Hvis du vil have en vellykket (langturs-) sejlads, med så få problemer som muligt, så er det vigtigt med både forberedelse og planlægning. Men der er en stor forskel på de to ting.
Du skal nemlig passe på med planlægningen
Hvis du planlægger for meget og for detaljeret bliver du ufleksibel, og kan komme til at sætte dig selv og din besætning i en ubehagelig eller farlig situation. Hvis din langtur er planlagt ned i mindste detalje om hvilke steder du skal besøge, og hvornår du skal være der, vil du støde ind i problemer!
Måske sejler du ud i dårligt vejr, fordi du absolut skal være fremme på et bestemt tidspunkt? Måske fordi du allerede har en aftale på destinationen? Eller hopper du over en reparation, fordi det ikke er muligt på de steder du allerede har planlagt at besøge?
Det kan resultere i en farlig situation.
En langturssejlers vigtigste egenskab er at være fleksibel, og det er svært, hvis turen allerede er planlagt ned i mindste detalje.
Men med for meget planlægning, vil du også gå glip af en masse oplevelser.
“Vil I med til Mallorca?” spurgte en anden dansk båd, da vi lå i Barcelona første gang vi sejlede til Middelhavet.
“Næh…” sagde Margareta og jeg og kiggede på hinanden. Hvorfor skulle vi dog sejle ud til en ø som er overfyldt med turister, grisefester og høje hoteller?
Men vi havde ikke andet planlagt, så vi fulgte alligevel med – det var nogle hyggelige mennesker som spurgte.
Det har vi aldrig fortrudt, for den ø, som vi på forhånd havde afvist at besøge, viste sig med sine øde ankerbugte, krystalklare vand og rige dyreliv med hvaler, barracudaer og rokker at blive den turs højdepunkt.
Hvis vi minutiøst havde planlagt vores tur, og hvor vi skulle være hvornår, havde vi aldrig opdaget det som blev vores favoritplads i Middelhavet.
Forberedelse er vigtig
Til gengæld er det vigtigt at være godt forberedt. Og med god forberedelse vil du også kunne være endnu mere fleksibel.
Et eksempel på dette er at du lærer at kende din motor allerede hjemmefra. De fleste reparationer kan du sagtens lave selv, og det er ikke svært. Men hvis du overhovedet ikke kan noget om din motor, vil du altid være afhængig af at være steder, hvor der er værksteder og mekanikere.
Et andet eksempel kan være at tage flodskipper-certifikat – også selvom du ikke planlægger at sejle på kanaler. Hvis du bliver indeblæst i længere tid ude i Nordsøen, kan det være en fin afstikker og genvej at tage den Stående Masterute ned gennem hele Holland. Så er vejret måske bedre, når du er kommet længere sydpå.
Eller som jeg har set andre gøre flere gange…
De kommer for sent afsted hjemmefra, og møder det dårlige vejr ude i Nordsøen og Den Engelske Kanal – uden mulighed for at komme over Biskayen. Så kan det være et godt alternativ at spontant pille masten af båden, lægge den på dækket, og bruge et par uger på at skyde genvej gennem kanalerne til Middelhavet, varmen, og det gode vejr. Derfra kan man så fortsætte til Kanarieøerne og videre over Atlanten.
Så brug ikke alt for meget tid på planlægningen, og afvis ikke allerede hjemmefra visse destinationer eller muligheder. Måske ændrer situationen sig på din langtur, og så er det vigtigt at kunne være fleksibel.
Vi har købt en ny “Anna Lisa” og langsomt skal hun forvandles til en rigtig langturssejler. Men hvad er rigtig langturssejler egentlig? (læs om køb af båd i udlandet her).
Vi har netop sejlet hende mere eller mindre non-stop fra Mallorca, ud af Middelhavet rundt om Portugal, ind gennem Den Engelske Kanal og op gennem Nordsøen. Bortset fra ekstra sikkerhedsudrustning, var det i en næsten standard Bavaria 36 vi sejlede rundt om det halve Europa (det kan du læse om i bogen Udfordringen som udkommer 1. maj 2021).
Det kan få mig til at tænke lidt. Hvad behøver vi egentlig, udover sikkerhedsudstyr, for at vi igen kan begive os ud på lange sejladser i verden?
Tydeligvis ingenting, for de 2400 sømil rundt om Europa var jo, bortset fra Corona-lockdowns, rimeligt problemfrie.
