Vi vil have en båd med 8-10 køjepladser, men den må ikke være for stor. Den skal være i god stand (ikke et projekt) men den må ikke være for dyr. Den skal have stort dybgående og kunne klare oceaner, men den skal også have lavt dybgående så vi kan sejle på kanaler og besøge de små hyggelige danske øer. Da vi sejler året rundt må den ikke have teakdæk, og den skal have mindst tre kahytter.
Det var bare nogle af de umulige krav vi havde til en ny båd. Vi kiggede på flere både her hjemme. Både som viste sig at være i forfærdelig stand og både som var klare til at sejle afsted med.
Så fik vi en idé …
Hvis vi køber en båd i Middelhavet får vi mulighed for at sejle en masse sømil i varmt vand, inden hun kommer hjem. Og køber vi om vinteren, når vi at få masser tid, inden vi sejler hjem til efteråret.
Så åbnede der sig en helt ny verden for os: Udbuddet af både var pludselig MEGET større, og som oftest var de også en hel del billigere. Meget billigere. Den eneste ulempe var faktisk, at de fleste både manglede det stykke udstyr som vi sætter mest pris på: Dieselvarmeren. Men det er jo et overkommeligt projekt at eftermontere.
Så efter mange kontakter, og jagt på internationale bådsites, fandt vi en tyskejet Bavaria 36 på Mallorca. Vores nye Anna Lisa.
Prisen var ca. EUR 20.000 under prisen i Skandinavien (og der er masser både, hvor prisen var endnu lavere, men vi ville ikke have et projekt). Den havde stort set alt det udstyr vi ønskede, men dog ikke dieselfyr.
Det kommer til at koste en del at rejse frem og tilbage til båden. Et halvt års sejlads i Middelhavet og de 150 sluser hjem gennem floder og kanaler er heller ikke gratis. Men i forhold til hvad båden ville have kostet i Danmark eller Sverige, vil der stadig være penge sparet når hun er hjemme.
Et gratis sejlereventyr med andre ord!
Bonus: Gratis bog Jeg vil gerne helt gratis give dig min bog Sejl til Middelhavet. Den er fyldt med tips og tricks til hvordan man lettest muligt sejler til Middelhavet. KLICK HER FOR AT FÅ BOGEN NU
Jeg prøver altid på at gøre sejlads og oplevelser let tilgængelige.
Udtrykket “If you can dream it, you can do it” er der jo meget rigtigt i, men nogle gange skal man sætte barren lidt ned. Jeg synes at det er bedre at få de lettilgængelige oplevelser, end ikke at få nogen overhovedet – fordi drømmene er så store, at man aldrig kan opnå dem.
Den letteste måde at få oplevelser med båden er, efter min mening, ved at ankre.
Jeg var egentlig i gang med at researche til en bog om spændende og eksotiske steder i Danmark som man kun kan komme til med egen båd …
Men så opdagede jeg noget vigtigt:
Det er ikke nok at have en båd. Man skal også turde ankre, for mange af disse spændende steder har jo ikke en havn.
Så first things first …
Jeg har snakket med rigtig mange, som føler sig utrygge når de ankrer.
Det er derfor jeg nu har skrevet bogen “Ankerliv – Lær at ankre og få flere oplevelser med din båd”. Jeg vil nemlig virkelig gerne dele min egen erfaring med dig, så du også kan få disse fantastiske oplevelser – uanset om du er på vej ud i verden, eller om du mest sejler herhjemme.
Du kan let få flere oplevelser
Jeg har ankret i Storebælt og haft marsvin svømmende rundt om båden – kun et par meter væk! Ved Hesselø, nord for Hundested, var der sæler ved siden af mig! Det havde jeg aldrig oplevet, hvis jeg var gået i havn.
I Danmark har vi mange gode steder man kan ankre.
Med lidt øvelse er det let at kigge på søkortet for at finde en sikker ankerplads. Ankringen behøver ikke at erstatte havnelivet – men en nat for svaj i ny og næ kan give rigtigt store oplevelser som varer længe.
