naturen, som når man er på havet.
Men nu er vi endelig ved havet. Målet er nået. Jeg har sejlet hele vejen til Middelhavet i min lille båd.
(Du kan følge fortsatte eventyr med Mini Lisa på min Instagram eller Facebook)
Hvis du vil vide mere om kanalsejlads kan det her arrangement måske være interessant for dig?
I foråret købte jeg en lille halvåben motorbåd fra en gang i 70’erne. Nu er jeg ved at sejle den til Middelhavet på floder og kanaler. Men hvordan går det?
“Havnepenge? Normalt tager vi €1 per meter,” siger havnefogeden til mig i den lille havn i Traben Trarbach på den tyske del af floden Mosel. Han klør sig lidt på hagen inden han fortsætter. “Men I kommer jo langvejs fra, og det er ikke ofte at der kommer nogen så langt væk fra…”
Havnefogeden ser ned på broen, næsten som om han synes, at det er pinligt at tale om penge. “Nøh,” siger han så på tysk. “Der er ingen havnepenge denne gang.”
Så inviterer vi ham på en kop kaffe i “Mini Lisa”, og dagen efter kører han os til toget, så vi kan være hjemme i et par uger inden turen fortsætter. “Mini Lisa” bliver der holdt øje med i den lille havn nedenfor bjergene som rejser sig grønne op fra flodvandet.
Gæstfriheden har været enorm overalt hvor vi er kommet med den lille båd. Nu er vi nået næsten ned til Frankrig, og det er faktisk gået utroligt uproblematisk.
Langturssejlads i et almindeligt hverdagsliv
Vi har en sejlbåd, og den har vi sejlet lange ture med, så det er ikke nyt for at os at sejle til Middelhavet eller Caribien. Men denne gang kan og vil jeg ikke sælge alt og stoppe med at arbejde for at tage på langfart. Turen til Middelhavet skal passe med børn, skole, arbejde og alle andre forpligtigelser som vi har hjemme. Jeg har derfor købt en gammel og billig Terhi 520HT fra en gang i 70’erne. Den har en 70 hk. påhængsmotor, og det er nogenlunde det eneste udstyr som findes i båden.
Turen tages i etapper. Første etape var sammen med min kusine, og gik ned gennem de nordtyske kanaler, og op ad floderne Rhinen og Mosel hvor den lille 17 fods “Mini Lisa” nu har ligget i et par uger mens jeg har været hjemme.
Nu fortsætter turen et par uger ned gennem Luxembourg og Frankrig sammen med min 14-årige søn.
I Frankrig efterlades den lille båd igen i en havn, og efter sommerferien sejler jeg det sidste stykke ned til Middelhavet sammen med en ven. Herefter kører vi en bil ned med en trailer, og kører “Mini Lisa” hjem igen.
Så er den lille båd klar til nye eventyr til næste år.
Sejlads i eventyrslandskab
Grønne bjerge rejser sig op fra floden som slynger sig ind gennem et landskab, som mest ser ud som en reklame for modeltog. På solsiden dyrkes der vin, og på den modsatte side er der vilde skove. Fuglenes kvidren overdøver motoren, og hver eneste dag hører vi nattergalen. Rovfugle svæver over floden, måske for at kunne fange en fisk. Odderen inde ved flodbrinken har allerede fanget en, mens et par skildpadder langsomt lader sig glide ned i vandet, når vi sejler forbi.
De små byer langs bredden med gamle bindingsværkshuse med små spir på tagene, ser ud som om de er en kulisse i et Disney-eventyr. Når vi går rundt i de smalle brostensbelagte gader, forventer vi efter hvert sving at Snehvide og de syv små dværge vil komme frem og begynde at synge for os.
Det er vidunderlige udsigter vi har fra “Mini Lisa” og efter min mening er den tyske del af Mosel et af de fineste steder man kan sejle på floder og kanaler.