Ét problem er dog altid tilstedeværende på en langturssejler: Strømmen. Man har aldrig strøm nok, og det er hele tiden en kamp for at holde batterierne over et kritisk niveau. Vi har en stor batteribank, og lige nu klarer vi os i tre døgn uden landstrøm eller at starte motoren. Men det er slet ikke nok. Efter de tre dage skal motoren køre i mange, mange timer for at lade batterierne helt op igen. Det er ikke kun et problem på langturssejlads. Her hjemme vil vi også kunne ligge for anker eller i naturhavn i lang tid uden at være afhængige af landstrømskablet.
Vindmølle på båden?
På vores forrige Anna Lisa havde vi 100W solpaneler og en vindmølle. Det var vi selvforsynende med når vi sejlede herhjemme, men ikke i troperne. Med korte dage, og ankerpladser som ofte lå i læ for vinden, var det ikke tilstrækkeligt. Vi måtte starte motoren en gang om dagen for at have strøm nok.
Det var vidunderligt at ligge nede i køjen om natten og høre vibrationerne fra vindmøllen. Det var ikke irriterende med den baggrundsstøj, for det var jo lyden af strøm ind i batteribanken. Men i modsætning til solpaneler, er en vindmølle ikke vedligeholdelsesfri. Hvis det blæser rigtig, rigtig meget skal man huske at slukke for den – ellers brænder den sammen. Der er også en risiko for at få en fugl eller en fiskeline i rotoren (begge dele er sket for os), og der skal desuden skiftes lejer en gang imellem. Så selvom den under de rette forhold genererer en masse strøm, er den for mig, som vil have et enkelt bådeliv, ikke det rigtige.
Solpaneler er det rigtige (for mig)
Solpaneler er det rigtige for os. Og vi skal overdrive det, så vi aldrig igen skal være tvunget til at slukke køleskabet om natten eller kun kunne oplade computerne når motoren kører. Som på vores gamle båd skal vi tage kampen op mod landstrømskablet og blive selvforsynende med strøm. For først når vi ikke længere behøver at indkoble landstrøm er vi fuldstændigt frie, uanset om det er ved en klippeø i skærgården eller en ankerplads i Caribien.
Vores billet til frihed er en targabøjle med 600W solpaneler. Det er en dyr løsning, men for os er det det hele værd. Det kan virke overdimensioneret med 600W når vi kun havde 100W tidligere. Men det er kun indtil man hører den frustrerede snak om strøm blandt sejlerne på en afsidesliggende ankerplads. Vi har ikke planer om hverken watermaker, aircondition eller vaskemaskine som er store strømslugere. Men man har helt enkelt aldrig tilstrækkeligt med strøm ombord.
Nu tager vi kampen op mod landstrømskablet, og vi regner med denne gang at vinde den.
Hvordan fandt vi vores nye båd i Spanien? Hvilke dokumenter behøvede vi? Hvordan gjorde vi? Hvilke udgifter er der? Disse spørgsmål vil jeg besvare her.
Der er mange penge sparet på at købe båd i udlandet, men det er også mere kompliceret, end at købe herhjemme. Vi mente dog, at fordelene langt overvejede ulemperne, og det har jeg skrevet om her: Et gratis sejlereventyr
Hvordan fandt vi båden?
Kigger man på hele Europa er der et meget stort bådmarked. Vi kunne tillade os at være meget mere kritiske i forhold til stand og udstyr, end vi kunne være her hjemme. Helt enkelt fordi udbuddet bliver så meget større, når man også kigger længere sydpå.
Vi kiggede udelukkende på både i EU. Vi gik helt udenom både i f.eks. Tyrkiet, Storbritannien og Norge, selvom der også er mange til salg der (længere nede forklarer jeg hvorfor).
Der var en del forskellige sites jeg dagligt pløjede igennem for at finde drømmebåden:
www.scanboat.com
Et dansk site, men pga. Scanboats omfattende samarbejde med andre sites i både ind- og udland er udbuddet virkelig stort. Man kan finde rigtigt mange både her og filterfunktionen er god.
www.cosasdebarcos.com
Da vi fandt ud af, at det bedste sted for os at handle var Spanien, kiggede vi meget på spanske Cosas de Barcos. Da det er et spansk site er sproget også spansk. Det kan måske volde problemer for nogen, men da det er et mere lokalt site, er der både her, som man ikke finder andre steder.
www.yachtall.com og www.topboats.com
Stort udbud af f.eks. tidligere udlejningsbåde i Grækenland og Kroatien. Der kan være rigtig mange penge sparet på at købe en tidligere udlejningsbåd. Men om det er pengene værd i det lange løb kan jeg ikke svare på.