Snyd ikke dig selv
Hvis du vil langturssejle er det et must at lære at ankre. Men du snyder dig selv for mange sejleroplevelser ved ikke at gøre det herhjemme også. Det er altså fedt at ankre en juninat i Storebælt og have sæler og marsvin et par meter fra båden. Eller at starte morgenen med et hovedspring i friskt havvand.
Det kræver selvfølgelig, at du kan sove trygt om natten. Du skal vide, at ankeret ikke pludselig slipper.
Masser inspiration
Ankerliv lærer dig at ankre. Du vil turde forlade din opankrede båd mens du er inde på en af de mange spændende danske øer som du ellers ikke kan besøge.
Der er masser historier fra ankerpladser herhjemme og ude i verden. Du vil ikke kun lære hvordan man ankrer sikkert, men også opleve hvor mange eventyr der findes, hvis du engang imellem ankrer i stedet for at gå i havn.
Gratis bog?
Ligger du bare én eneste nat for anker, i stedet for at gå i havn, så har du ikke bare fået en fantastisk oplevelse – pengene til bogen er tjent ind i sparede havnepenge. Ved overnatning nummer to har du tjent penge på det. Det er jo næsten det samme som en gratis bog! 😉
Sort bælte i ankring
Det er vigtigt for mig, at det skal være både underholdende og spændende, mens du læser bogen og selv bliver ekspert på ankring.
Der er masser illustrationer, gode råd, historier og fakta så du også kan blive en ninja til at ankre.
Det er ikke en kedelig fagbog, som bare opremser en masse fakta.
Jeg lover dig: Efter at have læst min nye bog vil du virkelig få endnu flere oplevelser med din båd. Oplevelserne er lettilgængelige og du sparer endda penge imens. Penge som du kan bruge på is til ungerne eller en god flaske rødvin i solnedgangen.
Bogen udkommer d. 6. december, men frem til den 24. november kan du forudbestille den direkte fra forlaget – og få den inden udgivelsesdatoen.
Sidst vi sejlede i Middelhavet, fik vi et ankringsproblem ved Ibiza: Spidsen af ankeret havde sat sig fast ind under et klippestykke. Uanset hvad vi gjorde, kunne vi ikke få ankeret fri igen. Heldigvis havde en af de store motoryachter som lå ved siden af os en dykker ombord, og han kunne flytte ankeret de 30 cm. som behøvedes for at få det fri igen.
Hvis jeg havde været lidt klogere, da ankeret sad fast på Ibiza, havde jeg måske kunnet få ankeret fri med et lille lassotrick. Lassotricket er et af de mange tips og tricks som jeg beskriver i min seneste bog Ankerliv …
Lassotricket
Ankerkæden sidder fast i ankerskaftet, og ankeret er designet til at sætte sig bedre fast, jo mere man hiver i kæden. Hvis ankeret sidder fast, må man derfor prøve, om man kan trække baglæns i ankeret i modsat retning af den, hvor det satte sig fast.
Det kan klares ved at lave en løkke med et lille stykke kæde på omkring en meter. Løkken sættes rundt om ankerkæden, og et tovværk sættes fast i løkken. Du kan nu lade løkken glide ned ad ankerkæden, indtil det når ankeret. Ved at hive i ankerkæden kan du forhåbentlig løfte lidt på ankerstokken, og kæden bør kunne komme helt rundt om stokken og frem til forsiden af ankeret.
Slæk nu på ankerkæden, så den ikke holder ankeret fast. Du kan sejle hen over ankeret med jollen og trække ankeret baglæns ved hjælp af tovet, som går ned til løkken. Har du ingen jolle, kan du prøve at gøre det forsigtigt med båden. Sørg hele tiden for, at det ikke er ankerkæden, som trækker i ankeret, men tovet, som går ned til løkken.
Tovet og løkken trækker nu helt inde ved roden af ankerstokken, næsten samme sted som en tripline ville være monteret. Træk forsigtigt ankeret baglæns. Det kan være frustrerende og kræve flere forsøg, men når du lykkes, har du sparet dig selv for endnu flere frustrationer.
