Da vi sejlede i Caribien var vi på Dominica ude på en tur i den fantastiske jungle. Dominica er en af de caribiske øer som blev hårdest ramt af orkanen Maria i efteråret 2016.
Som initiativtager og delforfatter til bogen “Mod en ny horisont” har vi kunnet hjælpe med at opbygge Dominica igen. Læs mere om “Mod en ny horisont” her.
Til Caribien?
Følg med ombord på Anna Lisa på kanaler i Europa, i storm i Middelhavet, når udstyret går i stykker ved Afrika og også når sejladsen er så fantastisk at alt er glemt igen.
Lige nu giver vi bogen “Til Caribien?” væk helt GRATIS.
“Jeg køber den her,” sagde Mathilda og gav den unge pige på havnen nogle kap verdeanske Escudos. Pigen var i starten af tyverne, og ved siden af hende stod hendes lille datter og gemte sig bag sin mors kjole. Mathilda fik en lille håndlavet dukke.
De næste dage talte Mathilda mere og mere med pigen som hed Momy. Var der mange kunder, hjalp hun med at holde øje med datteren Fatho. Samtalerne blev længere og længere.
“Jeg går med Momy hen til købmanden og køber hårelastikker,” sagde Mathilda en dag, kort tid efter at vi var kommet ind til havnen i jollen. Så forsvandt Momy og Mathilda som nu havde den lille Fatho i hånden. Jeg blev lidt europæisk nervøs til at starte med. Kan man virkelig lade sin 12-årige datter forsvinde sammen med en næsten fremmed kvinde? I et fremmed land? På et fremmed kontinent?
Efter en halv time kom de tilbage. Jeg så på afstand hvordan de snakkede, smilede og grinede som gamle veninder.
Senere blev Mathilda inviteret på middag, men vi andre måtte også gerne følge med.
I lejligheden var der i midten et spisebord med seks plasticstole. Et mindre bord stod ved væggen med en vandkoger og lidt porcelæn og bestik. På væggen hængte en ensom hylde med lidt toiletartikler og på gulvet lå tre madrasser. På den ene sov Momy og Fatho. På den anden sov Momys mor og på den sidste moderens søster. En pære i loftet forsøgte at oplyse det hele.
“Sæt jer nu ned,” opfordrede Momy, og vi klemte os sammen om bordet på de knirkende plasticstole. Moderen måtte sidde på madrassen, for der var ikke stole nok til alle. Så satte Momy et stort fad med ris, kylling, grøntsager og en hel fisk med både hoved og hale på bordet. Duften af krydderier fyldte rummet. En let kildren i næsen fortalte, at der var brugt rigeligt med karry og chilli. Troels kiggede spørgende over på mig. Der var ingen tallerkener, men Momy begyndte selv at spise direkte fra fadet, så det gjorde vi også.
Det var ikke et fattigt hjem vi kom hjem til. Vi har ganske vist mange flere materielle ting ombord på Anna Lisa, men i den lille et-værelses lejlighed i Kap Verde var der noget som betyder meget mere: Der var masser kærlighed og overskud til andre mennesker.
Varme
Et halvt års tid efter at vi er kommet hjem, kommer der en invitation til en barnedåb. Det som betød mest for mig på vores 15 måneders sejltur var mødet med andre mennesker. En gang imellem tænker jeg på, om de mennesker som har sat så stort et aftryk i vores hjerter, også bærer en lille smule af os med sig i sine hjerter? Efter at have fået invitationen til barnedåben for Fathos nye lillebror ved jeg, at vores møder også betød noget for dem. Og det varmer.
Mange af de mindre sluser i Frankrig er blevet automatiserede, og flere og flere bliver det i de næste år. De automatiske sluser er både lettere og hurtigere at bruge end de bemandede.
De automatiske sluser fungerer rigtig godt. Men som med al anden mekanik kan den fejle en gang imellem. Det kan f.eks. betyde, at slusen ikke åbner, når man trykker på knappen på fjernbetjeningen, eller at den ikke starter, når man trækker i det blå rør.
Få hjælp
Heldigvis kan de automatiske sluser også styres manuelt af en slusevagt. I forbindelse med det lille hus, som indeholder elektronikken til slusen, er der også en telefon. Ved problemer trykker du her på en knap og kommer i kontakt med en slusevagt. De taler som oftest ikke engelsk, men selvom du ikke taler fransk, er det ikke et problem. Opgiv bare slusens navn og sig ”problem” (med tryk på e), f.eks. ”Ecluse de Belleville. Problème!”. Så kommer der inden for 10-15 minutter en hjælpsom slusevagt og løser problemet.