Hvilke dokumenter behøves?
Et par vigtige grunde til kun at handle i EU, eller i det mindste en båd som er registreret i EU:
Båden skal være CE-godkendt
Moms
Told
Hvis der er betalt moms på båden i et EU-land gælder det i hele EU (læs mere om moms her – det er et vigtigt emne!). Hvordan det bliver med Storbritannien efter Brexit er der ikke rigtigt nogen som ved endnu. Derfor gik vi helt uden om Engelsk-registrerede både – den chance turde vi ikke at tage.
Hvis der ikke er betalt EU moms på båden er det også OK. Det er både som er ejet af et firma, f.eks. et udlejningsfirma, en sejlerskole eller lignende. Er der ikke betalt moms skal prisen selvfølgelig være derefter. Så kan man selv betale momsen – så ved man også at det er gjort, og man vil ikke senere få problemer.
En båd købt uden for EU har måske ikke den europæiske godkendelse CE. Har den ikke det, skal du selv sørge for at den får det. Det kan blive dyrt og f.eks. indebære udskiftning af motoren fordi den ikke lever op til de krav der er i dag.
Inden vi rejste ned for at kigge på båd krævede vi at se to dokumenter:
At der er betalt moms (den originale faktura – læs mere om moms her)
Hvem som ejede båden (ejercertifikat)
Der er ingen grund til at bruge penge og tid på at se på en båd, hvis dokumentationen alligevel ikke er i orden. Vi kiggede først på nogle både herhjemme, og det er faktisk mere almindeligt at dokumentationen mangler på danske både, end at den mangler i udlandet.
Hvordan gjorde vi?
Jeg kontaktede først sælgeren. Nogle gange en privatperson, andre gange en mægler. Men selv der hvor der var en mægler indblandet snakkede jeg også med ejeren. Man kan lære enormt meget om standen af en båd ved at snakke med ejeren. Er han/hun stolt over sin båd? Har hun selv vedligeholdt den? Ved hun hvordan tingene hænger sammen? Slår han fejl og mangler hen som ubetydelige eller tager han ansvar for båden?
I mange lande er WhatsApp den mest brugte måde at kommunikere på – meget mere udbredt end herhjemme. Så skaf det inden du går igang. Sælgeren finder dig på en eller anden måde altid der, selvom du ringer eller mailer til at starte med.
Jeg fik billeder af ovenstående dokumentation, og lavede så en aftale om besigtigelse. Vi havde desuden, inden vi rejste, kommet med et realistisk bud, om båden virkelig var i den stand som sælger påstod. Lå båden i vandet, lavede vi også en aftale om at den kunne komme på land en halv times tid, så den kunne inspekteres i bunden.
Da alt var som det skulle være, skrev vi kontrakt. Det var, både ved salg af den “gamle” båd og køb af den nye, standardkontrakter vi fandt på nettet. Vi fotograferede samtidig både sælger og sælgers ID/pas, samt al dokumentation som fandtes på båden. Herunder ejercertifikatet. Jeg checkede desuden at motor- og byggenummer på båden stemte overens med dokumenterne.
Vi lavede en privat handel med en tysker om en tyskregistreret båd. Det gjorde det hele enklere, for der er nogenlunde samme enkle regler for registrering af mindre både i Tyskland som der er herhjemme (dvs. ingen). Havde båden været spanskregistreret, ville processen også betyde et besøg hos en spansk notar og en ret så vigtig afregistrering i det spanske bådregister.
Hvad koster det?
Der er som sagt mange penge sparet på at købe en båd i udlandet, men der er også udgifter forbundet med det.
Havneplads kan være dyr
Rejser og hoteller
Hjemtransport
Vi lavede en aftale om at sælgers skulle betale havnepladsen i fem måneder.Vi ønskede jo at have båden i Middelhavet i et stykke tid. En havneplads på Mallorca er en dyr omgang og kostede omkring 7.000 kr / måned for vores 36-fods båd (ja, du læste rigtigt – syv tusind danske kroner om måneden!) Der findes selvfølgelig billigere havne både på det spanske fastland og i Frankrig, men regn ikke med de samme priser som hjemme.