1. Lad løkken glide ned ad ankerkæden
2. Træk ankeret baglæns
Lær at ankre og få flere oplevelser med din båd
Ankerliv er den komplette manual til på en enkel måde at få endnu flere oplevelser med din båd ved at ankre trygt og sikkert. Den er skrevet i et let og humoristisk sprog, så du vil føle dig underholdt mens du bliver ekspert på ankring. Lær mere om at ankre her …
I en undersøgelse lavet af Epinion for DR Aftenshowet siger 49 % af danskerne, at økonomien er en barriere for at udleve drømmen.
Hvis du ikke har et hus eller et firma at sælge, en bonus fra dit arbejde eller en arv, er der kun én måde at få samlet pengene til rejsen sammen: at spare. Så gælder det om at holde lige så meget fokus på økonomien som på alle andre forberedelser. Det er hverken så svært eller så kedeligt, som det lyder, men det kræver disciplin og udholdenhed.
Tricket er helt enkelt: Brug kun penge på det mest nødvendige i dagligdagen, og sæt overskuddet ind på rejsekontoen. Det kræver, at du skærer nogle luksus- og hyggeting væk.
Du skal tænke:
Jeg skal tre måneder til Australien, så jeg køber ikke en cappuccino på en café.
Du skal selvfølgelig ikke holde op med at drikke kaffe, men drik den hjemme, hvor den kun koster en brøkdel. Drikker du kaffe ude eller henter den på en tankstation, bare to gange om ugen, løber det op i et par tusind kroner om året. Ofte er det småbeløbene, som løber op. Der er mange flere steder end på kaffen, man kan spare.
Hver eneste gang der er mulighed for at eliminere en dyr vane, gør det. Det vil senere betale sig tilbage mange gange i rejsetid. Lav mad hjemme i stedet for at gå på restaurant. I stedet for at feste på natklubber eller diskoteker kan man mødes hjemme hos nogle. Lej en film på nettet i stedet for at gå i biografen. Lån bøger på biblioteket i stedet for at købe dem.
At kunne rejse er ikke kun et spørgsmål om indkomstens størrelse, men også om at bruge de penge, man har, smart. Måske vil dine venner og familie ikke kunne forstå, at du pludselig skærer ned på forbruget. Fortæl dem, hvad du sparer sammen til, og fokusér i stedet på de mange oplevelser og den berigelse af dit eget liv, som dine økonomiske opofringer hjemme vil give dig.
Pris/time
Hvis du har regnet på, hvad din rejse koster, er det let at regne ud, hvad det koster pr. time.
Min seneste sejlads til Caribien kostede 10.000 kr. pr. måned. Hvis det deles med 30 dage og 24 timer, bliver det 14 kr. pr. time. Det kan være rart at vide, når jeg står uden for caféen og overvejer, om jeg skal bestille en cappuccino. Denne kaffe koster det samme som 2 ½ times sejlads i Caribien. Hvad vil jeg helst?
Tænker man på den måde, er det ikke mange kopper, som skal til, førend man er oppe i et døgn, herefter er der ikke langt til en uge, en måned eller et år … Det gør det langt lettere at sige nej til de fristelser, som vi dagligt møder.
Jeg skipper gerne et cafébesøg for at i stedet have råd til det her.
Her kan du spare
Nedenstående er et skema med forslag til, hvor man kan spare penge. I hver række står, hvor meget det cirka vil give pr. år for en familie på fire. Tallene og skemaet vil selvfølgelig variere fra familie til familie. Du vil sikkert selv kunne spare mere på visse poster og mindre på andre.
Post
Kr./år *)
Kaffe på café (drik hjemme i stedet for)
5.000
Takeaway, spise på restaurant (spis hjemme i stedet for)
12.000
Blade, magasiner m.m. (læs på nettet i stedet)
600
Tag cyklen i stedet for bilen på alle småturene
9.700
Kabel-tv mm. (brug tv-tiden på at forberede eventyret)
4.000
Fritidsudstyr, underholdning og rejser (I skal jo ud på den lange rejse)
43.000
Undgå impulskøb
5.000
Strukturerede indkøb (køb kun det, som står på indkøbssedlen)
11.000
Totalt
90.300
*) Tallene er hentede fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, Danmarks Radios tv-program SpareXperimentet samt kabel-tv-leverandørers priser.