Statistik
Her er lidt statistik for turen fra Nordtyskland til det sydlige Mosel:
Havnepenge: €46
Benzin: 378 l / €594
Coronatests: 2 stk
Jeg kan konkludere, at selvom “Mini Lisa” ikke er stor, så er det dyrere at sejle med en lille motorbåd end en sejlbåd. Med vores sejlbåd “Anna Lisa” brugte vi 516 liter diesel hele vejen fra Østersøen til Middelhavet. Men når det så er sagt, så er det ikke mange penge for at få så mange oplevelser!
Snart i Frankrig
Nu går turen videre ned gennem den snørklede Mosel-flod, ind gennem Luxembourg og igennem den franske Canal des Vosges. Her skal 97 sluser løfte min lille 17 fods ekspeditionsbåd op over bjergene og derefter ned til floden Saône og videre gennem Provence inden vi kan putte fødderne ned i det salte middelhavsvand.
Min plan er at skrive en bog om denne tur, men også en guidebog til Europas floder og kanaler. Den vil være perfekt sammen med min håndbog Slusehåndbogen – som nu er gået hen og blevet en bestseller!
Hvis du vil se, om min lille orange båd klarer det hele vejen ned til Middelhavet, kan du følge med på Instagram her eller på Facebook her. Her kommer der daglige opdateringer.
Tillad mig at præsentere ekspeditionsbåden: En halv-åben Terhi 520HT fra en gang i 70’erne. Den er i en fræk orange farve og udrustet med en 70 hk. påhængsmotor fra 90’erne.
Den perfekte båd til at sejle til Middelhavet i.
Nej, det er måske ikke den perfekte båd. Den perfekte båd er vores sejlbåd Anna Lisa, som vi sidste år skulle have sejlet gennem floder og kanaler fra Middelhavet og hjem.
Som så meget andet sidste år blev den tur ikke som håbet, og det blev i stedet til en lidt anderledes havsejlads (Det fortæller jeg om i Udfordringen).
Men i stedet for at pive over det som ikke blev til noget, har jeg nu anskaffet ekspeditionsbåden “Mini Lisa”. Nogle gange skal man bare holde op med at drømme og i stedet tage action.
I ekspeditionsbåden skal jeg sejle ned gennem Europas floder og kanaler, for til sidst at komme ud i Middelhavet ved Port St. Louis, ikke så langt fra Marseille.
Altsammen for at researche til flere bøger om kanalsejlads.
Back to basics
Kan man virkelig sejle hele vejen til Middelhavet i noget, som i bedste fald kan sammenlignes med et flydende telt?
Jeg er virkelig glad for vores Bavaria 36 som har stort set alt i komfort. En sejlbåd som netop har sejlet os sikkert den modsatte vej – fra Middelhavet og hjem rundt om Europa via Atlanten. Nu skal jeg sejle igennem Europa, og det er lidt back to basics.
Vandtanken er to 10-liters dunke, komfuret har kun ét blus, og det stuves væk når det ikke bruges. Der er ingen vask, ingen varme, intet kompliceret elsystem og toilettet er i land. Der er stort set ingenting, ud over motoren, som kan gå i stykker.
Selvfølgelig ville jeg helst have sejlet i vores sejlbåd, men det ville jo næsten være en hån at sejle hende tilbage til Middelhavet, når vi havde så store udfordringer med at få hende hjem der fra sidste sommer. Hvis min nye orange frækkert pludselig skulle blive fanget i en lockdown nede i Europa kan jeg leve med det.
For hellere sejle ekspeditionsbåden “Mini Lisa” til Middelhavet end ikke at få den kanalsejlads. Jeg tror faktisk at det bliver en tur med store oplevelser, for det hænger ikke sammen med hvor stor båden er. Måske snarere tværtimod.
Hvis du vil se om min lille orange båd klarer turen (og om jeg selv klarer det primitive sejlerliv), så kommer der daglige opdateringer fra turen på min Instagram. Udover nogle bøger, så kommer der nok også en film eller to på YouTube.
Jeg bruger cookies for at sikre, at jeg giver dig den bedste oplevelse på min hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, antage jeg, at du er indforstået med det.
Du kan også se det her indlæg som en video. 