Nu vil vi jo selv have glæden ved at sejle båden hjem, men et alternativ kan også være en lastbil. For en Bavaria 36 (11,4 x 3,6 m) vil det koste ca. €9.000 plus moms.
Konklusion
Vi har købt en båd med stort set det udstyr vi gerne ville have og en del som vi skal afmontere og sælge (er nogen interesseret i et marint Webasto A/C-anlæg eller en bimini?). Der var masser nyt og også nye sejl. Brutto har vi sparet ca. €20.000, men netto, når alle vores udgifter og sejlturen hjem er betalt, er det selvfølgelig en del mindre.
P.S. Hvad med turen hjem?
Vi havde egentlig planlagt at sejle båden hjem via Europas kanaler. Men pga. Corona, og lande som pludselig lukker sine grænser, turde vi ikke sejle den vej. Tænk hvis de pludselig lukkede sluserne igen? Men læs mere om en kanaltur til Middelhavet her…
I stedet for sejlede vi rundt om Portugal og gennem Den Engelske Kanal. Jeg har sejlet i de farvande flere gange, men denne tur blev, pga. Corona-lockdown i det meste af Europa, til en meget interessant sejlads.
Du behøver ikke at sælge huset eller opsige dit job for at komme ud på din drømmesejlads. De fleste glemmer nemlig den her enkle mulighed for at komme afsted.
“If you can dream it, you can do it!” Det lyder flot, ikke? Men det er også noget bullshit! Se i mit mini-foredrag herunder hvorfor. Der er nemlig meget enklere måder at komme afsted på.
Mine foredrag “Hold kæft og sejl” og “Hold kæft og rejs” er baseret på bogen med samme navn. Her er en pointe fra foredraget – direkte til dig fra min lille skrivehytte.
Vi er på vej til Shetlandsøerne og Norge, men det er ikke altid at det bliver som planlagt …
Måden vi har fået det hele til at hænge sammen på i forhold til job, skole og børn er at jeg sejler i forvejen sammen med to venner. Planen er at vi skal sejle de 550 sømil fra Øresund til Lerwick på Shetlandsøerne i et stræk. Efter Shetlandsøerne sejler vi ind til Bergen i Norge hvor resten af familien kommer ombord. Men lavtrykkene ligger på lur, og den ene kuling efter den anden jager os. Vejrvinduerne er korte.
Men som sagt er det ikke altid at det bliver som man har planlagt. Følg med på en blæsende, men også rigtig god tur her (se filmen direkte på YouTube).
Jeg har flere gange set en jolle, gummibåd eller påhængsmotor blive ødelagt mod en stenmole eller under en bro. Men det er ret let at undgå.
Når vi langturssejler bliver gummibåden som en slags bil eller cykel mellem vores opankrede båd og land. Men det er ikke helt ufarligt at have den liggende. Specielt hvis der er lidt tidevand. Flere gange har jeg set en gummibåd drive ind under broen den er fortøjet ved. Hvis vandet senere stiger, ligger den fast der. Motoren skades mod undersiden af broen, og nogle gange skades jolle og motor så meget, at det ikke går at redde.
Det samme kan ske, hvis gummibåden og motoren i dønning slås ind mod en stenmole.
Men løsningen er enkel:
Hav et lille hækanker i gummibåden til at holde den væk fra broen, klippen eller molen. Smid det i vandet nogle meter inden du er fremme ved broen, fortøj jollen, og stram så ankerlinen op og sæt den fast i agteren – så holdes gummibåden væk og den vil ligge meget sikrere.
Vi har først et par meter kæde og derefter 10 meter line på vores lille anker. Med kæden holder det bedre, og vi skal ikke være bange for slidtage på linen.
Vi vil have en båd med 8-10 køjepladser, men den må ikke være for stor. Den skal være i god stand (ikke et projekt) men den må ikke være for dyr. Den skal have stort dybgående og kunne klare oceaner, men den skal også have lavt dybgående så vi kan sejle på kanaler og besøge de små hyggelige danske øer. Da vi sejler året rundt må den ikke have teakdæk, og den skal have mindst tre kahytter.
Det var bare nogle af de umulige krav vi havde til en ny båd. Vi kiggede på flere både her hjemme. Både som viste sig at være i forfærdelig stand og både som var klare til at sejle afsted med.