Hvor ofte henter du selv pizza eller går ud og spiser? Hvad med rejser, biografture og koncerter? Hvad koster din bil pr. kørt kilometer? Hvor meget løber det op i på et år?
Ovenstående er bare eksempler på steder hvor mange let vil kunne spare penge uden at det egentlig betyder noget. Der er mange andre steder, og hvad kan det så ikke løbe op i på et år?
Er det værd ikke at gå i biografen for i stedet at kunne give sine børn dette?
Ikke kedeligt
Det er ikke et spørgsmål om at have det kedeligt, mens man sparer penge sammen. Det er et spørgsmål om at være opmærksom på, hvor pengene forsvinder hen. Man skal selvfølgelig ikke holde op med at drikke kaffe, men hvis man drikker den hjemme i stedet for at snuppe en takeaway på tanken eller gå på café, er der mange penge at spare. Det samme gælder en muffin eller magasinet, man godt kan blive fristet til, når man alligevel betaler for benzinen på tankstationen. For at undgå fristelserne på tanken, betal altid direkte ved standeren.
Vil du på langturssejlads? Der er stadig ledige pladser på vores seminar “Langturssejler-drømmer du?” Her lærer du alt du behøver at vide – inklusive økonomien bag en langtur. Klick her for mere info
“Hvis bare jeg vandt i Lotto” er noget jeg ofte hører, når folk drømmer om at sejle langt, langt væk. Men huslån, regninger og udgifter holder mange hjemme.
Det behøver nemlig ikke at være så dyrt at sejle ud på langturssejlads, og selv har jeg senest sejlet 15 måneder til Caribien for totalt 150.000,- kr. Altså 10.000 kr/måned (den tur kan du forøvrigt læse mere om i bogen “Et år uden sko”)
Sandy Island: At “chille” på stranden koster ingenting – men det er en enorm luksus.
Det kan ikke lade sig gøre
Min bog “Hold kæft og rejs” har provokeret en hel del mennesker om det med økonomien. På bådmessen i Fredericia blev jeg interviewet af Minbaad.dk om økonomien på langturen, og det gav også nogle kommentarer. På min Facebook-side var der blandt andet en som skrev:
“[jeg] bliver bekymret, hvis du med din status som foredragsholder om langturssejlads får givet det generelle indtryk, at en langturssejlads sagtens kan gøres for 10.000kr pr måned for en lille familie”
Det var jo det vi gjorde, så det er klart at det kan lade sig gøre. Men, selvfølgelig er det ikke alle som har LYST til at leve med de afsavn det giver at sejle på lavt budget. Men i “Hold kæft og rejs” har jeg interviewet folk som har sejlet for endnu lavere budget end os. Senere har jeg talt med andre som også har gjort det.
Det er et spørgsmål om prioritering.
Min familie og jeg har valgt en mindre båd samt at nedprioritere en del luksus, som f.eks. restaurantbesøg for at få pengene til at række længere. Vi dropper hellere caféen og spiser ombord på båden på en vidunderlig ankerplads i 28 graders varme, end sidder hjemme og drømmer os ud til den der ankerplads, fordi vi ikke har råd.
St. Vincent: Langt væk fra stranden og alle hotellerne, i en lille baggade, kan man få en velsmagende lokal frokost for 25,- kr.
Et af de argumenter jeg fik for at man ikke længere kan sejle på lavt budget var at “i Caribien kostede fx 4 tomater 60kr.”
Og ja, importerede varer som æbler, tomater, Nutella, rødvin mm. er dyrt i Caribien. Men der er masser lokalt producerede varer som er meget billigere. For eksempel syltetøj, bananer og øl. Spørger du dig lidt for på markederne kan du få gode madoplevelser ved at bruge de lokale ingredienser i stedet for at bruge de dyre, importerede madvarer. I det hele taget er det billigere at handle på de lokale markeder end det er i supermarkeder.