Kan du løse det selv?
Den mest almindelige fejl i de automatiske sluser er, at den ikke “opdager”, at der er sejlet en båd ind. I så fald sker der ingenting, når man skubber det blå rør opad for at starte slusningen. Det kan man enkelt udbedre selv, og det er hurtigere end at tilkalde hjælp.
Ved indsejlingen til slusen sidder en fotocelle, som brydes, når en båd sejler forbi. Den sidder i en stålkasse 30-40 cm over vandoverfladen, lige uden for den åbne sluseport. Har fotocellen ikke registreret din båd, kan du selv udløse den ved at føre en hånd eller fod langsomt forbi.
Vores datter Mathilda har en YouTube-kanal hvor hun dels fortæller om vores sejlture, men selvfølgelig også om teenage-ting som venner, make-up og fester.
Hun har lavet en dansk-svensk film om vores forrige sejltur gennem floder og kanaler til Middelhavet. Jeg deler den med dig, fordi der er rigtigt mange interessante ting fra kanalerne. God inspiration helt enkelt!
Jeg vil rigtig gerne høre hvad du synes om den her slags film. Er det et problem for dig at den er halvt på svensk? Fungerer formatet? Fedt hvis du gider at dele dine tanker med mig i kommentarerne …
Når man sejler til andre lande sætter man landets flag i styrbord side under stormasten. Det er ikke bare af ren høflighed, det er også et krav. Tidligere har det været svært at få fat i gæsteflag til f.eks. nogle af de mindre lande i Middelhavet, kanalvejen til Sortehavet eller til Caribien. På Ocean Dream er der nu gæsteflag til næsten hele verden. De som ikke ligger online kan tages hjem.
Hvis du bruger rabatkoden VEBER på Ocean Dream kan du nu bestille gæsteflag med 25% rabat. Koden gælder til og med på søndag d. 4. februar.
Sådan beskriver FTLF vores foredrag i København. “Ikke blot med en fantastisk historie om familiens årsrejse, men også pga. den professionelle præstation”.
“Holder I flere foredrag?” er der flere som har spurgt. Jo da, det gør vi! Torsdag 1. februar er det på Stenløse Bibliotek, og udover de store bådmesser i Sverige kommer vi også til Korsør, Kolding, Esbjerg og København en gang til.
Hvordan føles det at runde Kap Horn i en sejlbåd? Kan man sejle over Atlanten med sine børn? Kan grise svømme? Og skal man have en sabel med ombord? En lang række kendte langturssejlere hjælper ofrene efter orkanerne i Caribien med en ny bog.
Det er kun et halvt år siden min familie og jeg sejlede rundt i Caribien. Mange af de steder vi besøgte, er nu raserede af orkanerne Irma og Maria. Kan jeg gøre noget for at hjælpe lokalbefolkningen, som har været så imødekommende over for mig?
Jeg kontaktede en række forfattere og langturssejlere, og spurgte om de ville være med til at skrive en non-profit bog. Hele overskuddet går til ofrene efter orkanerne i Caribien.
Det er en erfaren række af langtursejlere som bidrager med salte historier til bogen:
Christian Liebergreen – har sejlet jorden rundt solo og nonstop.
Martin Engelhardt – kaptajnløjtnant i Søværnet og chef for sejlkutteren Svanen.
Signe Dorothea Storr – 20.000 sømil ombord på sejlbåden Capibara.
Benedicte Riis (Tante Andante) – sejlede fra Sydafrika via Brasilien ud i Stillehavet.
Malene Wilken – to år i Middelhavet med familien.
Thomas Veber – til Caribien med familien i en 30 fods sejlbåd.
Margareta Veber – har sejlet over Atlanten tre gange.
Cille Rosentoft – på langtur med mand og tre børn.
Lars Bo Kirk – sejlede sammen med familien til Australien.
Mia Karlsson – har sejlet over Atlanten flere gange og har sejlet mange sæsoner i Caribien.
I Mod en ny horisont åbner vi for skattekisten af spændende, inspirerende og fascinerende historier fra de syv have. På mandag udkommer bogen, men du kan allerede nu bestille den i boghandlen eller hos Ocean Dream. Vi forfattere fejrer med en bogreception i København. Vil du også komme? Så kan du tilmelde dig her!
Jimmy Cornell lærte mig en ting, som jeg tror mange også vil have glæde af … Jeg fortalte Jimmy, da han besøgte os på Anna Lisa, om vores problemer på turen fra Gran Canaria til Kap Verde (det kan du læse mere om i min bog “Et år uden sko”).