Så fik vi en idé …
Hvis vi køber en båd i Middelhavet får vi mulighed for at sejle en masse sømil i varmt vand, inden hun kommer hjem. Og køber vi om vinteren, når vi at få masser tid, inden vi sejler hjem til efteråret.
Så åbnede der sig en helt ny verden for os: Udbuddet af både var pludselig MEGET større, og som oftest var de også en hel del billigere. Meget billigere. Den eneste ulempe var faktisk, at de fleste både manglede det stykke udstyr som vi sætter mest pris på: Dieselvarmeren. Men det er jo et overkommeligt projekt at eftermontere.
Så efter mange kontakter, og jagt på internationale bådsites, fandt vi en tyskejet Bavaria 36 på Mallorca. Vores nye Anna Lisa.
Prisen var ca. EUR 20.000 under prisen i Skandinavien (og der er masser både, hvor prisen var endnu lavere, men vi ville ikke have et projekt). Den havde stort set alt det udstyr vi ønskede, men dog ikke dieselfyr.
Det kommer til at koste en del at rejse frem og tilbage til båden. Et halvt års sejlads i Middelhavet og de 150 sluser hjem gennem floder og kanaler er heller ikke gratis. Men i forhold til hvad båden ville have kostet i Danmark eller Sverige, vil der stadig være penge sparet når hun er hjemme.
Et gratis sejlereventyr med andre ord!
Bonus: Gratis bog Jeg vil gerne helt gratis give dig min bog Sejl til Middelhavet. Den er fyldt med tips og tricks til hvordan man lettest muligt sejler til Middelhavet. KLICK HER FOR AT FÅ BOGEN NU
Jeg prøver altid på at gøre sejlads og oplevelser let tilgængelige.
Udtrykket “If you can dream it, you can do it” er der jo meget rigtigt i, men nogle gange skal man sætte barren lidt ned. Jeg synes at det er bedre at få de lettilgængelige oplevelser, end ikke at få nogen overhovedet – fordi drømmene er så store, at man aldrig kan opnå dem.
Den letteste måde at få oplevelser med båden er, efter min mening, ved at ankre.
Jeg var egentlig i gang med at researche til en bog om spændende og eksotiske steder i Danmark som man kun kan komme til med egen båd …
Men så opdagede jeg noget vigtigt:
Det er ikke nok at have en båd. Man skal også turde ankre, for mange af disse spændende steder har jo ikke en havn.
Så first things first …
Jeg har snakket med rigtig mange, som føler sig utrygge når de ankrer.
Det er derfor jeg nu har skrevet bogen “Ankerliv – Lær at ankre og få flere oplevelser med din båd”. Jeg vil nemlig virkelig gerne dele min egen erfaring med dig, så du også kan få disse fantastiske oplevelser – uanset om du er på vej ud i verden, eller om du mest sejler herhjemme.
Du kan let få flere oplevelser
Jeg har ankret i Storebælt og haft marsvin svømmende rundt om båden – kun et par meter væk! Ved Hesselø, nord for Hundested, var der sæler ved siden af mig! Det havde jeg aldrig oplevet, hvis jeg var gået i havn.
I Danmark har vi mange gode steder man kan ankre.
Med lidt øvelse er det let at kigge på søkortet for at finde en sikker ankerplads. Ankringen behøver ikke at erstatte havnelivet – men en nat for svaj i ny og næ kan give rigtigt store oplevelser som varer længe.
Snyd ikke dig selv
Hvis du vil langturssejle er det et must at lære at ankre. Men du snyder dig selv for mange sejleroplevelser ved ikke at gøre det herhjemme også. Det er altså fedt at ankre en juninat i Storebælt og have sæler og marsvin et par meter fra båden. Eller at starte morgenen med et hovedspring i friskt havvand.
Det kræver selvfølgelig, at du kan sove trygt om natten. Du skal vide, at ankeret ikke pludselig slipper.
Masser inspiration
Ankerliv lærer dig at ankre. Du vil turde forlade din opankrede båd mens du er inde på en af de mange spændende danske øer som du ellers ikke kan besøge.
Der er masser historier fra ankerpladser herhjemme og ude i verden. Du vil ikke kun lære hvordan man ankrer sikkert, men også opleve hvor mange eventyr der findes, hvis du engang imellem ankrer i stedet for at gå i havn.
Gratis bog?