Lokale frugter, købt på gaden, er ikke dyre.
Du tager din adfærd med dig
Bruger du mange penge hjemme? Så gør du det også når du sejler. Det er ikke en adfærd man pludselig ændrer fordi man har kastet los. Skal du altid have en splinterny bil? Eller bo i et 300 kvm hus? Eller spise ude syv gange om måneden? Hvis du føler at det er svært at få sparet penge sammen, så er der masser steder man kan spare (i Hold kæft og rejs er et helt kapitel dedikeret til hvordan det kan blive helt sjovt at spare penge sammen).
Men den gode nyhed er: Hvis du begynder at holde i pengene allerede hjemmefra er der meget vundet: Du vil hurtigere kunne spare penge sammen til turen, men du bruger også færre penge når du sejler. Er det ikke smart? En ren win-win situation!
Kan det ikke lade sig gøre?
Når jeg påstår, at man kan sejle til Caribien for 10.000,- kr per måned skal jeg måske revidere min udtalelse lidt … Min familie og jeg kunne gøre det, alle andre kan og vil måske ikke.
Det er ikke en konkurrence om at bruge færrest penge. Havde vi selv sparet i lidt længere tid havde vi haft flere penge med, men vi havde også brugt dem.
I virkeligheden er spørgsmålet måske ikke: Hvor meget koster det? Spørgsmålet er nok snarere: Hvor mange penge behøver DU?
Bonus: Gratis bog Jeg vil gerne give dig min bog Sejl til Middelhavet. Den er fyldt med tips og tricks til hvordan man lettest muligt sejler til Middelhavet. Klick her for at få bogen nu
Der har længe været snak om det, og rygterne har gået frem og tilbage om, hvad det ville komme til at koste at sejle i Grækenland fremover. Men nu ligger det fast: Fra og med i dag d. 9. maj skal alle både i græske farvande på en længde over 7 m. betale skat.
Den nye skat gælder alle lystbåde, uanset nationalitet eller om det er fritidssejlads eller erhvervstrafik (dvs. charterbåde). Afgiften skal betales på nettet eller i en græsk havn inden, eller senest den dag, båden anløber græsk farvand.
Bådens ejer og brugere har et fælles ansvar for at sørge for, at skatten er betalt i tide. Ved charterbåde er det dog udelukkende ejerens (udlejningsfirmaets) ansvar, at skatten er betalt. Bøden ved udebliven betaling er op til €1100
Eksempler på bådskatten TEPAI
Her er nogle eksempler på The Recreational and Daily Tour Cruise Ships Fee (forkortes TEPAI):
7-8 m: €16 per måned.
8-10 m: €25 per måned.
10-12 m: €33 per måned
Over 12 meter: €8/meter per måned – regnet fra den første meter.
Det koster med andre ord €97 per måned for en 12,1 meters båd, men €33 for en 11,9 meters båd. Den kan man lige tænke over hvis man planlægger en langturssejlads til Middelhavet og endnu ikke har købt båd.
TEPAI betales desuden for en hel kalendermåned ad gangen – uanset hvor mange af månedens dage du er der. Hvis du planlægger at ankomme til Grækenland den 29 august, er det altså bedre at vente et par dage, og i stedet gå ud at spise eller købe en souvenir for den besparede skat.
Når man sætter fem fremmede mennesker sammen på en sejlbåd ude på havet kan der ske noget forfærdeligt eller fantastisk.
Forudsætningerne var ikke de bedste for en god sejlads, da jeg sammen med fire gaster slap fortøjningerne i La Coruña i Spanien for at sejle en Phantom 42 til København. Vejret var truende, og grejet gik i stykker. Men så skete der noget som ændrede alt…
I den lille film kan du få et kig ombord på en sejlbåd i mørke og dårligt vejr. Når tingene går i stykker, men også når det bliver magisk!