I en kuling, store bølger og selvfølgelig midt i en mørk nat gik både vindror og autopilot i stykker på samme tid.
Vi havde stadig fem døgns sejlads til Kap Verde, og det ville have været virkelig hårdt hvis vi skulle have styret selv. Bølgebjergene krævede muskler for at holde båden på rette kurs, og der ville knapt nok være tid til hvile. Hvis jeg ikke havde lykkedes at lave autopiloten på et gyngende salonsbord, ville den tur være blevet til et helvede.
“I kunne jo bare styre så længe i orkede,” sagde Jimmy mens vi drak en øl i Anna Lisas cockpit. “Når I blev trætte kunne I dreje bi og hvile. Når I var klare igen, kunne I sejle videre.”
Kan løse mange problemer
Løsningen er jo så enkel, at jeg næsten er flov over ikke selv at have tænkt på det.
Senere, på vej over Atlanten, drejede vi faktisk bi den sidste nat, for ikke at komme ind i mørke. Det er som at fortøje ved en flydebro ude på havet. Båden ligger selvfølgelig ikke helt stille, men bevægelserne er meget roligere end når vi sejler – og ingen skal styre.
Man kan dreje bi næsten uanset hvilken slags problemer man har, og behøver hvile. Ocean-overfarterne er jo allerede lange, og selvom det tager nogle dage længere betyder det jo ikke noget. Det vigtigste er at få en god tur, og det får man ikke hvis man er alt for træt.
At dreje bi er nu med i “Anna Lisas” værktøjskasse fremover. Ikke kun hvis båden sejler for stærkt og vi skal vente, men lige så meget hvis vi behøver hvile.
Jimmy Cornell
Jimmy Cornell er den mest erfarne langturssejler jeg kender. Han er grundlæggeren af ARC og Odyssey Rallies, har sejlet over 200.000 sømil og skrevet adskillige bøger hvoraf hans World Voyage Planner og Ocean Atlas er nogle af de mest anerkendte blandt langturssejlere.
Jimmy Cornell var på besøg på Anna Lisa for noget tid siden, og han kan virkelig fortælle mange historier. Det bekræfter mig endnu engang i, at det vi selv gør med langturssejlads er det rigtige: Hvordan kan det være forkert, når man som Jimmy har så mange historier, at folk er troldbundne når han fortæller?
Slusehåndbogen er den eneste bog som beskriver hvordan sluserne på kanalvejen fra Østersøen til Middelhavet skal håndteres. Den er netop blevet revideret og d. 10. november vil den blive præsenteret på bogmessen i København.
I den nye udgave er der dobbelt så mange sider som i den gamle, og der beskrives nu også kanaler i Sverige, Norge, Finland og Skotland.
Lige nu kan du få den nye udgave af Slusehåndbogen for kun 139,- kr hos Ocean Dream. Normalprisen er 179,- Men skynd dig, for tilbuddet gælder kun indtil på torsdag.
I mørket går jeg rundt i gaderne. Jeg håber at hundene er lige så venlige om aftenen, som de har virket til at være om dagen. Folk står i små grupper og taler sammen. Ikke højlydt som i Spanien, men heller ikke hviskende. Deres øjne følger mig når jeg passerer dem. Gadelygterne sidder langt fra hinanden. Kun fra få af lejlighederne kommer der lidt lys ud på gaden. En muskuløs mand med rastahår kommer imod mig på det modsatte fortov. Han krydser over imod mig, da vi nærmer os hinanden. Jeg bliver pludselig meget opmærksom på, at mit udseende adskiller sig enormt fra alle andre jeg ser her. Bare det faktum at jeg har haft råd til at komme hertil fra Europa, viser at jeg er enormt rig i forhold til mange af dem som bor her. Da manden nærmer sig, holder jeg instinktivt om pengene i lommen.
Manden er nu ud for mig. Han smiler og holder en tommeltot opad. Jeg giver ham langsomt en tilbage og bliver flov over mine fordomme.
Situationen er et lille klip fra bogen “Et år uden sko” – som vi arbejder på i øjeblikket. Det er på Kap Verde, men kunne lige så godt have været et hvilket som helst andet sted. En gang imellem kom vi i situationer hvor stemningen blev lidt truende, men på hele turen til Caribien har vi stort set kun mødt flinke, venlige og hjælpsomme mennesker. Selvom der er meget skidt i verden, så er der heldigvis mest godt!
Jeg bruger cookies for at sikre, at jeg giver dig den bedste oplevelse på min hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, antage jeg, at du er indforstået med det.