Ligger du bare én eneste nat for anker, i stedet for at gå i havn, så har du ikke bare fået en fantastisk oplevelse – pengene til bogen er tjent ind i sparede havnepenge. Ved overnatning nummer to har du tjent penge på det. Det er jo næsten det samme som en gratis bog! 😉
Sort bælte i ankring
Det er vigtigt for mig, at det skal være både underholdende og spændende, mens du læser bogen og selv bliver ekspert på ankring.
Der er masser illustrationer, gode råd, historier og fakta så du også kan blive en ninja til at ankre.
Det er ikke en kedelig fagbog, som bare opremser en masse fakta.
Jeg lover dig: Efter at have læst min nye bog vil du virkelig få endnu flere oplevelser med din båd. Oplevelserne er lettilgængelige og du sparer endda penge imens. Penge som du kan bruge på is til ungerne eller en god flaske rødvin i solnedgangen.
Bogen udkommer d. 6. december, men frem til den 24. november kan du forudbestille den direkte fra forlaget – og få den inden udgivelsesdatoen.
Sidst vi sejlede i Middelhavet, fik vi et ankringsproblem ved Ibiza: Spidsen af ankeret havde sat sig fast ind under et klippestykke. Uanset hvad vi gjorde, kunne vi ikke få ankeret fri igen. Heldigvis havde en af de store motoryachter som lå ved siden af os en dykker ombord, og han kunne flytte ankeret de 30 cm. som behøvedes for at få det fri igen.
Hvis jeg havde været lidt klogere, da ankeret sad fast på Ibiza, havde jeg måske kunnet få ankeret fri med et lille lassotrick. Lassotricket er et af de mange tips og tricks som jeg beskriver i min seneste bog Ankerliv …
Lassotricket
Ankerkæden sidder fast i ankerskaftet, og ankeret er designet til at sætte sig bedre fast, jo mere man hiver i kæden. Hvis ankeret sidder fast, må man derfor prøve, om man kan trække baglæns i ankeret i modsat retning af den, hvor det satte sig fast.
Det kan klares ved at lave en løkke med et lille stykke kæde på omkring en meter. Løkken sættes rundt om ankerkæden, og et tovværk sættes fast i løkken. Du kan nu lade løkken glide ned ad ankerkæden, indtil det når ankeret. Ved at hive i ankerkæden kan du forhåbentlig løfte lidt på ankerstokken, og kæden bør kunne komme helt rundt om stokken og frem til forsiden af ankeret.
Slæk nu på ankerkæden, så den ikke holder ankeret fast. Du kan sejle hen over ankeret med jollen og trække ankeret baglæns ved hjælp af tovet, som går ned til løkken. Har du ingen jolle, kan du prøve at gøre det forsigtigt med båden. Sørg hele tiden for, at det ikke er ankerkæden, som trækker i ankeret, men tovet, som går ned til løkken.
Tovet og løkken trækker nu helt inde ved roden af ankerstokken, næsten samme sted som en tripline ville være monteret. Træk forsigtigt ankeret baglæns. Det kan være frustrerende og kræve flere forsøg, men når du lykkes, har du sparet dig selv for endnu flere frustrationer.
1. Lad løkken glide ned ad ankerkæden
2. Træk ankeret baglæns
Lær at ankre og få flere oplevelser med din båd
Ankerliv er den komplette manual til på en enkel måde at få endnu flere oplevelser med din båd ved at ankre trygt og sikkert. Den er skrevet i et let og humoristisk sprog, så du vil føle dig underholdt mens du bliver ekspert på ankring. Lær mere om at ankre her …
I en undersøgelse lavet af Epinion for DR Aftenshowet siger 49 % af danskerne, at økonomien er en barriere for at udleve drømmen.
Hvis du ikke har et hus eller et firma at sælge, en bonus fra dit arbejde eller en arv, er der kun én måde at få samlet pengene til rejsen sammen: at spare. Så gælder det om at holde lige så meget fokus på økonomien som på alle andre forberedelser. Det er hverken så svært eller så kedeligt, som det lyder, men det kræver disciplin og udholdenhed.
Tricket er helt enkelt: Brug kun penge på det mest nødvendige i dagligdagen, og sæt overskuddet ind på rejsekontoen. Det kræver, at du skærer nogle luksus- og hyggeting væk.
Du skal tænke:
Jeg skal tre måneder til Australien, så jeg køber ikke en cappuccino på en café.