I Danmark har vi så lidt tidevand, at det aldrig er noget vi tager højde for. Men sejler vi lidt længere ud i verden, for eksempel til Skotland eller ud gennem Kielerkanalen, er tidevand noget man skal tage højde for. Men hvordan gør man?
Det de fleste vil kalde den “rigtige måde” at beregne tidevand på, er at læse tidevandstabellerne i Reeds Nautical Almanac. Det kan være ret forvirrende med alle tabeller og med korrektion af tiden og forbehold for UTC- og sommer/vintertid laver man let fejl. Når det fungerer er det dog ret tilfredsstillende at have lavet de rigtige beregninger. Lidt ligesom jeg forestiller mig at det er, når man har fundet sin position med en sekstant eller malet sin træbåd med linoliemaling.
Man kan tage et kursus i tidevand, og det vil jeg helt klart anbefale. Så får man den grundlæggende forståelse for tidevand. Men i vore dage er der meget lettere alternativer til tidevandstabellerne og beregningerne – ligesom GPS’en også er meget lettere at bruge end sekstanten.
Tidevand på to måder
Tidevandet påvirker dig på to måder:
Vertikalt
Vandet flytter sig sidelæns, og det giver strøm. Først den ene vej, og ca. seks timer senere, den anden vej. Det er rigtig dejligt, og i visse situationer helt nødvendigt, at sejle med strømmen eller ved “slackwater”, når der ingen strøm er. Tidevandstrømmen kan være 1-6 knob eller mere, og det vil man jo nødigt sejle imod? Så er det bedre at time sin sejlads, så man får medstrøm.
Horsontalt
Tidevandet betyder også høj- og lavvande. Heldigvis er den dybde som står i søkortet altid den dybde som er ved det absolut laveste lavvande. Så hvis du vil sejle sikkert, så sejl efter dybderne i søkortet. Men nogle gange vil du måske gerne skyde en genvej? Det kan du sagtens gøre ved højvande. Og visse havne i Den Engelske Kanal kan du kun komme ind i ved højvande.
Derfor er du nødt til at vide både hvilken vej vandet flytter sig, og om det er ved at blive høj- eller lavvande.
Da jeg i sommers sejlede i Den Engelske Kanal brugte jeg udelukkende den enkle og moderne metode jeg vil fortælle om her.
Den lette måde med tidevand
Navionics laver søkort til plottere, men findes også som en app til Android og iOS. Det kan være rigtig godt at have den som reserve på sin mobil/tablet, så man har et nødsystem, hvis strømmen skulle gå i båden, eller plotteren går i stykker.
Men der er også en bonus med Navionics – appen viser tidevandet på en let og overskuelig måde.
Se skærmdumpet herunder. Det er fra indsejlingen til Kielerkanalen fra Nordsøen – et sted, hvor det er vigtigt at time tidevandet rigtigt:
De små symboler viser hvordan tidevandet er netop nu. Pilene viser strømmens retning og de små firkanter viser dybden. Klicker man på dem kan man også få at vide hvordan det ser ud fremover:
Strøm
Klick på et af symbolerne for strøm:
Så kan du se hvordan strømmen vil være for givne tidspunkter fremover.
Høj/lavvande
Klick på et af symbolerne for høj/lavvande:
Så kan du se hvordan høj/lavvande ser ud fremover på netop dette sted.
Med Navionics er det ret let at planlægge sin sejlads, for direkte på søkortet kan man se hvordan tidevandet er både nu og fremover.
Mange vil sikkert mene, at dette ikke er den korrekte måde at gøre det på. Jeg er dog helt overbevist om, at om nogle år gør alle sådan her. Der er heller ikke mange som bruger sekstant eller ikke stoler på GPS’en i vore dage?
Bonus: Gratis bog Jeg vil gerne give dig min bog Sejl til Middelhavet. Den er fyldt med tips og tricks til hvordan man lettest muligt sejler til Middelhavet. KLICK HER her for at få bogen nu
“Jeg har virkelig brug for nogen som kan sejle med mig fra Lissabon til Madeira,” sagde stemmen i telefonen.
“Jeg kommer,” udbrød jeg, uden at tænke på hvad det ville indebære. Jeg var 25 år gammel og boede på det tidspunkt i Barcelona. To dage senere sad jeg på nattoget til Lissabon.
Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget i mit liv. Turen blev meget længere end til Madeira, for det gik så godt, at jeg tog hjem til Barcelona og afsluttede alt, for at kunne sejle videre til Caribien. Det var på den sejltur jeg mødte min kone Margareta, og det var på mange måder også starten på Et år uden sko.
“Jeg er blevet indlagt på sygehuset i La Coruña. Vil du sejle min båd hjem for mig?” Det er den samme stemme i telefonen, som for 18 år siden tilbød mig at sejle med til Madeira.
“Ja, for pokker. Selvfølgelig vil jeg det,” svarede jeg igen uden at tænke på konsekvenserne.Livet er noget anderledes nu, end da jeg var 25. Jeg er gift, har to børn, arbejde og masser forpligtelser. Men det eventyr ville jeg ikke gå glip af. Det er jo næsten så man kan begynde at tro på noget overnaturligt, når historien gentager sig.
“Selvfølgelig skal du da gøre det!” sagde Margareta med det samme.
“Det er OK at du ikke er hjemme til vores fødselsdage,” sagde mine børn, og alt angående arbejde blev også løst på rekordtid.
Hvis man VIRKELIG vil noget, går det næsten altid at løse. Jeg skal nu være skipper på den båd som har præget mit liv så positivt. Vi kommer til København kort tid inden bogen om Margaretas, min og børnenes sejltur til Caribien udkommer. Det er som om der sættes en sløjfe omkring mit liv nu.
På lørdag flyver jeg til Lissabon, overnatter på en AirBnb og fortsætter dagen efter til La Coruña for at sejle Topas til København.
Min sidste beslutning om spontant at sejle prægede mit liv i så positiv retning, at jeg nok ikke ville være den samme i dag uden den tur. Hvad vil den nye tur mon bringe af muligheder i livet?
Opdatering:
Du kan se en film om turen, som startede forfærdeligt, men som til sidst blev helt vidunderlig. Se filmen på YouTube her…
Et år uden sko
Familien Veber rives ud af hverdagsrammerne for at forfølge drømmen om et eventyr til søs. Forældrene siger deres job op, børnene tages ud af skolen, og parcelhuset bliver i 15 måneder til en 30 fods båd. Forholdet sættes på en prøve, levestandarden ændres, og tvivlen sætter ind.
Når vi afholder vores langturssejler-seminarier bruger vi en del energi på at fortælle om det ellers lidt tørre emne “Dokumenter og certifikater”. De fleste vil sikkert hellere høre om sejlads i hårdt vejr eller udrustning på båden, men dokumentationen ombord er faktisk et af de vigtigste emner for dig på vores seminarium.
Noget mange desværre ikke er opmærksomme på, er at kunne dokumentere at der er betalt moms på båden. En kedelig oplevelse med en dansk båd i Rotterdam i Holland viser, at dette er et emne som er vigtigere og vigtigere.
Kort og godt
Hvis båden er bygget efter 1 januar 1985 SKAL du kunne dokumentere, at der er betalt moms på båden. Den eneste måde at dokumentere dette på, er en faktura (f.eks. den originale fra værftet) som viser momsbeløbet.
Ingen faktura?
Det bedste råd er, at ALDRIG købe en båd hvis sælgeren ikke kan vise den originale EU-faktura som beviser, at der er betalt moms. Kan sælger ikke det, må han/hun slå 20% af prisen – ellers må du finde en anden båd.
Den danske båd, som er over 20 år gammel, er nu tilbageholdt i Rotterdam, og får ikke lov til at sejle før der betales 21% moms af båden. Myndighederne bruger i dette fald bådens forsikringsværdi til at fastsætte beløbet.
Udover sejlads i hårdt vejr, udrustning, mad og meget andet er dokumenter og certifikater et emne som behandles på vores seminarier Langturssejler-drømmer du? og Kanalaften.