Du skal selvfølgelig ikke holde op med at drikke kaffe, men drik den hjemme, hvor den kun koster en brøkdel. Drikker du kaffe ude eller henter den på en tankstation, bare to gange om ugen, løber det op i et par tusind kroner om året. Ofte er det småbeløbene, som løber op. Der er mange flere steder end på kaffen, man kan spare.
Hver eneste gang der er mulighed for at eliminere en dyr vane, gør det. Det vil senere betale sig tilbage mange gange i rejsetid. Lav mad hjemme i stedet for at gå på restaurant. I stedet for at feste på natklubber eller diskoteker kan man mødes hjemme hos nogle. Lej en film på nettet i stedet for at gå i biografen. Lån bøger på biblioteket i stedet for at købe dem.
At kunne rejse er ikke kun et spørgsmål om indkomstens størrelse, men også om at bruge de penge, man har, smart. Måske vil dine venner og familie ikke kunne forstå, at du pludselig skærer ned på forbruget. Fortæl dem, hvad du sparer sammen til, og fokusér i stedet på de mange oplevelser og den berigelse af dit eget liv, som dine økonomiske opofringer hjemme vil give dig.
Pris/time
Hvis du har regnet på, hvad din rejse koster, er det let at regne ud, hvad det koster pr. time.
Min seneste sejlads til Caribien kostede 10.000 kr. pr. måned. Hvis det deles med 30 dage og 24 timer, bliver det 14 kr. pr. time. Det kan være rart at vide, når jeg står uden for caféen og overvejer, om jeg skal bestille en cappuccino. Denne kaffe koster det samme som 2 ½ times sejlads i Caribien. Hvad vil jeg helst?
Tænker man på den måde, er det ikke mange kopper, som skal til, førend man er oppe i et døgn, herefter er der ikke langt til en uge, en måned eller et år … Det gør det langt lettere at sige nej til de fristelser, som vi dagligt møder.
Jeg skipper gerne et cafébesøg for at i stedet have råd til det her.
Her kan du spare
Nedenstående er et skema med forslag til, hvor man kan spare penge. I hver række står, hvor meget det cirka vil give pr. år for en familie på fire. Tallene og skemaet vil selvfølgelig variere fra familie til familie. Du vil sikkert selv kunne spare mere på visse poster og mindre på andre.
Post
Kr./år *)
Kaffe på café (drik hjemme i stedet for)
5.000
Takeaway, spise på restaurant (spis hjemme i stedet for)
12.000
Blade, magasiner m.m. (læs på nettet i stedet)
600
Tag cyklen i stedet for bilen på alle småturene
9.700
Kabel-tv mm. (brug tv-tiden på at forberede eventyret)
4.000
Fritidsudstyr, underholdning og rejser (I skal jo ud på den lange rejse)
43.000
Undgå impulskøb
5.000
Strukturerede indkøb (køb kun det, som står på indkøbssedlen)
11.000
Totalt
90.300
*) Tallene er hentede fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, Danmarks Radios tv-program SpareXperimentet samt kabel-tv-leverandørers priser.
Hvor ofte henter du selv pizza eller går ud og spiser? Hvad med rejser, biografture og koncerter? Hvad koster din bil pr. kørt kilometer? Hvor meget løber det op i på et år?
Ovenstående er bare eksempler på steder hvor mange let vil kunne spare penge uden at det egentlig betyder noget. Der er mange andre steder, og hvad kan det så ikke løbe op i på et år?
Er det værd ikke at gå i biografen for i stedet at kunne give sine børn dette?
Ikke kedeligt
Det er ikke et spørgsmål om at have det kedeligt, mens man sparer penge sammen. Det er et spørgsmål om at være opmærksom på, hvor pengene forsvinder hen. Man skal selvfølgelig ikke holde op med at drikke kaffe, men hvis man drikker den hjemme i stedet for at snuppe en takeaway på tanken eller gå på café, er der mange penge at spare. Det samme gælder en muffin eller magasinet, man godt kan blive fristet til, når man alligevel betaler for benzinen på tankstationen. For at undgå fristelserne på tanken, betal altid direkte ved standeren.
Vil du på langturssejlads? Der er stadig ledige pladser på vores seminar “Langturssejler-drømmer du?” Her lærer du alt du behøver at vide – inklusive økonomien bag en langtur. Klick her for mere info
Jeg bruger cookies for at sikre, at jeg giver dig den bedste oplevelse på min hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, antage jeg, at du er indforstået med det.
